Ny aftale giver en mere fokuseret beskæftigelsesindsats
Fredag er regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Liselott Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech), blevet enige om en aftale om en mere fokuseret beskæftigelsesindsats.
Aftalen vil blandt andet betyde, at opgaverne i kommunernes jobcentre bliver færre, og flere digitale samtaler vil mindske det administrative arbejde.
A-kasserne får et større ansvar for forsikrede ledige i de første tre måneders ledighed, som det kendes fra a-kasseforsøget. Det giver a-kasser mulighed for i endnu højere grad gøre brug af deres kendskab til brancher og virksomheder, der står og mangler arbejdskraft.
Det bliver nu også op til den ledige, om samtalerne med a-kasse og jobcenter skal foregå fysisk eller digitalt allerede fra den anden samatale. Under corona-nedlukningerne var der gode erfaringer med digitale samtaler, der gav mere fleksibilitet og sparede tid for både borger og sagsbehandler.
Derudover bliver der et endnu større fokus på den virksomhedsrettede indsats, og man lemper proceskrav for såvel de ledige og for sagsbehandlere.
Det har været en bunden opgave at finde yderligere finansiering på 750 mio. kroner til retten til tidlig pension som opfølgning på Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Størstedelen af aftalen vil træde i kraft den 1. januar 2023, mens forslaget om at give større ansvar til a-kasserne og jobcentrenes besparelse på jobcenterdriften vil træde i kraft den 1. januar 2024.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Jeg er glad for, at det er lykkedes at lande en aftale, som nytænker beskæftigelsesindsatsen og forhåbentlig får flere hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Vi har givet a-kasserne ansvaret for de forsikrede ledige i de første tre måneder. Vi har samtidig fjernet en række proceskrav og givet bedre mulighed for at bruge digitale samtaler.
- Jeg vil også rose aftalepartierne for at tage ansvar og være med til at finde de manglende midler til finansieringen af retten til tidlig pension. Det er ikke nogen nem opgave at skulle finde så mange penge, men det er i mine øjne en god og balanceret løsning, vi er kommet frem til.
Beskæftigelsesordfører for Socialistisk Folkeparti, Karsten Hønge, siger:
- A-kasserne kommer til at spille en mere central rolle for de ledige, og det er godt for både borgere, virksomheder og samfundet. Vi skal drive indsatsen for at få flere i beskæftigelse uden unødigt bureaukrati og formelle virkningsløse krav til processer, og på den måde give de ledige bedre oplevelser på jobcentrene.
Arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten, Jette Gottlieb, siger:
- I Enhedslisten er vi glade for, at arbejdsløse får hjælp i deres a-kasse de tre første måneder af ledigheden. Samtidig sker der mange lettelser i kravene til kommunernes administration af beskæftigelsesindsatsen, der samlet set stiller kommunerne friere til - i samarbejde med den ledige - at finde den rigtige vej til et varigt job eller ordinær uddannelse. Borgerne kommer alt for ofte i klemme i beskæftigelsessystemet, det løser denne aftale ikke, men har flere initiativer, der vil være forbedringer i forhold til i dag.
Beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, René Christensen, siger:
- Dansk Folkeparti har længe haft et behov og ønske om, at der blev nytænkt i beskæftigelsesindsatsen. Denne aftale giver vores dygtige medarbejdere ude i kommunerne og a-kasser mulighed for at bruge deres faglighed til glæde for den enkelte ledige. Ligeledes fjerner vi med denne aftale noget at den centrale styring, som beskæftigelsesområdet området er præget af. Dansk Folkeparti forventer, at der med denne aftale bliver mere plads til dialog og individuelle tilbud til den ledige. Aftalen udmønter ligeledes dele af de økonomiske rammer for aftalen om tidlig pension.
Medlem af Folketinget Bent Bøgsted siger:
- Jeg er glad for, at vi nu har indgået denne aftale. Jeg har særligt lagt vægt på, at a-kasserne skal have mere ansvar, da de kender deres medlemmer bedst, og at jobkonsulenterne også skal spille en større rolle. Jeg synes, at vi med aftalen kommer et godt skridt nærmere et bedre beskæftigelsessystem med fokus på den enkelte ledige.
Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Henrik Møller, siger:
- En god aftale, hvor a-kasserne nu får ansvaret for de første tre måneder af de forsikredes ledighedsperiode. Og en aftale hvor vi afskaffer en del proceskrav, som vil gøre dagligdagen nemmere og bedre for ansatte og de ledige. Det er selvfølge en aftale, hvor vi har skullet finde besparelser og selvfølgelig vil de kunne mærkes. Men sammen med tidligere aftale om at give en afklaringsgaranti, så man ikke tilsander i systemet, og de elementer der i aftalen, går vi i den rigtige retning.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Bedre hjælp til forældre i sorg eller med indlagte spædbørn9.5.2025 13:41:54 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler for ret til fravær og dagpenge skal give større sikkerhed for forældre, der har mistet et barn eller har nyfødte, der er indlagt eller er hjemsendt fra hospitalet til behandling hjemme i vante omgivelser.
Bedre sikkerhedsnet og barselsregler for selvstændige30.4.2025 10:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Folketinget har vedtaget at udvide retten til dagpenge for nystartede iværksættere. Dermed bliver det i fremtiden lidt mere økonomisk trygt at tage springet ud i iværksætteri. Samtidig blev det vedtaget, at selvstændige fremover kan løse opgaver i op til 3,5 timer om ugen i deres virksomhed, når de er på barsel, uden at de bliver modregnet i barselsdagpengene.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202524.4.2025 08:57:52 CEST | Pressemeddelelse
I februar 2025 var der 3.046.600 lønmodtagere i job. Det er 2.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden februar 2024 er der dermed samlet set kommet 33.100 nye beskæftigede til.
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet9.4.2025 12:35:21 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal har i dag indgået aftale om en historisk forenkling af beskæftigelsessystemet, der afskaffer jobcenterregimet skabt fra Christiansborg med alt for mange krav og regler for både kommuner og borgere. Aftalen fjerner ca. 500.000 samtaler og skaber rammerne for en mere værdig indsats, der giver bedre mening for den enkelte borger.
Invitation til doorstep om en reform af beskæftigelsesindsatsen9.4.2025 11:18:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om en ny beskæftigelsesindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum