JV Ventilation modtager digital pris

Del

Digitaliseringsminister Caroline Stage har i dag uddelt prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling 2025 ved Dansk Erhvervs digitaliseringspolitiske topmøde. Prisen går til JV Ventilation fra Roskilde.

JV Ventilation installerer og udfører service på ventilationsanlæg. Virksomheden vinder prisen, fordi den foruden at have digitalisereret mange kerneprocesser går forrest og viser, hvordan man som mindre håndværkervirksomhed kan udnytte mulighederne ved avanceret teknologi. Ved implementering af Augmented Reality (AR) har virksomheden øget antallet af vundne udbud betydeligt, ligesom teknologien betyder, at den kan få nye og mindre erfarne medarbejdere til at løse komplicerede opgaver, mens mere erfarne håndværkere bedre kan dele deres viden og erfaringer.

Stort tillykke med prisen til JV Ventilation. Ved hjælp af AR har I på imponerende vis øget antallet af vundne udbud med 62 procent. Jeres omstilling viser, at digitalisering ikke kun er godt for bundlinjen, men også er med til at fastholde erfaren arbejdskraft i en nedslidende branche. Alle tre finalister er forbilledlige eksempler på, at det betaler sig at investere i digital omstilling og udfordre de klassiske arbejdsgange. Jeg håber, at endnu flere SMV’er vil lade sig inspirere og give sig i kast med digitale løsninger”, siger digitaliseringsminister Caroline Stage.

Formanden for rådet for SMV:Digital, Peter Rosenkrands, fortæller om motivationen for udvælgelsen af vinderen:

JV Ventilation vinder prisen, fordi de er et fremragende eksempel på, hvordan digitalisering ikke kun hjælper med at øge effektiviteten og konkurrenceevnen, men også er afgørende for at fastholde og tiltrække ældre medarbejdere og herved imødekomme arbejdskraftmanglen inden for håndværkerfag. Samtidig har virksomheden formået at skabe omstilling i en branche, der historisk har vist sig svær at få med på den digitale bølge.”

Prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling gives til de små og mellemstore virksomheder, som har taget den digitale omstilling til sig. Finalefeltet i år bestod af tre virksomheder, som på hver sin måde har gennemført en omfangsrig digital omstilling med inspirerende resultater til følge: Cafeu Danmark ApS, JV Ventilation ApS og Kastrup Gulve ApS.

Alle tre virksomheder har med deres digitale omstilling udfordret de klassiske arbejdsgange inden for deres brancher og herved opnået øget effektivitet og vækst, reduktioner i deres CO2-aftryk og bedre arbejdsforhold.

Lær mere om finalisternes digitale omstillinger i videoerne, som du finder på SMV:Digitals hjemmeside.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet

Ny omfattende undersøgelse: Den digitale demokratiske samtale er under pres31.3.2025 07:00:22 CEST | Pressemeddelelse

For første gang nogensinde har danske forskere undersøgt borgernes adgang til, deltagelse i og opfattelse af det digitale demokrati. Undersøgelsen viser, at grundbetingelserne for det digitale demokrati er på plads. Men den viser også, at over halvdelen af danskerne ikke tager del i debatter om samfundsforhold online. Hver femte borger ville egentlig gerne deltage, men afholder sig fra det, fordi tonen er for hård. Det skaber en skævvridning i debatten, som sætter den digitale demokratiske samtale under pres.

Færre borgere har brug for hjælp til offentlige digitale løsninger24.3.2025 09:27:04 CET | Pressemeddelelse

Ny undersøgelse zoomer ind på borgernes behov for hjælp til offentlige digitale løsninger. I løbet af de seneste to år er andelen af borgere, der har brug for hjælp, faldet næsten 6 procentpoint. Der er ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage fortsat behov for at sætte skub på arbejdet med hjælp og vejledning til de borgere, der oplever udfordringer med de digitale løsninger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye