Fredning skal fremover beskytte naturen på Lyngbos Hede
Lyngbos Hede består af en mosaik af tør og fugtig klithede med dværgbuske, hedelyng, klokkelyng, revling og mange andre arter. Den danske klithede er helt enestående i Europa og i Danmark er der kun ca. 50.000 ha tilbage, som primært findes ved den jyske vestkyst.
Allerede i 1966, i forbindelse med at kunstmaler Chresten Lyngbo solgte heden til staten, blev der tinglyst en række fredningslignende betingelser i skødet som skulle beskytte hedens enestående natur. Heden blev dog aldrig fredet ved en egentlig fredningskendelse, og skødet betragtes som en deklaration, hvor påtaleretten er overgået til Varde Kommune. I over 50 år blev Lyngbos Hede imidlertid forvaltet som et fredet område af fredningsnævnet, som i god tro sikrede områdets beskyttelse imod sommerhusbyggeri og andet, som ville have ødelagt områdets helt enestående værdier. I Danmarks Naturfredningsforening er den lokale formand Merete Vigen Hansen svært tilfreds med udsigten til en fredning som retter op på fortidens fejl:
- Vi har ventet længe på denne her fredning. Et så fuldkommen enestående naturområde som Lyngbos Hede, der rummer en helt særlig botanik, skal da være fredet. Ingen ved som bekendt hvad fremtiden bringer, så med en fredning kan vi alle sove lidt bedre om natten.
Heden ejes i dag af Naturstyrelsen, som forvalter områdets natur på enestående vis. For nylig har Forsvaret så ønsket at anlægge kampvognskørespor på heden, som sammenbinder kampvognsspor på arealer nord og syd for heden. Med fredningen søges skabt en balance som på den ene side rummer Forsvarets ønsker og på den anden side sikrer at naturværdierne står forrest fremover i områdets forvaltning. Varde Kommunes borgmester Mads Sørensen er også tilfreds:
- Jeg er godt tilfreds med resultatet af den gode dialog, der har været med både Forsvaret og Naturstyrelsen. Den viser at der kan komme et fint resultat ud af dialog og lydhørhed. Samtidig er jeg glad for, at Lyngbos Hede forhåbentlig bliver fredet, sådan som det var meningen allerede i 1966.
Danmark har et helt særligt ansvar for at passe på den klithede-natur, vi er heldige stadig at have, og derfor er heden også omfattet af en såkaldt Natura2000-beskyttelse. Det er imidlertid ikke en tilstrækkelig beskyttelse, hvis vi skal være sikre på, at kommende generationer også skal kunne opleve dette kæmpestore sammenhængende naturområde intakt.
Forslaget med fredningen er at give områdets store naturværdier den bedste beskyttelse, at sikre adgang til naturpleje uanset fremtidige ejere og at give offentligheden mulighed for at færdes på Lyngbos Hede til enhver tid.
Fakta om fredningssagen for Lyngbos Hede
Fredningsnævnet holder et offentligt møde og en besigtigelse i området i løbet af få måneder efter, at de har modtaget fredningsforslaget. Når Fredningsnævnet efter 2 år har truffet en afgørelse om, hvorvidt fredningen skal gennemføres, kan afgørelsen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ligeledes holder offentligt møde om sagen og besigtigelse i området, og først derefter beslutter om fredningen skal gennemføres helt eller delvist.
Kontakter
Danmarks naturfredningsforening:
Fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch, 61691822 / bbi@dn.dk
Formand for DN-Varde Merete Vigen Hansen, 25882205 / Varde@dn.dk
Varde Kommune:
Centerleder Klaus Bertram Fries, 23848924 / klbf@varde.dk
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Grøn aftale skal blive til grøn virkelighed med stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden til DN8.5.2025 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening (DN) styrker nu indsatsen for at sikre, at trepartsaftalen fører til en reel genrejsning af dansk natur. Det skal ske i samarbejde med danskerne og bliver muliggjort af stor fondsbevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Veddinge Bakker og Skamlebæksletten fredes2.5.2025 12:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Fredningsnævnet har netop besluttet at gennemføre fredningen af det stærkt kuperede og enestående smukke landskab, Veddinge Bakker og den kystnære Skamlebækslette, som forbinder bakkerne med havet. Fredningen omfatter 470 hektar.
Uklar handlingsplan om Danmarks ulve28.4.2025 15:34:15 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen åbner for regulering af ulve uden dog at være præcise nok for, hvornår en ulv har udvist en adfærd, der gør den til en problemulv. Det rejser kritik fra Danmarks Naturfredningsforening.
Affaldsindsamlere fandt 80 ton skrald på en uge24.4.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 190.000 børn og voksne deltog i landsdækkende affaldsindsamling i starten af april. Nu er det indsamlede affald gjort op. Resultatet giver anledning til optimisme, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der står bag indsamlingen.
Natur-hjælp til børneforældre: Nu kan du låne grejtasker på biblioteket14.4.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grejtasker spækket med spændende oplevelser er nu landet på en lang række af landets biblioteker. Det sker for at hjælpe de forældre, som gerne vil mere ud i naturen, men som mangler inspiration. Taskerne kommer fra VILD, der er et børneunivers under Danmarks Naturfredningsforening. Ud over udstyr indeholder taskerne en helt særlig bog-premiere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum