Foreløbigt vælgertal – så mange kan stemme til folkeafstemningen
Når valgstederne åbner til folkeafstemningen den 1. juni, vil foreløbig 4.261.069 danskere kunne sætte deres kryds på stemmesedlerne.
Vælgertallet er foreløbigt og er opgjort den 17. maj 2022, der er 15 dage før valget. Tallet omfatter de vælgere, der denne dag var registreret i CPR med bopæl i Danmark.
Vælgertallet er dermed allerede nu steget med 41.532 vælgere i forhold til folketingsvalget den 5. juni 2019. Dengang kunne 4.219.537 vælgere stemme. Stigningen svarer til ca. 1 procent.
Det foreløbige vælgertal omfatter ikke de vælgere, der bor i udlandet, og som efter anmodning kan blive optaget på valglisten. En opgørelse over disse vælgere er først klar efter den 25. maj 2022. Den dato er seneste frist for optagelse af udlandsdanskere på valglisten. Dagen er også seneste frist for optagelse af vælgere, der efter den 17. maj 2022 flytter fra udlandet til Danmark. Det betyder altså, at vælgertallet vil ændre sig lidt.
Indenrigs- og Boligministeriet forventer at offentliggøre det endelige vælgertal omkring den 27. maj 2022.
Det endelige vælgertal omfatter:
- de vælgere, der den 17. maj 2022 var registreret i CPR med bopæl i Danmark (4.261.069),
- de vælgere, der er flyttet fra udlandet til Danmark mellem tirsdag den 17. maj 2022 og onsdag den 25. maj 2022, og
- de vælgere, der bor i udlandet, og som efter anmodning er optaget på valglisten.
Få flere nyheder om #folkeafstemning: Følg @valgDK på Twitter.
Nøgleord
Kontakter
Christine BoeskovValgkonsulent
Tlf:25 16 12 06valg@im.dkMichael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@im.dkInformation om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny kortlægning: Virksomheder indberetter til 1.874 forskellige statslige selvbetjeningsløsninger20.5.2025 08:59:43 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder foretager årligt over 200 millioner indberetninger til 1.874 forskellige selvbetjeningsløsninger. Det koster virksomhederne dyrt, og derfor vil digitaliseringsministeren nu rydde ud i de administrative byrder.
Ny omfattende undersøgelse: Den digitale demokratiske samtale er under pres31.3.2025 07:00:22 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har danske forskere undersøgt borgernes adgang til, deltagelse i og opfattelse af det digitale demokrati. Undersøgelsen viser, at grundbetingelserne for det digitale demokrati er på plads. Men den viser også, at over halvdelen af danskerne ikke tager del i debatter om samfundsforhold online. Hver femte borger ville egentlig gerne deltage, men afholder sig fra det, fordi tonen er for hård. Det skaber en skævvridning i debatten, som sætter den digitale demokratiske samtale under pres.
Færre borgere har brug for hjælp til offentlige digitale løsninger24.3.2025 09:27:04 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse zoomer ind på borgernes behov for hjælp til offentlige digitale løsninger. I løbet af de seneste to år er andelen af borgere, der har brug for hjælp, faldet næsten 6 procentpoint. Der er ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage fortsat behov for at sætte skub på arbejdet med hjælp og vejledning til de borgere, der oplever udfordringer med de digitale løsninger.
JV Ventilation modtager digital pris10.3.2025 15:43:03 CET | Pressemeddelelse
Digitaliseringsminister Caroline Stage har i dag uddelt prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling 2025 ved Dansk Erhvervs digitaliseringspolitiske topmøde. Prisen går til JV Ventilation fra Roskilde.
Danskerne vinker farvel til kobbernettet og får hurtigere internet3.3.2025 11:02:28 CET | Pressemeddelelse
Det gamle kobbernet bliver udfaset. Nu viser nye tal, at danskerne fortsætter med at skifte til nyere teknologier med højere hastigheder – og at danskerne bruger mere og mere data.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum