Ny rapport: Konstante kriser truer fremskridt for Fairtrade-bønder
Vi taler alle om dem – de stigende priser på byggematerialer, brændstof og fødevarer. Krisen i Ukraine har taget over, hvor corona slap, og truslen fra klimaforandringerne hænger fortsat over hovedet på os alle sammen. Det gør det dyrt at være forbruger. Og det gør det dyrt at være producent.
På den gode side viser en ny undersøgelse lavet af Fairtrade Tyskland og Fairtrade Østrig i samarbejde med Mainlevel Consulting, at i en tid med flere globale kriser står småbønder, der er en del af Fairtrade-certificerede producentorganisationer, stærkere end ikke Fairtrade-certificerede organisationer. Det gør sig gældende inden for økonomisk robusthed, sociale forhold, beskyttelse af miljø, klimatilpasning og driften af bøndernes fælles organisationer – også kaldet kooperativer. Og det gør sig særligt gældende i krisetider.
– Fairtrade-mekanismerne minimumspriser og Premium er et afgørende sikkerhedsnet for bønderne, deres producentorganisationer og i sidste ende også deres lokalsamfund. I krisetider bliver det tydeligt, at Fairtrade øger bøndernes økonomiske modstandskraft og støtter dem i at fortsætte deres erhverv, siger Tatjana Mauthofer, som er forsker ved Mainlevel Consulting og medforfatter til undersøgelsen.
Undersøgelsen, Assesing the Impact of Fairtrade on Poverty Reduction and Economic Resilience through Rural Development, viser, at Fairtrade-standarder, Fairtrade-priser og Fairtrades støtteprogrammer for producenter har en positiv indvirkning på certificerede bønder og deres lokalsamfund, når man sammenligner med ikke-Fairtrade-certificerede bønder. Bøndernes økonomiske situation er forbedret i form af øget indtjening, stærkere sikkerhedsnet og øget opsparing. I et specifikt tilfælde rapporterede kaffebønder fra det Fairtrade-certificerede La Florida-kooperativ i Peru om 50 procent højere indkomster end hos ikke-Fairtrade-certificerede nabokooperativer.
En verden med kriser truer Fairtrade-gevinsterne
Rapporten peger dog også på væsentlige udfordringer, som risikerer at underminere de fremskridt, som Fairtrade-bønderne har opnået, og som truer deres levebrød. Gevinsterne ved Fairtrade-systemet falder under det stigende pres fra globale katastrofer som klimaforandringer, COVID-19 og indkøbspriser på landbrugsprodukter, der er for lave til at dække bondens stigende omkostninger til dagligdag og drift. Rapporten advarer om, at fremskridt i retning af at reducere fattigdom vil gå i stå og endda muligvis gå tilbage, hvis bønderne ikke får bedre betaling for deres råvarer.
Den viden skal omsættes til handling, mener direktør for Fairtrade-mærket i Danmark, Camilla Erika Lerberg.
– Rapporten giver os en afgørende indsigt i den positive effekt, Fairtrade-systemet har, og hvordan Fairtrade-certificeringen gør en reel forskel i bøndernes liv. Fairtrade virker. Det giver bønderne et sikkerhedsnet og skaber mere stabilitet i produktionen og husholdningsbudgettet. Men rapporten viser også, at det er nu, vi skal holde fast i den sociale ansvarlighed. De stigende priser rammer også produktionen for småbønder syd for Sahara. Og den rammer dem hårdt. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at handle etisk og køber varer til en pris, der sikrer bønderne en fair og stabil indtægt, siger Camilla Erika Lerberg.
Forsyningskæden skal løfte et større ansvar
Rapporten peger på flere løsninger for at styre udviklingen mod en sikker fremtid for råvarer som bananer, kaffe og kakao. Bedre priser for bøndernes råvarer, så betalingen understøtter de reelle leveomkostninger, er en af dem. Finansiering og støtte til omlægning, modernisering og bedre forvaltning af produktionen er en anden.
– Fra vores minimumspris og Premium-tillæg til vores klimaakademi har Fairtrade omfattende løsninger på de eksistentielle trusler. Men virksomheder og regeringer er nødt til at gøre mere. Ellers kan bønderne ikke leve af deres produktion, og vi risikerer at se, at de helt opgiver at drive deres landbrug, siger Camilla Erika Lerberg.
Hun understreger, at småbønder i Afrika, Latinamerika og Sydøstasien ikke har luft til at operere med prisloft eller andre midlertidige greb i deres produktion.
– Rapporten opfordrer os som Fairtrade-organisation til at holde fast i vores stærke støtte til bønderne og deres produktionsudvikling og vores mulighed for at skabe opmærksomhed hos både handlen og forbrugerne. Jeg kan ikke opfordre kraftigt nok til at købe Fairtrade-certificerede varer, så vi fortsat kan have kaffe og bananer i butikkerne. Krisen rammer os alle nu, og derfor har det aldrig været vigtigere end i dag, at vi handler med omtanke for verdens udsatte bønder, siger Camilla Erika Lerberg.
Positive Fairtrade-sideeffekter
I undersøgelsen er de samme producentorganisationer blevet analyseret tre gange i løbet af det seneste årti. Fairtrade-kooperativerne, som er med i undersøgelsen – et kakaokooperativ fra Ghana, et kaffekooperativ og tre banankooperativer fra Peru – er blevet analyseret sammen med ikke-Fairtrade-producenter af samme størrelse og beliggenhed for at sikre, at produktionerne er sammenlignelige.
Ifølge undersøgelsen står Fairtrade-kooperativerne også stærkere inden for ’good governance’, hvor elementer som gennemsigtighed og demokratisk beslutningstagen slår ud. Derudover styrker ’good governance’ bæredygtigheden, da det gør kooperativerne bedre i stand til at træffe og gennemføre miljømæssige, sociale og økonomiske beslutninger.
Sammenlignet med deres ikke-certificerede kolleger, registrerer Fairtrade-bønderne også flere fordele på tværs af sociale indikatorer, herunder ligestilling mellem kønnene og sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Link til rapporten
Læs mere om Fairtrade-mærkets minimumspriser og Premium-tillæg
Kontakter
Mette NoppenauKommunikationschefFairtrade-mærket
Tlf:20121858mette@fairtrade-maerket.dkInformation om Fairtrade Danmark
Fairtrade-mærket er en international mærkningsordning, der arbejder for at sikre bedre løn og ordentlige arbejdsforhold for verdens udsatte bønder og arbejdere. Vi mener, at den bedste måde at udrydde fattigdom på er ved at betale en fair pris for bønders råvarer og en fair løn til verdens mange plantage- og fabriksarbejdere. Fairtrade uddanner også bønderne i at udvikle og forbedre deres dyrkningsmetoder, klimatilpasning og miljøbeskyttelse. Fairtrade taler bøndernes sag over for beslutningstagere og virksomheder verden over.
Følg pressemeddelelser fra Fairtrade Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fairtrade Danmark
Ny analyse: Forbrugerne har taget Fairtrade-mærkets miljø- og klimaindsats til sig29.6.2023 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske forbrugere er stadig helt med på, at Fairtrades mærkesager er fair løn og ordentlige arbejdsvilkår for verdens lokale producenter. Men en ny analyse viser, at de nu også i stigende grad opfatter Fairtrade som en stærk spiller, når det kommer til at passe på miljøet.
Fairtrade-mærket vækstede i 2022 trods et svært detailmarked7.6.2023 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af en udfordret dagligvarehandel med blandt andet prisstigninger og ændrede forbrugsvaner oplevede Fairtrade-mærket Danmark vækst i omsætningen i 2022.
Køb Valentines-roserne i dit lokale supermarked – det er bedre for både mennesker og miljø13.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er god stil at købe de røde roser til din kæreste på Valentines Day i supermarkedet. Roserne fra dagligvarebutikken kan nemlig være Fairtrade-mærkede, og det betyder, at buketten er dyrket med hensyn til både mennesker og miljø.
Fairtrade lancerer interaktivt risiko-kort: At ignorere risici i forsyningskæden får dem ikke til at forsvinde25.1.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fairtrade lancerer i dag et nyt risiko-kort, som sætter fokus på grundlæggende årsager til de værste risici i forhold til menneskerettigheder og miljø i de lande og råvarekategorier, hvor Fairtrade arbejder. Kortet viser, hvordan grundig risikovurdering og samarbejde med de lokale producenter er grundstenen i ansvarlige forsyningskæder.
Salget af Fairtrade-blomster steg med 21 procent på verdensplan i 2021 – i Danmark ser vi også tendensen17.10.2022 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Salget af Fairtrade-produkter steg i 2021, og det smittede af på Fairtrade-certificerede råvareproducenter, som oplevede en tilsvarende stigning i deres udbetalinger i 2021. Særligt kakao og roser med Fairtrade-mærket vækstede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum