Børns Vilkår og KAB går sammen om at løfte børns stemmer og rettigheder
Børn og unge skal vide, at de altid kan få støtte og hjælp, hvis de for eksempel synes, det er svært i skolen eller derhjemme.
Et nyt partnerskab mellem Børns Vilkår og KAB har fokus på at oplyse flere børn og unge om deres rettigheder og om muligheden for at få direkte rådgivning gennem bl.a. BørneTelefonen og Børns Vilkårs bisidning.
”Gennem KAB kan vi nå ud til endnu flere børn og unge, som måske ikke altid selv henvender sig til BørneTelefonen, og som vi har svært ved at nå ud til med vores nuværende tilbud. Derudover ser Børns Vilkår et stort potentiale i at udvikle nye tiltag sammen med KAB, som kan være med til at løfte børns stemmer generelt,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Konkret er det planen at styrke Børns Vilkår og KAB’s arbejde med børn og unge ved at udveksle erfaringer og viden, som de to organisationer hver især har om målgruppen, samt udbrede kendskabet til BørneTelefonen, ForældreTelefonen og bisidningen i KAB-Fællesskabet. Derudover vil Børns Vilkår stå for faglige oplæg til relevante faggrupper i KAB, ligesom KAB vil bidrage med oplæg om sin viden til medarbejdere i Børns Vilkår.
”KAB arbejder for at understøtte den sociale balance, herunder at understøtte fællesskaber og trivsel i boligområderne. Vi ønsker, at KAB-Fællesskabets lokale personale i de boligsociale indsatser og i ejendomsdriften har de bedste forudsætninger for at kunne skabe netop trivsel og positive fællesskaber. Det kan ekspertise og viden fra Børns Vilkår bidrage til at gøre os dygtigere til,” siger adm. direktør i KAB, Jens Elmelund.
Partnerskabet er sat til at vare i foreløbigt tre år.
KAB: KAB er en kundeejet virksomhed, som administrerer ca. 65.000 almene boliger i hovedstadsområdet. Boligerne tilhører de 32 almene boligorganisationer, ni parlamentariske selskaber og fire kollegier, der tilsammen udgør KAB-Fællesskabet. Der er ca. 120.000 beboere i KAB-Fællesskabet, hvoraf omkring 21.000 er børn og unge.
Børns Vilkår: Børns Vilkår er en privat, humanitær og politisk uafhængig organisation, der arbejder for at styrke og forbedre børns udviklingsmuligheder, opvækst og vilkår i Danmark.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459Billeder
Information om Børns Vilkår
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Børns Vilkår retter kritik mod techgiganter gennem fiktivt jobopslag30.4.2024 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
TinyTrap hedder den nye techvirksomhed, som søger en fastholdelseskonsulent med fokus på børn. Jobopslaget ligger på Jobindex, men klikker man videre til TinyTraps hjemmeside, finder man ud af, at det er en fiktiv virksomhed, som Børns Vilkår har fundet på for at sætte fokus på techgiganternes svigt af børn og unge.
Ny rapport: Børn, der oplever vold mellem de voksne i hjemmet, klarer sig dårligere i skolen29.4.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert fjerde barn der har overværet vold mellem de voksne i hjemmet, har ikke gennemført folkeskolens afgangsprøve. Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår, som efterlyser en selvstændig straffelovsparagraf, der kriminaliserer vold begået i et barns nærvær.
Børns Vilkårs Landsindsamling slår endnu engang rekord: 16 mio. kr. på vej til BørneTelefonen og HØRT5.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det rekordhøje beløb går til at drive og udvikle Børns Vilkårs rådgivningslinjer BørneTelefonen og HØRT, så der altid sidder en voksen klar, når børn og unge har brug for det – også om natten.
Rekordmange samler ind til Børns Vilkår i dag17.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børns Vilkår afholder i dag landsindsamling med det højeste antal tilmeldte indsamlere nogensinde. Pengene går til at sikre, at børn og unge kan komme igennem til BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT, når de har brug for det.
Børns Vilkår: Anbringelsessteder kan gøre børn og unge så utrygge, at de stikker af27.2.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når børn og unge stikker af fra deres anbringelsessted, kan det bunde i følelsen af at være utryg, ensom og ligegyldig. De stikker af som sidste udvej, når de oplever, at voksne gang på gang ikke lytter og inddrager dem i, hvor de skal bo. Det fortæller anbragte børn og unge i ny analyse af Børns Vilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum