Ny forskning: Risikoen for soloulykker i trafikken fordobles for brugere af ADHD-medicin

Lektor Anne Vingaard Olesen, adjunkt Tanja Kidholm Osmann Madsen og lektor Harry Lahrmann er alle en del af Trafikforskningsgruppen ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet (AAU). De har i samarbejde med professor i psykofarmakologi ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Jimmi Nielsen, undersøgt sammenhængen mellem brugen af psykofarmaka og risikoen for at ende i en trafikulykke.

Deres forskning viser, at brugere af ADHD-medicin generelt har en forøget risiko på 62 procent for at blive involveret i en trafikulykke. Samtidig er risikoen for, at bilister på ADHD-medicin ender i en soloulykke, næsten fordoblet i forhold til ikke-brugere af medicinen.

-En fordobling i antallet af soloulykker tyder på, at brugere af ADHD-medicin er mere udsatte i trafikken, siger Anne Vingaard Olesen fra AAU.

Jimmi Nielsen fortæller, at ADHD-medicin blandt andet omfatter gruppen af centralstimulerende lægemidler, som hos patienter med ADHD kan forbedre koncentrationen. Omvendt kan den, særligt ved høj dosis, for personer uden ADHD forringe koncentrationen og dermed køreevnen.

- Problemet er imidlertid, at ADHD-lidelsen i sig selv også påvirker koncentrationen og dermed køreevnen, hvorfor der som udgangspunkt – også fra et trafiksikkerhedsperspektiv – vil være fordele ved at behandle ADHD-lidelsen med medicin. Men det vil naturligvis altid være en klinisk vurdering, beretter Jimmi Nielsen fra Københavns Universitet.

Andre risici i trafikken

Det markante resultat kan, ifølge forskerne, være startskuddet til en drøftelse af, hvornår der bør udstedes kørselsforbud til patienter der bruger psykofarmaka. Lektor Anne Vingaard Olesen fremhæver, at vi andre steder i færdselslovgivningen tillader store forskelle i risici mellem trafikantgrupper, og at der derfor skal foretages en afvejning i forhold til, om dette også er en risiko vi skal acceptere.

-Vores samfund accepterer andre risici i trafikken end psykofarmaka. Blandt andet er det velkendt, at unge nye bilister har en langt større risiko end den rutinerede bilist. Så spørgsmålet er, om dette også er en risiko, som vi som samfund skal acceptere, eller om man skal lovgive strengere i forhold til psykofarmaka i trafikken. Det er op til beslutningstagerne at bestemme, siger Anne Vingaard Olesen.

I Danmark er der i forvejen restriktioner mod nogle typer psykofarmaka i trafikken. For eksempel kan benzodiazepiner, som bruges til at behandle angst og søvnløshed, nedsætte koncentrationen og reaktionsevnen lige så meget som alkohol. Men for langt de fleste typer psykofarmaka er det en klinisk vurdering fra den ordinerende læge, der afgør, om den enkelte patient skal have et forbud mod at køre bil.

Et omfattende studie

Forskningsprojektet er baseret på statistikker fra 1996 til 2018 og indeholder data fra 130.000 førere af motorkøretøjer, som har været involveret i en politiregistreret ulykke med personskade.

Forskerne har ved hjælp af CPR-registret krydstjekket med opslag i det danske receptregister. På den måde har de kunnet udlede, hvilke af førerne som både har været involveret i en ulykke og har fået udskrevet en recept på psykofarmaka inden for 90 dage.

Forskerne har taget udgangspunkt i fire forskellige præparattyper, antipsykotisk medicin, benzodiazepiner og z-hypnotika, antidepressiva og midler mod ADHD. Desuden har forskningsgruppen også angivet, om førerne havde kørekort, hvilken type ulykke det var, og om de var påvirkede af alkohol.

En af de ubekendte faktorer i forskningen er, at man ikke kan være sikker på, om førerne faktisk har taget den medicin, som de har fået udskrevet. Af samme årsag kan projektet ikke afdække, om det er selve behandlingen eller sygdommen, som påvirker førernes risiko for at ende i en trafikulykke, men det er noget forskningsgruppen i fremtiden har planer om at forske mere i.

Forskningsprojektet er finansieret af Helsefonden, som hvert år er med til at finansiere projekter indenfor social- og sundhedsområdet.

-Vi er glade for at have bidraget til et projekt, som giver en mere nuanceret forståelse af de problematikker, der er forbundet med mobilitet og brug af medicin, siger Helsefondens direktør Lise Bonnevie om forskningsprojektet.