ATP Ejendomme indgår milliardhandel i Carlsberg Byen

ATP Ejendomme køber de fem erhvervsejendomme med et samlet areal på ca. 21.500 m2 fra Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S. Ejendommene er nyopførte i årene 2021-2022 og består udelukkende af ejendomme til erhvervsudlejning.
”Vi er utroligt glade for at have solgt hele fem centrale ejendomme, der rummer både kontorer, F&B- og retailenheder, til en så stor og velrenommeret dansk ejendomsinvestor. En del af ejendommene er allerede lejet ud til gode, solide lejere, og vi ser frem til et godt samarbejde med ATP Ejendomme omkring udlejning af de få resterende arealer,” siger Jens Nyhus, adm. direktør i Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S.
En investering i tråd med strategien
Ejendommenes beliggenhed gjorde dem oplagte for ATP Ejendomme. Om købet siger investeringsdirektør André Scharf:
”En langsigtet investering i Carlsberg Byen er særligt attraktiv på grund af den stemning, som Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S har haft succes med at udvikle. En stemning som stammer fra et fantastisk miks af beboelse, kontorer og butikker i området. Købet af de moderne og centrale erhvervslejemål af en samlet størrelse på 21.500 m2 er efter vores opfattelse en unik mulighed og særdeles attraktivt for kontorkunder – både nu og på lang sigt,” siger investeringsdirektøren og fortsætter:
”Investeringen giver ATP Ejendomme stor mulighed for at indtage en langsigtet position i et vækstområde, og vi betragter disse ejendomme som en oplagt tilføjelse til ATP Ejendommes i forvejen stærke kontorportefølje.”
Ifølge André Scharf trækker investeringen ligeledes tydelige tråde til ATP Ejendommes strategi:
”Jeg er meget tilfreds med opkøbet, fordi det understreger to centrale elementer i vores strategi; at vi flytter flere langsigtede investeringer ind på dansk jord og vores ambition om at sikre rammerne for den moderne arbejdsplads med attraktive erhvervsejendomme i de største danske byer.”
Om Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S og området Carlsberg Byen
Carlsberg Byen har de seneste år været i rivende udvikling og hele området er siden 2012 vokset op fra grunden, hvor bryggerigiganten Carlsberg siden det 19. århundrede har haft sine bryggeriaktiviteter. Kvarteret står allerede 80 % færdig, mens den sidste del forventes færdig ved udgangen af 2024.
Københavns nye bykvarter er allerede i dag en veletableret og populær del af Vesterbro med boliger, grønne byrum, butikker, institutioner, byliv, kultur og erhvervsliv. Alt det der skal til for at skabe et levende kvarter.
Om ATP Ejendomme
ATP Ejendomme ejer, drifter og udvikler nogle af Danmarks smukkeste ejendomme med samlede ejendomsinvesteringer, som beløber sig til ca. 45 mia. kr. ATP Ejendomme er ejet af danskerne, og med det følger et særligt ansvar.
ATP Ejendomme er en del af ATP, som er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. ATP løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med 5,4 millioner medlemmer og en pensionsformue på 947 mia. kr. (pr. 31.12.2021). ATP’s opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Det sker gennem investeringer i bl.a. danske arbejdspladser og bæredygtige tiltag. Derudover sikrer ATP udbetaling af velfærds- og sikringsydelser for 300 mia. kr. til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Læs mere om ATP her.
Nøgleord
Kontakter
Morten SteenPressekonsulentATP Ejendomme
Tlf:91366641most@atp-ejendomme.dkBilleder
Information om ATP Ejendomme
Hos ATP Ejendomme brænder vi for at skabe de helt rigtige rammer om din virksomhed. Så du kan have dit fulde fokus på dine kunder, medarbejdere og forretning.
Vi ejer, drifter og udvikler nogle af de smukkeste ejendomme i Danmark. For os handler det om meget mere end bare mursten og beliggenhed. Det handler nemlig om at skabe rum til mennesker, ideer og den tid, vi lever i. Verden omkring os forandrer sig konstant og kræver, at vi hele tiden er nysgerrige og arbejder for at finde løsninger, der kan være med til at løfte dig ind i fremtiden. Så det gør vi – om det gælder et fullservice kontorfællesskab, et nytænkende spisested eller et ikonisk domicil. Og vi stiller alle vores kompetencer til rådighed for dig i én sammenhængende løsning – du får den fulde pakke, mens vi tager det fulde ansvar. Det ligger i vores DNA at skabe værdi. For dig som kunde, for din forretning, og i sidste ende for os alle sammen. For ATP Ejendomme er, som en del af ATP-familien, ejet af danskerne, og med det følger et særligt ansvar. Vores forretning skal ikke alene give plus på danskernes pensionskonto, vi skal også bidrage positivt til det samfund, vi er en del af. Derfor er vi med til at sætte nye standarder for bæredygtighed og for det gode arbejdsmiljø. På den måde investerer vi ikke bare i ejendomme. Vi investerer i kommende generationer.
Følg pressemeddelelser fra ATP Ejendomme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP Ejendomme
Tilfredsstillende årsregnskab fra ATP Ejendomme6.2.2025 08:06:16 CET | Pressemeddelelse
For regnskabsåret 2024 fik ATP Ejendomme et samlet resultat på 1.792 millioner kroner, hvilket betegnes som tilfredsstillende af administrerende direktør Martin Vang Hansen.
ATP Ejendomme sælger kontorbygning på Langelinie til investorgruppe2.7.2024 08:58:12 CEST | Pressemeddelelse
ATP Ejendomme har indgået en salgsaftale med en investorgruppe, der er anført af ejendomsudviklingsfirmaet TN Udvikling samt Metropol Erhverv, om at overtage ejendommen beliggende Langelinie Allé 31-35, 2100 København Ø. Ejendommen er på små 16.000 kvadratmeter og var indtil for nylig hovedkontor for advokatfirmaet Bech-Bruun.
Shellhuset i København kåret til Årets Byggeri15.12.2023 11:27:35 CET | Pressemeddelelse
Shellhuset i København har netop modtaget prisen som Årets Byggeri inden for kategorien Erhverv. Prisen betragtes som den bredeste og mest alsidige pris i byggebranchen og er en national hæderspris, som tildeles årets bedste og vigtigste byggerier ud fra deres samfundsmæssige og byggefaglige betydning.
Ejendomskæmpe på skoleprojekt: Vi kan lære en masse af hinanden20.11.2023 07:01:43 CET | Pressemeddelelse
Kan skoleelever i 7. klasse hjælpe en stor dansk bygherre med at bygge fremtidens boliger? Og kan en af Danmarks største ejendomsejere omvendt gøre skoleelever klogere på erhvervsuddannelser? Det mener ATP Ejendomme, som har inviteret 50 folkeskoleelever fra Skovvangsskolen til en temadag om både nutidens byggeri og fremtidens boliger.
Rejsegilde på Carl Bro Haven: Nye boliger på vej9.11.2023 08:27:42 CET | Pressemeddelelse
I går blev der fejret i Glostrup da boligprojektet Carl Bro Haven afholdt det traditionelle rejsegilde, som markerer indgangen til den afsluttende fase af Carl Bro Haven. Tobias Max Poulsen fra ATP Ejendomme kunne desuden fortælle, at boligerne forventes indflytningsklar måneder før planlagt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum