Hangar 2 er klar til årets erhvervsbegivenhed
16.5.2022 12:34:26 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Kom og mød andre virksomheder og rådgivere, der kan hjælpe din virksomhed med en forretningsidé eller give idéer til konkrete klimatiltag i din virksomhed. Furesø Erhvervstræf 2022 afholdes i Hangar 2 på Flyvestationen.
Hangaren huser til dagligt Flyvehistorisk Forening, der passer godt på de gamle fly. I dagens anledning er nogle af flyene flyttet udendørs, så der er plads til de mange gæster.
I år reserverer programmet endnu mere tid til at pleje netværket og møde nye ansigter, hvilket har været et stort ønske fra virksomhederne i Fure-søs erhvervsforeninger, der er med til at arrangere træffet, fortæller Ole Bondo Christensen (A), Furesøs borgmester.
"Siden erhvervslivet satte en lang række tiltag i værk under coronakrisen for at støtte hinanden, har vi set virksomhederne i Furesø rykke stadig tættere på hinanden. Det giver et fantastisk positivt klima for at udvikle samarbejdet mellem kommune og virksomheder, og det er netop det, erhvervstræffet handler om," siger han.
Ole Bondo Christensen glæder sig derfor til at præsentere deltagerne for de to helt specielle emner, der vil blive omdrejningspunkt for Erhvervstræf 2022.
Styrk dit netværk
Birgit Ritter, formand for Furesø Erhvervsforening, står i år for et punkt, hvor det handler om at få folk til at netværke. Hvem ved – måske det giver nye samarbejdsmuligheder? Her er en oplagt mulighed for at møde nye mennesker.
Find din klimapartner lokalt
Erhvervslivet har gennem en periode arbejdet med, hvordan man i Furesøs virksomheder kan samarbejde med Furesø Kommune om den grønne omstilling. Erhvervslivet kan via den grønne omstilling opnå en bedre bundlinje samt en konkurrencefordel ved at være foran sine konkurrenter.
Mogens Brusgaard vil som formand for Furesø INDUSTRI introducere begrebet ”Klimapartner”, der er det nye tiltag for alle virksomheder, der har lyst til at være en del af hele fællesskabet i Furesø Kommune om grøn omstilling. Herefter uddyber konsulentfirmaet Viegang Maagøe mulighederne for at få hjælp til den grønne omstilling.
Allerede på erhvervstræffet kan man melde sig som Klimapartner og blive blandt de første, der nyder godt af den store grønne omstilling i erhvervslivet i Furesø Kommune.
Erhvervstræffet foregår 19. maj kl.15-17:30. Tilmelding på furesoe.dk/erhvervstraef2022
På Erhvervstræffet vil der ligeledes være mulighed for at møde en lang række aktører, der hver har en lille stand du kan besøge:
• Furesø Erhvervsforening
• Furesø INDUSTRI
• Viegand Maagøe
• Klimapartner tilmelding
• Erhvervshus Hovedstaden
• Værløse Flyhistoriske Forening
Fra Furesø Kommune:
- Jobcenter
- Vi cykler til arbejde
- Leverandør til Furesø Kommune / Comdia
- Life Science Living Lab og OPI-projekter
Nøgleord
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Nyt initiativ skal gøre det lettere at finde vej ind i fællesskaber21.5.2026 11:55:28 CEST | Pressemeddelelse
Furesø er blevet Fællesskabsby. Nu går lokalsamfundet sammen om at gøre det lettere for borgere at finde vej ind i byens mange fællesskaber og sociale netværk – med en Fællesskabsguide til at samle trådene.
Vi fylder de sidste hold. Skal du være med til årets sommerferieaktiviteter?12.5.2026 13:20:14 CEST | Pressemeddelelse
Tilmeldingen til årets sommerferieaktiviteter for børn og unge i Furesø åbnede i søndags, og der har været run på. Nu åbner vi også for restpladser.
Furesøs regnskab for 2025 viser overskud30.4.2026 09:25:09 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes regnskab for 2025 viser et overskud på driftsbalancen, der både kan finansiere anlægsudgifter og afdrag på lån. Samtidig kan en mindre kasseopbygning ruste kommunen til planlagt forbrug af de opsparede midler i 2027.
Tilmelding til sommerferieaktiviteter åbner søndag 10. maj29.4.2026 11:36:34 CEST | Pressemeddelelse
Så er årets program med sommerferieaktiviteter til børn og unge i Furesø klart. Tilmelding til de populære aktiviteter åbner søndag den 10. maj kl. 16.
Samarbejde om en styrket ældrepleje17.4.2026 16:42:52 CEST | Pressemeddelelse
Udvalg for Sundhed og Ældre bekræfter arbejdet med en Masterplan, der skal styrke ældreplejen og forberede Furesø til flere ældre og mere komplekse plejebehov. Flere indsatser er allerede i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
