Optælling af hvaler i Europa er begyndt

SCANS-IV er navnet på den optælling, der i disse uger skal give viden om antallet af hvaler i de europæiske havområder. Det er den fjerde i rækken af optællinger af hvaler, der begyndte i 1994 og blev gentaget i 2005 og 2016. Fra Aarhus Universitet deltager et forskerhold på tre personer, der står for at optælle hvalerne i østlige Skagerrak, Kattegat, Bælthavet og vestlige Østersø.
Den totale optælling skal dække havet fra det sydligste Spanien og op til Færøerne, hvilket gør det til et af de største feltstudier af sin art i Europa. Seniorrådgiver Signe Sveegaard koordinerer optællingen fra dansk side. Optællingen udføres i et lille fly med plads til max. seks personer, der bevæger sig med 100 knob og 183 m over havoverfladen.
”I alt er vi ni fly og et skib, der skal dække Europas farvande fra det sydlige Europa til Nordsøen. For mit holds vedkommende strækker vores område sig fra Oslo og syd på til den vestlige Østersø. Observationerne foregår ved at kigge lige ned under flyet på havoverfladen gennem flyets boblevinduer, og så give besked til en tredje person, dataloggeren, der skriver ned, når vi spotter dyrene,” siger seniorrådgiver Signe Sveegaard fra Institut for Ecoscience.
Det er fjerde gang, hun deltager i en optælling som denne. Den lille gruppe med i alt tre personer har allerede været ude at flyve 3 dage i sidste uge, men da optællingerne er meget følsomme for vejr og kun kan udføres under forhold med meget lidt vind og ingen bølger, er det ofte svært at forudsige, hvornår næste flyvning bliver gennemført.
Resultaterne skal indgå i det internationale samarbejde med at forvalte og beskytte hvaler i de europæiske farvande og samtidig give forskerne informationer om dyrenes bevægelser, der kan give input til nye forskningsprojekter. Hvalerne meget følsomme for menneskelige aktiviteter og for klimaforandringer, og det er derfor vigtige resultater for fremtidig forvaltning og forskning.
Nøgleord
Kontakter
Seniorforsker Signe Sveegaard,
Institut for Ecoscience,
Aarhus Universitet,
Mobil: 28951664,
Email: ssv@ecos.au.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Klimabekymringer ser ikke ud til at påvirke vores mentale helbred11.7.2025 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Helt modsat hvad tidligere studier har fundet frem til, viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at unge voksnes klimabekymringer ikke ser ud til at føre til et dårligere mentalt helbred.
Han kæmper for at bringe forskning ud i virkeligheden: Aarhus-professor modtager international hæder11.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Gorm Larsen har bygget broer mellem forskning og industri i fire årtier. Nu bliver han hædret som æresdoktor for sit banebrydende arbejde med digitale tvillinger og internationalt forskningssamarbejde.
Flere vil uddanne sig til ingeniør på Aarhus Universitet5.7.2025 16:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Ingeniøruddannelserne oplever en stigning i antallet af kvote-1-ansøgere på seks procent. På de akademiske landbrugsuddannelser er der både fremgang og tilbagegang.
Positiv dyrevelfærd: AU-forsker er med til at sætte retningen på nyt forskningsområde4.7.2025 09:35:22 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere i år udgav en række førende forskere fra hele verden en banebrydende artikel, der definerer begrebet positiv dyrevelfærd. En af forskerne er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Margit Bak Jensen.
Dine gener afslører om angstmedicin virker på dig eller ej1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle patienter med angst eller depression oplever ingen virkning af den medicin, de først får udskrevet. Ny forskning viser, at vores gener kan forudsige, hvilke præparater der virker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum