Færre borgere har brug for hjælp til offentlige digitale løsninger
Ny undersøgelse zoomer ind på borgernes behov for hjælp til offentlige digitale løsninger. I løbet af de seneste to år er andelen af borgere, der har brug for hjælp, faldet næsten 6 procentpoint. Der er ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage fortsat behov for at sætte skub på arbejdet med hjælp og vejledning til de borgere, der oplever udfordringer med de digitale løsninger.
Offentlige digitale løsninger som MitID, Digital Post, borger.dk, sundhed.dk og skat.dk er i dag blevet faste følgesvende for langt de fleste danskere. Men netop fordi de digitale løsninger spiller så stor en rolle i det danske samfund, er det afgørende, at borgerne kan få den rette hjælp og vejledning, når de oplever udfordringer i mødet med den digitale offentlige sektor.
En ny undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at andelen af borgere, der anvender offentlige digitale løsninger, og som har haft behov for hjælp, har været støt faldende i perioden 2022-2024. Fra 24 procent i 2022 til 18 procent i 2024.
Men selvom det overordnede hjælpebehov falder, viser undersøgelsen, at der stadig er mange borgere, der oplever udfordringer med det digitale. Det gælder særligt borgere over 65 år.
”Jeg er selvfølgelig glad for, at færre borgere har behov for hjælp. Men jeg hæfter mig ved, at det fortsat er knap hver femte, der har brug for hjælp til sine digitale gøremål. Det understreger, at vi fra politisk side skal skabe endnu bedre muligheder for at forbedre de digitale løsninger og muligheder for hjælp. Det bliver derfor en høj prioritet for mig, når vi inden så længe sammen med KL og Danske Regioner skal forhandle en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi”, siger digitaliseringsminister Caroline Stage.
Borgerne benytter den personlige hjælp
Allerede i dag findes der en række hjælpemuligheder og vejledninger for borgere, som oplever udfordringer i den digitale kontakt med den offentlige sektor. Det er blandt andet muligt at få telefonisk support, chat-support og personlig hjælp på borgerservice og på biblioteker.
En del borgere gør brug af disse hjælpemuligheder. 28 procent af de borgere, der anvender løsningerne, og som har haft behov for hjælp, har fået hjælp af telefonisk support. 22 procent har fået hjælp af en ansat på borgerservice eller et bibliotek.
Borgerne får i stort omfang også hjælp af venner eller familie, når behovet opstår. 58 procent af borgere, der anvender løsningerne, og som har haft behov for hjælp, har fået den af venner eller familie.
Dermed tegner der sig et billede af, at borgerne hovedsageligt benytter sig af den personlige hjælp, særligt fra familie og venner. Et billede, der går igen på tværs af alle aldersgrupper.
”Vi kan se, at danskerne oftest får hjælp af pårørende. Det er derfor afgørende, at det bliver nemmere for danskerne at hjælpe hinanden med det digitale. Jeg vil derfor sætte skub på at gøre det mere simpelt og trygt for danskerne at afgive en digital fuldmagt til en pårørende, så man lettere kan få hjælp til det, der er svært”, siger digitaliseringsminister Caroline Stage.
Læs undersøgelsen her.
Fakta om undersøgelsen
Analysen er baseret på surveydata fra undersøgelsen ’It-anvendelse i befolkningen’, der gennemføres hvert år af Danmarks Statistik i et samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og Ældre Sagen.
Undersøgelsen stiller danske borgere en række spørgsmål om deres it-vaner, herunder deres anvendelse af offentlige digitale løsninger, deres hjælpebehov samt generelle oplevelse af den digitale offentlige sektor.
I 2024 deltog 3.937 respondenter i undersøgelsen. Undersøgelsen er repræsentativ for den danske befolkning mellem 15-89 år.
Analysen tager primært udgangspunkt i ’It-anvendelse i befolkningen 2024’, men anvender også data fra tidligere års publikationer.
Kontakter
Poul Aarøe PedersenPressechef
Tlf:+45 29 32 98 47poa@digmin.dkFølg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Nu samles de eksperter, der skal finde frem til nye AI-storskalaprojekter16.6.2025 09:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor er afgørende for at øge kvaliteten og frigøre ressourcer, så der er mere tid til nærvær i velfærden. Derfor samles aktører og eksperter fra det offentlige og private nu for at drøfte, hvilke AI-storskalaprojekter der kan gøre den offentlige sektor bedre.
Ny aftale skal gøre det lettere at være digital borger i Danmark11.6.2025 11:00:01 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være lettere for danskerne at få hjælp til det digitale fra deres pårørende via digitale fuldmagter, borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger skal fastholdes, og digital suverænitet i den offentlige sektor skal fremmes. Det er blot nogle af formålene med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterer i dag.
Kunstig intelligens skal frigøre mere tid til det vigtige10.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der skal skabes mere tid til det vigtige i den offentlige sektor. Kunstig intelligens skal bruges i stor skala, og kendte barrierer skal ryddes af vejen.
Ny kortlægning: Virksomheder indberetter til 1.874 forskellige statslige selvbetjeningsløsninger20.5.2025 08:59:43 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder foretager årligt over 200 millioner indberetninger til 1.874 forskellige selvbetjeningsløsninger. Det koster virksomhederne dyrt, og derfor vil digitaliseringsministeren nu rydde ud i de administrative byrder.
Ny omfattende undersøgelse: Den digitale demokratiske samtale er under pres31.3.2025 07:00:22 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har danske forskere undersøgt borgernes adgang til, deltagelse i og opfattelse af det digitale demokrati. Undersøgelsen viser, at grundbetingelserne for det digitale demokrati er på plads. Men den viser også, at over halvdelen af danskerne ikke tager del i debatter om samfundsforhold online. Hver femte borger ville egentlig gerne deltage, men afholder sig fra det, fordi tonen er for hård. Det skaber en skævvridning i debatten, som sætter den digitale demokratiske samtale under pres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum