Anker-myten bør korrigeres

Der er meget pænt at sige om Anker Jørgensen, der ville være fyldt 100 år den 13. juli. Hans sociale og solidariske sindelag, hans livslange virke for fred, hans interesse for kunst og kultur og hans personlige hæderlighed. "Du var en hædersmand. Du var Danmark, når Danmark er bedst," sagde Mette Frederiksen ved hans bisættelse på Bispebjerg i april 2016.

Men så var der det med økonomien ...

Man skal blot sætte de to ord i nærheden af hinanden: Anker og økonomi. Så nikker de fleste indforstået. Jo, for pokker, den var da helt gal.

Myten om Ankers håndtering af dansk økonomi slynger sig om hans eftermæle som en kvælerslange om sit bytte. Men faktisk burde 100-året være en god anledning til at punktere myten.

Ankers sporskifte

Det gjorde den tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer, da han roste Ankers regering for, at den i 1979-80 havde grebet ind med "den største realpolitiske og -økonomiske stramning i dette århundrede", som Poul Schlüter fra 1982 kom til at løbe med både fordele og æren af.

Hoffmeyer pegede på en række devalueringer af kronen, beskæring af dyrtidsreguleringen, nedgang i reallønnen og genoprettelse af konkurrenceevnen som tryllemidlerne i Ankers sidste skrappe kur. Samtidig gav den samlede danske eksport i 1981 for første gang overskud efter 23 år med underskud."Det tog 4-5 år, men så var stabilititeten genoprettet," skrev Hoffmeyer, og videre:

"Det skete ikke uden vaklen, men blev dog indledt af en Anker Jørgensen-regering og fortsat af Schlüter-regeringen og de senere regeringer.

Det er nærliggende at pege på, at den brede offentlighed, der accepterede beskæringerne uden større modstand, havde en forståelse for, at indgrebene var nødvendige, og at dette er den væsentlige baggrund for sporskiftet snarere end person- og partikonstellationer. Det betyder også, at det ikke er en enkelt regering, der kan tiltage sig æren for den stabile økonomi, men højest æren for at have fortsat den politik, der blev indledt i 1979-80."

Sådan!

Vinden vendte

Kan det siges tydeligere? Anker & Co. statede den genopretning, som Schlüter fik æren for. Fast kronekurs, lav rente og inflation var med i Anker-regeringens planer for at sikre den økonomiske fremgang.

Men vinden vendte først i samme øjeblik, Poul Schlüter sprang op og greb rattet på skuden. De internationale konjunkturer gav medvind, og den danske olie, som Anker havde krævet op fra Nordsøens dybe sand, flød nu i stride strømme til gavn for 'Fætter Højben-effekten' i Schlüters gyldne 10-årige epoke.  Vil man være fair mod Anker, skal hans indsats ses i sammenhæng med datidens omstændigheder.

Den konservative Poul Schlüter undgik udfordringen fra de to store oliekriser i 1970'erne, som havde rystet Danmark i Ankers tid. I stedet kunne Schlüter dygtigt udnytte den højredrejning, som Anker oplevede ved sit første valg som statsminister, da spradebasserne Mogens Glistrup og Erhard Jakobsen i december 1973 væltede ind på Borgen med 42 mandater, der gjorde Venstres Poul Hartling til statsminister.

Midt i det politiske jordskred stod Anker med et tab på 24 mandater og et socialdemokrati, der stadig var dybt splittet efter EF-afstemningen i 1972. Der var megen modstand, som skulle overvindes.

Årets Anker

Efter 14 måneder med Hartling på broen vendte Anker tilbage til en endnu større økonomisk udfordring. Under Hartling blev arbejdsløsheden næsten femdoblet til over 10 procent, samtidig med at han forærede velhaverne ufinansierede skattelettelser for syv milliarder kroner.

Det var ikke Ankers kop te. Han havde været en reformator i fagbevægelsen og blev mod sin vilje en krisebestyrer i statsministeriet. Det satte hans sociale indstilling på en hård prøve, og gennem de mange kriser vægrede han sig mod at sende regningen videre til samfundets udsatte.

Ingen kan betvivle Ankers kamp for et velfærdssamfund med sociale hensyn eller hans menneskelige engagement, også uden for Danmark.

Under voldsom protest fra de borgerlige rejste han under Golf-krigen til Bagdad for at hente 38 danske gidsler hjem. Han besøgte en kurdisk kvinde i et tyrkisk fængsel, hvor hun var idømt 14 år bag tremmer, fordi hun havde sagt et par linjer på sit modersmål i det tyrkiske parlament, og han gjorde op med sin mangeårige tyrkiske ven, premierminister Bülent Ecevit, da denne svigtede sine idealer og støttede militærjuntaens forfølgelse af kurderne.

I HK Hovedstaden udnævner vi  hvert år den 1. maj 'Årets Anker'. Prisen gives til en person eller organisation, der i Ankers ånd arbejder for at støtte udsatte grupper. Det gør vi med særlig glæde i år, hvor vi samtidig kan markere 100-året for hædersmanden Anker Jørgensens fødsel.