Boligkøbere bliver fuppet til at indgå nye el-aftaler

Flere utilfredse boligkøbere har sendt en klage til Forbrugerombudsmanden over at være blevet tilmeldt nye el-aftaler uden deres samtykke. Forbrugerombudsmanden har meddelt, at fire ejendomsmæglere (Home Amagerbro/Islands Brygge, LokalBolig Lyngby/Virum, Home Solrød og Place2Live Fredericia) samt en softwareleverandør (Mindworking) ikke har udvist god skik.
Hos Danske BOLIGadvokater oplever man ofte tilfælde, hvor boligkøbere bliver tilmeldt en anden el-leverandør end den, der står i salgsopstillingen. Derfor har foreningen også tidligere råbt vagt i gevær, men Forbrugerombudsmandens nyeste afgørelse tydeliggør, at boligkøberne fortsat skal være ekstra opmærksomme, når købsaftalen skal underskrives.
’’Ofte er disse nye aftaler, som bliver indgået af ejendomsmæglere, både dyrere og dårligere end den oprindelige aftale. Det er et stort problem, og det sker i hele landet”, fortæller Niels Erlandsen, der er advokat og formand for Danske BOLIGadvokater.
Vær opmærksom på bilag, der vedlægges købsaftalen
Som det skete i den seneste sag fra Forbrugerombudsmanden, har flere ejendomsmæglere brugt bilag om persondata som tjekliste for valg af el-leverandører. Ejendomsmægleren vælger et el-selskab, som boligkøberen skal skifte til i forbindelse med handlen, men uden at give besked til køber.
“At købe en ejendom er ofte en overvældende proces. Når der pludselig bliver afleveret en bunke dokumenter, som man skal underskrive, kan det være svært at gennemskue konsekvenserne af det hele. Derfor er det vigtigt at inkludere et advokatforbehold i aftalen, som sikrer, at handlen kun er gyldig, når advokaten har godkendt købsaftalen og alle bilagene”, forklarer formanden for Danske BOLIGadvokater, Niels Erlandsen.
Ejendomsmægler er ikke på købers side
Ejendomsmæglernes interesse ligger i at få boligen solgt, så de kan få udløst deres honorar fra sælger. Alligevel sker det ofte, at ejendomsmæglere ønsker en endnu større del af kagen og derfor indgår aftaler med andre virksomheder, fx el-selskaber, om at skaffe nye kunder mod en provision.
Uheldigvis er resultatet, som det var tilfældet i sagerne fra Forbrugerombudsmanden, at boligkøberne snydes – en uetisk praksis i bytte for økonomiske gevinster.
Nøgleord
Kontakter
Niels ErlandsenFormand
Advokat og formand hos Danske BOLIGadvokater
Billeder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
De vigtigste råd inden du får nøglerne til dit splinternye hjem20.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen med at købe en projektbolig. Her er de vigtigste råd til, når du (næsten) står med nøglerne til dit nye hjem.
Mens du venter på, at dit nye hjem bliver bygget færdigt6.8.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bolig i et projektbyggeri, er en bolig, der endnu ikke findes, og hvor du derfor ikke kan sammenholde salgsopstillingen med virkeligheden. Derfor er der al mulig grund til at følge byggeprocessen tæt. Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem ventetiden.
Nyt netværk for unge boligadvokater23.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et netværk af yngre boligadvokater skal sikre, at der også i fremtiden – og i flere dele af Danmark – vil være advokater, der kan hjælpe boligkøbere igennem de mange juridiske faldgruber. Netværket er lanceret af Danske BOLIGadvokater.
Boligejere i chok efter opkrævning af ejendomsskat9.7.2024 09:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.
Vær vågen inden du sætter underskriften på projektboligen3.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du køber en ny bolig, der er en del af et projektbyggeri, rejser det nogle helt andre spørgsmål, end hvis du var på udkig efter en bolig, der allerede er bygget. Danske BOLIGadvokater har netop udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen. For hvad kan du egentlig selv gøre for at få succes med købet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum