Alt for få el-lastbiler på de danske veje

I Danmark bryster vi os af at være et grønt foregangsland. Men når vi sammenligner os med vores naboer, halter vi langt efter, når det kommer til at støtte overgangen fra diesel til el-lastbiler.
Ifølge bilstatistik.dk var der i juni 2022 indregistreret ca. 83 el-lastbiler i Danmark, hvoraf hovedparten er varebiler over 3,5 t og lastbiler til renovationskørsel.
Kun ca. 14 af de indregistrerede el-lastbiler, er lastbiler over 12.t. til godstransport af varer. Det svarer til mindre end 1 ud af 1000 lastbiler.
Og de tal bør få alarmklokkerne til at ringe i regeringen, mener ITD’s administrerende direktør, Jesper Høgh Bach.
-At der kun er en håndfuld el-lastbiler til godstransport ud af de 43.000 lastbiler på de danske veje, er ganske alarmerende. For det viser jo, at omstillingen til elektricitet reelt ikke er kommet i gang i den tunge transport, siger Jesper Høgh Bach, der samtidig understreger, at de manglende el-lastbiler ikke skyldes at de danske vognmænd ikke vil omstille til eldrift. Tværtimod.
Forklaringen er, ifølge Jesper Høgh Bach, at det fortsat er for dyrt og usikkert at investere i en elektrisk lastbil.
- Selvom lastbilproducenterne satser stort på udviklingen af el-lastbiler, er der stadig mange ubekendte, der skaber usikkerhed om en eventuel investering. Blandt andet usikkerhed om ladeinfrastruktur, rækkevidde og nye kørselsmønstre.
-Dertil kommer, at der aktuelt ikke er reelle alternativer til diesellastbilerne. De er på vej, men de er også kun lige på vej, siger Jesper Høgh Bach.
Løsningen ikke en ny vejafgift
Derfor kan den netop besluttede kilometerbaserede vejafgift, som fra 2025 bliver pålagt lastbiler, ikke stå alene, hvis formålet er at få flere grønne køretøjer på vejene.
- En elektrisk lastbil er i dag tre gange så dyr som en diesellastbil, og det gør investeringen urealistisk for langt de fleste vognmænd, også når de bliver pålagt en kilometerbaseret vejafgift, der er lavere for nulemissionslastbiler. Men hvis kørselsafgiften suppleres med støtteordninger, der dækker en del af merprisen for en grøn lastbil, så kan det kickstarte brugen af el-lastbiler, siger Jesper Høgh Bach
Derfor undrer det ITD-direktøren, at den incitamentsstruktur, som skiftende regeringer har valgt til at booste salget af personbiler på el, nu er helt glemt.
-Der er ikke nogen tvivl om, at en af årsagerne til, at vi i dag ser flere og flere elbiler, er, at prisforskellen mellem en konventionel bil og el-bil er udjævnet via støtte. Og det vil også ske, hvis man gør det samme med lastbiler.
-For støtteordninger accelererer den grønne omstilling, hvad enten der er tale om afgiftslempelser eller direkte støtte, siger Jesper Høgh Bach.
Se på vores nabolande
Konkret opfordrer ITD regeringen og transportminister Trine Bramsen til se mod lande som Tyskland, Norge, Holland og Sverige, hvor man afsætter milliarder til grøn omstilling af lastbiler.
-Vi opfordrer til, at regeringen kommer med en samlet plan for omstilling af den tunge transport, som ikke kun ser på afgifter, men også på støtteordninger, der kan sætte gang i salget af el-lastbiler. Ellers ender vi med at blive det sorte får på europæisk plan, når man ser på antallet af grønne lastbiler, siger Jesper Høgh Bach.
Alene i Tyskland alene har man afsat ca. 12 mia. kroner fra 2021-2024 til at indkøb af klimavenlige el- og brintlastbiler og yderligere ca. 37 mia. kr. til tank- og ladeinfrastruktur.
Det står i skarp kontrast til Danmark, hvor regeringen indtil videre har afsat 121 mio. kr. til at støtte indkøb af klimavenlige lastbiler, samt afsat en pulje på 250 mio. kr. til tank- og ladeinfrastruktur til den tunge transport.
Billeder

Information om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Inger Støjberg gæster ITD’s vognmandsarrangement21.3.2025 07:28:31 CET | Pressemeddelelse
Når ITD – International Transport Danmark – den 24. maj slår dørene op for årets første Åbent Vognmandsmøde, bliver det med prominent politisk deltagelse. Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, er hovedtaleren og vil adressere de udfordringer, transportbranchen står over for.
Vejafgift: ITD klager til EU-kommissionen over ulovlig bødepraksis18.3.2025 14:25:11 CET | Pressemeddelelse
Siden den nye kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft, har staten spyttet uretmæssige bøder ud i hobetal. ITD – International Transport Danmark – kan nu offentliggøre, at praksissen bag bødeudstedelsen de facto er ulovlig. ITD’s direktør, Stefan K. Schou, kalder bruddet på EU-lovgivning for en skandale.
Vejafgift: Vognmænd oversvømmes af bøder12.2.2025 22:40:34 CET | Pressemeddelelse
En aktindsigt fra Færdselsstyrelsen viser, at der i perioden fra den 9. til 14. januar er udstedt 2.978 bødeforlæg for ikke korrekt betalt vejafgift i Danmark. ITD – International Transport Danmark – råber alarm og påpeger, at systemfejl kvæler vognmændene.
Få nu fjernet 11 kilo-reglen for varebilstransport3.7.2024 12:34:42 CEST | Pressemeddelelse
International Transport Danmark ønsker fair og lige vilkår på transportområdet. Brancheorganisationen opfordrer derfor Christiansborg-politikerne til enten at få ændret eller helt fjernet reglen, der placerer transport med varebiler i en gråzone, hvor chaufførerne konkurrerer med fragt- og vognmænd på ulige vilkår.
ITD Arbejdsgiver fik ikke medhold i Strasbourg26.6.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil ikke behandle ITD Arbejdsgivers klagesag. Dermed er de juridiske muligheder for at ophæve 3F’s monopol på det danske arbejdsmarked udtømte for ITD Arbejdsgiver. Arbejdsgiverforeningen overvejer nu sin fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum