EY Danmark

Globale visioner sikrer Shaping New Tomorrow sejr i vækstkonkurrence

Del
Shaping New Tomorrow vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Export and Globalization. Juryen har bl.a. lagt vægt på, at de unge entrepreneurer bag har stærke globale visioner i et hårdt marked
Vinder af Export and Globalization: Shaping New Tomorrow. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Vinder af Export and Globalization: Shaping New Tomorrow. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Nordjyske Shaping New Tomorrow er på rekordtid blevet en succes i Danmark. Især efter deres optræden i programmet Løvens Hule, hvor de imponerede løverne med deres visioner om behageligt og klædeligt tøj til mænd.

Det har tidligere sikret virksomheden den regionale sejr i Nordjylland ved EY Entrepreneur Of the Year 2021. Og nu er Shaping New Tomorrow ved Kasper Ulrich, Christoffer Bak og Christian Aachmann kåret til årets vinder af kategorien Export and Globalization.

De bedste danske vækstskabere bliver hvert år hyldet ved et stort show, der denne gang fandt sted i Lokomotivværkstedet i København. Ud over årets hovedvinder bliver der fundet vindere af seks kategorier. En af disse er Export and Globalization, hvor fokus er på vækstvirksomheder, der har ambitioner ud over landets grænser.

Smarte valg sikrer succes

Shaping New Tomorrow har store globale mål, og de har helt aktuelt i sommeren 2021 åbnet en flagship-store midt i det pulserende Hamborg.

Ud over det peget den enige jury blandt andet på, at barndomskammeraterne bag er kendetegnede ved, at de tager det ene kloge valg efter det andet.

”Blandt andet har de valgt at alliere sig med stærke kompetencer inden- og udenfor branchen. Det er klogt set, og juryen kunne ikke undgå at være draget af den gode historie om virksomheden, der brager igennem og på få år har cementeret sin berettigelse i et ellers konkurrencepræget marked. Verden er åben for de unge gæve nordjyder,” fortæller Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year.

Ud over Shaping New Tomorrow var to andre vækstvirksomheder finalister i kategorien Export and Globalization i EY Entrepreneur Of The Year 2021:

Hobbii, der er en online-baseret "one-stop-shop" for alle garnelskere. Hobbii har på få år skabt et unikt og loyalt garn-univers, og 90 % af salget er til lande uden for Danmark.

Liftra Holding, der leverer skræddersyet løfte- og transportudstyr til særlige opgaver i den globale vindmøllebranche. Med speciale i højteknologisk nyudvikling står Liftra selv for design, udvikling og produktion af sine løsninger.

Om EY Entrepreneur Of The Year

EY Entrepreneur Of The Year er Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, der finder sted i flere end 60 lande. I snart 25 år er danske vækstvirksomheder og de entrepreneurer, der opbygger og driver dem, blevet hyldet ved EY Entrepreneur Of The Year.

Der er i løbet af efteråret 2021 blevet kåret seks regionale vindere, og d. 24. marts blev kategorivinderne samt hovedvinderen udråbt ved et stort show i København. Hovedvinderen deltager i den internationale finale, der finder sted juni 2022 i Monaco.

Der blev fundet vindere i følgende kategorier:

  • Export and Globalization​
  • Sustainability​
  • Innovation​
  • Start-up/Scaleup​
  • Life Sciences​
  • Social Entrepreneurship - Future Impact​

Kontakter

Billeder

Vinder af Export and Globalization: Shaping New Tomorrow. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Vinder af Export and Globalization: Shaping New Tomorrow. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Download
Vinder af Export and Globalization: Shaping New Tomorrow. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Vinder af Export and Globalization: Shaping New Tomorrow. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Download

Information om EY Danmark

EY Danmark
EY Danmark
Dirch Passers Allé 36
2000 Frederiksberg

https://www.ey.com/da_dk

Hos EY er vores formål Building a better working world. Den indsigt og de services, vi leverer, er med til at skabe tillid og stabilitet på kapitalmarkederne og til økonomier over hele verden. Vi udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores interessenter. Dette er af afgørende betydning for, at vi kan skabe en bedre arbejdsverden for vores medarbejdere, vores kunder og vores lokalsamfund.

Følg pressemeddelelser fra EY Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EY Danmark

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye