Power, perfektion og 100 guldmedaljer

Jonas Madsen tager en dyb indånding på toppen af det høje stillads på Limfjordsbroen. Der er 20 meter ned til havets overflade, og hans spring starter med en håndstand. Han sætter af fra kanten og laver to en halv baglæns saltomortale i luften, før han forsvinder ned i dybet.
Et øjeblik efter popper han op igen med armene over hovedet. Både for at vise, at han er okay – men også fordi, springet sad lige i skabet. Og nu kan han kalde sig danmarksmester i såkaldt High Diving for tredje gang.
”Det var ikke det perfekte afsæt på det sidste spring, men det gik, som det skulle i luften, og landingen var også god. Alt i alt er det gået rigtig fint, og jeg er selvfølgelig glad for at vinde titlen igen. Ikke mindst i den her kulisse på havnen i Aalborg med masser af tilskuere,” sagde den fynske vinder, da han var kommet op på havnekajen, og afgørelsen var faldet.
Verdensmester blev danmarksmester
Jonas Madsen blev altså danmarksmester i sin idrætsgren, men han var langt fra den eneste guldvinder i Aalborg denne lørdag. Hele byen summede nemlig af eliteidræt, da der blev dystet i alt fra vægtløftning og Funktionel Fitness til atletik, motorsport, rugby, gymnastik, dans, brydning og rigtig meget andet.
Herunder taekwondo, hvor en verdensmester stillede op. Og Eva Sandersen, der tidligere på året vandt VM i den tekniske disciplin poomsae, levede op til favoritværdigheden og sikrede sig DM-titlen i suveræn stil.
”Det gik supergodt i dag. Jeg fokuserede bare på at nyde det og fyre den af på gulvet. Det er det, jeg godt kan lide,” lyder det fra en glad Eva Sandersen, der også sætter ord på DM-ugen:
”Stemningen her på havnen er sindssygt fed, og det er også virkelig fedt, at der er så mange forskellige sportsgrene. Man møder mange andre udøvere, får lidt andre perspektiver og kan dele erfaringer på tværs af sportsgrenene”.
Idrætsfesten fortsætter søndag
Blandt dagens vindere var også OL-deltagerne Kojo Musa og Mathilde Kramer, der begge var hurtigst i 100-meterløb. I alt blev der uddelt over 100 DM-guldmedaljer lørdag, og medaljeregnen fortsætter.
Søndagens program er nemlig også spækket med DM-finaler, når der blandt andet skal køres linjeløb i landevejscykling, danses, svømmes og spilles bowling og tennis.
Du kan få et overblik over hele søndagens program under DM-ugen på eventets App og hjemmeside.
ALLE RESULTATER
På DM-ugen.dk kan du finde en oversigt over alle medaljetagere i de enkelte idrætsdiscipliner under menupunktet ’resultater’.
OM DM-UGEN
DM-ugen samler en lang række officielle danmarksmesterskaber og afvikles fra den 23.-26. juni. Her kåres over 200 danske mestre i 47 forskellige idrætsgrene.
Bag eventet står Danmarks Idrætsforbund - i tæt samarbejde med de mange specialforbund - og værtsbyen Aalborg, der danner rammen om historiens første version af DM-ugen.
Nøgleord
Kontakter
Morten Friis BolvinkelKommunikationskonsulent
Tlf:+45 60607612mbv@dif.dkBilleder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Poul Schmith og dansk idræt forlænger OL-partnerskab6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det stærke partnerskab mellem advokatfirmaet Poul Schmith og dansk bredde- og eliteidræt fortsætter. Efter fire år som olympisk partner for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark er der nu indgået en ny aftale, som løber frem til og med OL i Los Angeles i 2028.
Medbestemmelse og fokus på sociale relationer: Ekspertgruppe klar med anbefalinger til trivsel i idrætsforeninger6.5.2025 07:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra 13 førende forskere og eksperter på børn og unges trivsel i idrætten offentliggør DIF nu anbefalinger til, hvordan idrætsfællesskaberne understøtter Trivselskommissionens anbefalinger om at fremme børn og unges trivsel. I FC Holte har de med 10 ritualer vist vejen.
Surf & SUP Danmark er Årets Specialforbund 20253.5.2025 13:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Surf & SUP Danmark har vundet DIF’s pris Årets Specialforbund 2025. Med i opløbet var også Rugby Danmark og Bordtennis Danmark. Udover æren modtager Surf & SUP Danmark 100.000 kr. og et bidragsbevis fra Klimaskovfonden.
Hans Natorp genvalgt som formand for DIF3.5.2025 12:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hedder også de to kommende år Hans Natorp. Det står klart efter forbundets årsmøde i Idrættens Hus. Ny i bestyrelsen er Pia Johansen fra SvømDanmark.
DIF-formand: Giv de unge mere indflydelse3.5.2025 09:55:58 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for flere unge i idrættens bestyrelser og udvalg, og de unge skal anerkendes mere. Sådan lød et par af budskaberne, da formand Hans Natorp talte på Danmarks Idrætsforbunds årsmøde i Idrættens Hus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum