Københavnerfestival pryder plakaten med 5 nye artister
AiaSound i København lover suveræn festivalstemning og betagende atmosfære på pladsen, når festivalen løber af stablen til august. Musikprogrammet byder i forvejen på EDM, R&B, pop og rap, men nu tilføjes også selveste Prince’s forhenværende band The New Power Generation (NPG), de danske stjerner Malte Ebert og Skinz samt de to succesfulde upcoming artister Svea S og BLÆST.
The New Power Generation
Tilbage i 2011 besøgte Prince and The New Power Generation Tiøren på Amager til NPG Arts And Music Festival. Selvom det legendariske popikon Prince sidenhen er gået bort, afholder det ikke resten af bandet The New Power Generation fra at komme tilbage på selv samme plads. Det erfarne band hylder nemlig deres afdøde forsanger Prince, med en ”Prince Celebration” Tour. En tour der med garanti kun kan give kuldegys fra top til tå og en mindeværdig koncertoplevelse, der trækker tråde til deres sidste besøg på den eksakt samme lokation - bare 11 år senere. Her kan du for fulde lungers kraft skråle med på verdensomspændende hits som “Purple Rain”, “Kiss”, “When Doves Cry”, “Raspberry Beret” og de mange andre legendariske sange, som har givet lyd til 4 generationer i hele 4 årtier.
Malte Ebert
Kendt fra sit alias Gulddreng, lagde han Danmark ned gang på gang med sine kontroversielle sangtekster, der flere gange prikkede til blandt andre flere musikkollegaer. Gulddreng kom for første gang på danskernes læber i 2016, og var senest aktuel med EM-sangen ”Helt sikker” i 2021. I 2017 kom Gulddreng dog allerede ud med at kunstnernavnet havde været et mediestunt, og at han nu ville overgå til sit borgerlige navn Malte Ebert, og lave ”seriøs” musik derigennem. Malte Ebert har sidenhen formået at skabe et folkekært image, og har fundet sin plads på den danske musikscene. Til sommer bliver det muligt at opleve et medley mellem Gulddreng og Malte Ebert, når de sammen indtager scenen med et twist af nyt og gammelt under åben himmel på AiaSound.
BLÆST Det sammensmeltede band BLÆST har fået en forrygende start på deres karriere, og med sommerkoncerter landet over, har de 4 unge musikere nok at se til. BLÆST har gjort sig fortjent til en plads i det danske musiklandskab efter de udgav deres debut-EP “Vindstille” i 2020. De har sidenhen fået enorm succes med blandt andet singlerne “Juice” og “Kig Op Fra Gulvet”, der giver lytteren mulighed for at mærke den umiddelbarhed, der er ved at være ung og udødelig.
Svea S
Svea S er med rekordfart kommet frem i radioens søgelys - og med god grund. I 2021 har hun udgivet ”Lukker Øjnene” og i 2022 ”Langt imellem”, der med sine sprudlende melankolske toner vækker følelser hos den gængse dansker, og leder tankerne hen på kærestesorger og identitetsdannelse.
Skinz
Rapperen Skinz har haft en landsdækkende hit streak siden år 2018, hvor han udgav “Malibu”, “Jeg har en pige”, “Sommerting” og et hav af populære singler og albums, hvilket skabte et stærkt fundament for hans videre musikkarriere og plantede hans navn solidt i alle landets dele. Skinz har derudover samarbejdet med andre store artister som Medina, Artigeardit og Gulddreng, og er kendt for at skabe ørehængende tekster, de fleste kan synge med på.
Allerede annoncerede artister tæller Tiësto, Tyga, Steve Aoki, Becky Hill, Tobias Rahim, Clara, Artigeardit, Clara, Cheff Records, Pauline, Faustix, Donkey Sound, Hans Philip, Gente de Zona, Kesi, Sivas, Branco og Ericka Jane.
AiaSound Festival løber af stablen d. 11.-13. august på Tiøren i København.
Billetter kan købes her: https://shop.aiasoundfestival.dk/
Nøgleord
Kontakter
Frederik KjærgaardPartnerPresse
Tlf:22585479fk@aiasoundfestival.comBilleder
Information om AiaSound Festival
AiaSound er Københavns mainstream musikfestival, som finder sted på Tiøren,
København 11.-13. august denne sommer. I løbet af denne magiske weekend vil besøgende fra
ind- og udland nyde sol og sommer, kunstnere og underholdning i verdensklasse og skabe
gåsehudsfremkaldende minder for livet for op til 30.000 festivalgæster.
AiaSound omfavner kvaliteten, magien og mangfoldigheden
og er med sin placering i København den første mainstream musikfestival beliggende
i en hovedstad i det nordlige Europa. På AiaSound træder du ind i en atmosfære af festivaleufori på
første klasse i hjertet af København, hvor festivalens kærlighed ligger til kultur, musik af dansk og international
klasse samt gastronomiske oplevelser, som alt sammen går op i en højere enhed - og så er ambitionen, at festivalen skal
være den første Net Zero CO2 musikfestival, hvor festivalen trods sin korte levetid allerede kan prale med at have et af
de laveste Co2-udslip pr. festivalgæst i hele Europa. Kun 10 minutter fra det pulserende storbyliv findes AiaSound på den
fantastiske lokation Tiøren, grænset op af naturskønne Øresundspark og Amagerstrand. AiaSound er en enestående
mulighed for dig og dine ansatte for at bryde hverdagen og give jer hen til en symfoni af musik, der spænder
bredt i den aktuelle mainstream genre, hvor den danske musikverden bliver gjort
selskab af internationale optrædende artister.
Følg pressemeddelelser fra AiaSound Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AiaSound Festival
AiaSound annoncerer nyt upcoming band til fredagens musikprogram11.8.2022 10:18:26 CEST | Pressemeddelelse
Københavnerfestivalen på Tiøren åbner dørene for første dag på årets festivalplads kl 12.00 i dag, torsdag den 11. august, og løfter nu sløret for prikken over i’et i det endelige 2022-lineup.
AiaSound melder udsolgt for frivillige!11.8.2022 10:06:21 CEST | Pressemeddelelse
I morgen, torsdag den 11. august, slår københavnerfestivalen AiaSound dørene op for årets første festivaldag på Tiøren, Amager. Dagen før festivalen for alvor løber af stablen, kunne en hjertevarm og tilfreds festivalledelse ydmygt takke af for tilmeldinger for frivillige til årets festival. Det er fuldstændig overvældende, hvilken medgang af frivilligstrøm vi har haft. Vi er så taknemlige for at der er så mange ildsjæle, der har brugt deres tid på at hjælpe med at sætte op til vores allesammens AiaSound” - Frederik Kjærgaard stifter af AiaSound. Hvad netop AiaSound har gjort rigtigt for at anskaffe sig nok frivillige, kontra mange andre danske festivaler, vides ikke, men man kan tænkes at tro, at det gode vejr, strandstemning og den utrolig flotte æstetik af Tiøren har hjulpet lidt. AiaSound skal være hjertevarm og en festival hvor alle er velkomne, uanset hvem man er, hvor man kommer fra, hvilken baggrund man har og hvem man elsker. Og det er kun et endnu federe slag for fælleskabet,
AiaSound Festival annoncerer ændring og nyt navn i årets line up: Tobias Rahim får senere spilletid og Branco får en afløse10.8.2022 18:01:41 CEST | Pressemeddelelse
Den nye københavnerfestival åbner dørene til årets festivalplads allerede i morgen, torsdag den 11. august. Grundet en aflysning melder AiaSound ændringer i musikprogrammet.
Amerikansk rapstjerne får længe ventet dansk festivaldebut23.6.2022 10:01:16 CEST | Pressemeddelelse
Tredje gang er lykkens gang: Verdensstjernen Chance the Rapper får endelig sin længe ventede danske festivaldebut, når han gæster københavnerfestivalen AiaSound i august.
Gav dansk rap en helt ny lyd - nu spiller SIVAS på Københavnerfestivalen, AIASOUND 13.4.2022 09:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2013 lagde han Danmark ned, da han debuterede med megahittet d.a.u.d.a, der udkom på EP’en af samme navn. Her gav han danskerne en forsmag på det, der i dag kendetegner danske raphits som topper hitlisterne.