Lynmetode får flere københavnere til at melde sig til rygestoptilbud
10.5.2022 06:00:00 CEST | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse

1-2-3 vupti, og du er henvist til rygestop på bare 30 sekunder. Det lyder måske ikke realistisk, men det er ikke desto mindre en efterhånden velbeskrevet metode til at hjælpe flere rygere på vej til et rygestop.
Metoden er simpel. Ved hjælp af bare tre enkle trin – spørg, oplys og henvis – finder sundhedspersonalet på fx en hospitalsafdeling ud af, om en borger ønsker at blive kontaktet af en rygestoprådgiver. Og så er det klaret på bare 30 sekunder.
Metoden hedder ’Very Brief Advice’ (VBA) eller ’Hurtig henvisning’ på dansk. Den er siden 2019 blevet rullet ud i Københavns Kommune, hvor resultaterne har imponeret. Ved hjælp af metoden er der henvist dobbelt så mange rygere til rygestophjælp i Region Hovedstaden igennem en forsøgsperiode på 2 år. Det konkluderer en videnskabelig evalueringsrapport, som netop er offentliggjort.
”Vi ved, at omkring 3 ud af 4 rygere faktisk ønsker at stoppe. Samtidig ved vi, at chancen for at lykkes med et rygestop er størst, hvis man modtager professionel støtte og rådgivning. Derfor handler det grundlæggende om at få fortalt så mange som muligt om de mange forskellige tilbud, vi har i kommunen. Vores erfaringer med VBA-metoden viser tydeligt, at mange rygere faktisk er åbne for at prøve et rygestopforløb, hvis de bliver opfordret på den rigtige måde,” siger sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Sisse Marie Welling (SF).
Stærkt samarbejde har givet resultater
Igennem 2 år har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København været en del af et regionalt forskningsprojekt ledet af forskere på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse. Her har bl.a. professor i tobaksforebyggelse, Charlotta Pisinger, undersøgt hvordan kommunerne i Region Hovedstaden har arbejdet med metoden, og hvor stor effekt, metoden har haft. Her udmærker Københavns Kommune sig, fortæller forskeren.
“Københavns Kommune har arbejdet utrolig fokuseret med det her. Det er en kommune, der har satset på et meget stærkt samarbejde med nogle hospitalsafdelinger, og det har medført en stor øgning i antal henvisninger til de kommunale rygestophold,” siger Charlotta Pisinger.
De gode resultater skyldes ifølge forskeren, at medarbejdere fra kommunens Sundheds- og Omsorgsforvaltning har skabt en tæt dialog med hospitalsafdelingerne og hjulpet til med at gøre VBA-metoden til ren rutine på afdelingerne. Når henvisningerne lander i Københavns Kommune, ringer kommunen borgeren op inden for en uge og tilbyder hjælp eller rådgivning til rygestop. I forsøgsperioden har 74% taget i mod og dermed enten blevet tilmeldt et gruppebaseret eller et individuelt rygestopforløb, er blevet henvist til Stoplinien, til Center for KOL eller har modtaget information om rygestop.
Resultater fra VBA-metoden:
- VBA-metoden har givet fordobling i antallet af henvisninger fra hospitaler i Region Hovedstaden, siden den blev indført
- 3 ud af 4 henviste borgere i Københavns Kommune tager imod hjælp eller rådgivning
- Mere end hver femte københavner, der deltager i kommunalt rygestoptilbud, er røgfri et halvt år efter rygestoptilbuddet.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Kirch KirkegaardPressekonsulent
Tlf:21273273lh6p@kk.dkBilleder
Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Kvinder i København skal have garanti om efterfødselshjælp inden for 7 dage10.4.2026 07:20:42 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der har gener efter en fødsel, skal have ret til efterfødselshjælp hos en privat aktør, hvis kommunen ikke kan levere hjælp senest 7 dage efter visitering. Det vil politikerne på Københavns Rådhus nu sørge for.
Fokus på mental sundhed blandt borgere med kronisk sygdom skaber resultater17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Større fokus på mental sundhed hos borgere med type 2-diabetes kan styrke både livskvalitet og fysisk helbred. Det viser erfaringerne fra et flerårigt samarbejde om ’diabetesstress’, som Københavns Kommune og Steno Diabetes Center Copenhagen står bag.
Ny hotline skal hjælpe ældre københavnere og pårørende med deres bekymringer23.1.2026 06:58:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover skal ældre københavnere og deres pårørende kunne henvende sig ét sted, hvis de oplever problemer i samarbejdet med plejehjem eller hjemmepleje – eller med kvaliteten i den pleje og omsorg, som de modtager.
To nabokommuner bliver en del af Københavns varslingssystem for luftforurening4.12.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Snart kan borgerne i Tårnby og Frederiksberg kommuner følge med i, hvornår luften er mest forurenet. De to kommuner bliver nemlig en del af appen ’Byens Luft’, der er udviklet af Københavns Kommune til borgere, som er særligt sårbare over for luftforurening.
København udbreder fast læge-ordning til hjemmeplejen28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ældre københavnere, der bor i eget hjem og modtager kommunal hjemme- eller sygepleje, får fremover mulighed for at blive tilknyttet en fast læge, der samarbejder tæt med kommunens tværfaglige teams.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
