Se tilfredsheden med dit barns dagtilbud
Siden oktober 2021 har over 120.000 forældre deltaget i en undersøgelse af tilfredsheden med landets kommunale og selvejende daginstitutioner samt kommunale dagplejer. Resultaterne viser, at forældrene overordnet er godt tilfredse: 86 pct. af forældrene svarer, at de samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med deres børns dagtilbud. Tilfredsheden varierer dog, særligt mellem de enkelte dagtilbud. Det er muligt at dykke ned i resultaterne i hver enkelt kommune og hvert enkelt dagtilbud her.
Den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse i dagtilbuddene er den anden i rækken af brugertilfredshedsundersøgelser, der gennemføres på forskellige velfærdsområder i perioden 2019-2022. Den første undersøgelse af folkeskolen og SFO blev gennemført i 2020. Det er første gang, der er gennemført en landsdækkende undersøgelse af alle kommunale og selvejende daginstitutioner og kommunale dagplejer i alle kommuner.
Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik og undersøger blandt andet tilfredsheden med dagtilbuddenes aktiviteter, personalets indsats for at sikre tryghed, tage udgangspunkt i børnenes perspektiv og skabe gode børnefællesskaber samt samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældrene.
”Det er afgørende for det gode børneliv her og nu og for børns videre færd i skolen og i tilværelsen, at de får en god og tryg start på livet. Derfor glæder det mig meget, at forældrene er tilfredse med det tilbud, vi giver dem og deres børn. Efter to hårde år med corona er det her et stort skulderklap til de mange dygtige og passionerede ansatte i vores dagtilbud,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
”Når vi hver morgen afleverer vores børn i et dagtilbud, har vi også en forventning om, at de møder et tilbud af høj kvalitet, hvor de både trives, lærer og udvikler sig. Derfor er jeg også glad for at se, at forældrenes tilfredshed med deres barns dagtilbud er høj. Det er vigtigt, at vi både nationalt og lokalt kan følge kvaliteten, og jeg håber, at den enkelte kommunalbestyrelse, forvaltning og institution vil bruge resultaterne som afsæt for en lokal dialog om, hvordan vi skal ændre og justere for at gøre det endnu bedre,” siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.
”Gode dagtilbud er afgørende for, at vores børn får en god start på livet. Jeg er derfor glad for at se, at forældrenes tilfredshed med deres børns dagtilbud er høj. Dagtilbudsområdet er et af de velfærdsområder, som regeringen sætter fri med velfærdsaftalerne. Jeg er sikker på, at det vil give plads til medarbejdernes faglighed og fremme nærvær og arbejdsglæde. Når vi sætter fri, skal vi samtidig lytte ekstra nøje og tage forældrenes oplevelse af kvaliteten seriøst. Her er de nationale brugertilfredshedsundersøgelser et vigtigt redskab til også fremover at følge med i tilfredsheden,” siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen.
Kontakter
Børne- og Undervisningsministeriets pressetelefon
Tlf:+45 22 40 09 30presse@uvm.dkKL's pressetelefon
Tlf:+45 33 70 33 33Cecilie Rex SelmerPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 17crs@im.dkVedhæftede filer
Information om Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Stormgade 2-6
1470 København K
+45 72 28 24 00https://digmin.dk/
Følg pressemeddelelser fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Ny digitaliseringsstrategi sætter retning for den digitale udvikling af Danmark16.11.2023 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen lancerer i dag en ny digitaliseringsstrategi med store investeringer i digitalisering på tværs af den offentlige og private sektor. Strategien består af 25 initiativer, der skal gennemføres i perioden 2024-2027.
Presseinvitation til præsentationen af Danmarks nye digitaliseringsstrategi15.11.2023 12:44:47 CET | Pressemeddelelse
Regeringen inviterer til pressemøde torsdag d. 16. november kl. 12.30, hvor udspillet ’Danmarks digitaliseringsstrategi - Ansvar for den digitale udvikling’ bliver præsenteret.
En europæisk digital id-tegnebog er på vej10.11.2023 09:08:01 CET | Pressemeddelelse
EU-landene er blevet enige om at skabe en fælles europæisk digital id-tegnebog – også kendt som en wallet. Den vil danskerne kunne bruge til at identificere sig med på tværs af EU og til at signere online.
Nye tiltag skal styrke mænds og drenges ligestilling2.11.2023 12:13:26 CET | Pressemeddelelse
Ligestillingsministeren sætter øget fokus på mænds og drenges ligestilling. Med 35 mio. kr. fra SSA-reserven igangsættes initiativer, der skal forbedre mænds sundhed, mindske risikoen for selvmord, hjemløshed og kriminalitet og styrke udsatte fædres rolle i familielivet.
Digitalisering øger omsætningen i små og mellemstore virksomheder1.11.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder, der digitaliserer deres forretning med hjælp fra SMV:Digital, oplever større stigning i omsætning end lignende virksomheder. Det viser en ny effektmåling af SMV:Digital.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum