Ligblomsten blomstrer - og lugter - igen
10.5.2022 11:13:29 CEST | Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet | Pressemeddelelse

I naturen kan der gå op til 15 år mellem Amorphophallus titanum blomstrer, men i Palmehusets beskyttende omgivelser - og dygtige gartneres kyndige hænder - blomstrer den hvert 2. år. Og hver gang står Botanisk Haves gæster i lange køer for at opleve den særprægede plantes kortvarige blomstring. For det tager ikke meget mere end et par døgn, før planten langsomt begynder at kollapse og visne.
Amorphophallus titanum er mest kendt for sin kolossale blomsterstand og ikke mindst sin kraftige ådsellugt. Stanken har ført til, at planten i udlandet også omtales som ”corpse flower” (ligblomst), fordi den lugter af råddent kød. Den kraftige lugt lokker insekter til, og deres aktivitet i blomsterstanden fører måske til en bestøvning, og lykkes det bliver blomsterstanden besat med kirsebærstore, orangerøde bær, der forhåbentlig bliver til nye planter.
- Amorphophallus titanum stammer fra Sumatras tropiske lavlandsregnskove. Her er arten truet ligesom rigtig mange andre planter og dyr på grund af blandt andet skovrydning, der skal gøre plads til nye plantager med oliepalmer. Arbejdet med at passe Amorphophallus titanum og alle de andre arter vi har her i Botaniske Have, er derfor rigtig vigtig i forhold til bevaringen af verdens plantebiodiversitet for eftertiden, fortæller Louise Isager Ahl, botaniker og postdoc på Statens Naturhistoriske Museum.
Hvis alt går efter ”planen”, åbner blomsterstanden sig på et eller andet tidspunkt i løbet af torsdag den 12. maj, eller dagene derefter. Læs mere om Amorphophallus her eller abonnér på museets nyhedsbrev og få seneste nyt om blomstringen.
Fakta
Amorphophallus titanum vokser kun i Sumatras tropiske regnskove, som er et af verdens vigtigste ’biodiversitet hotspot’ med et stort antal arter, som kun lever her. Derfor er mange af dem også truede arter, som for eksempel orangutang, det berømte Sumatra-næsehorn, og en særlig underart af asiatiske elefanter. De truede dyrearter lever side om side med over 450 fuglearter og mere end 15.000 forskellige arter planter i området.
Kontakter
Bent BøkmanPR- og pressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:53 83 30 41bent.boekman@snm.ku.dkBilleder
Information om Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Statens Naturhistoriske Museum - Københavns UniversitetØster Voldgade 5-7
1350 København K
35 32 22 22https://snm.ku.dk/
Statens Naturhistoriske Museum er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark. Museet er smukt beliggende i hjørnet af Botanisk Have nær Nørreport Station.
Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Naturens Navnedag vil gøre danskerne klogere på arterne omkring os21.5.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan beskytter man arter, man ikke kender navnet på? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Naturens Navnedag d. 23. maj, hvor Statens Naturhistoriske Museum sammen med en række europæiske samarbejdspartnere sætter fokus på betydningen af at kende og dokumentere naturens arter.
61 nye billearter afslører, hvor lidt vi stadig ved om biodiversitet15.5.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv store og iøjnefaldende insekter kan stadig være ukendte for videnskaben. Det understreger et nyt studie fra Statens Naturhistoriske Museum, hvor forskere har opdaget og beskrevet 61 nye arter inden for rovbille-slægten Platydracus.
Foto af legesyg iberisk los vinder publikumsprisen i verdens største naturfotokonkurrence25.3.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Efter at et rekordstort antal mennesker har afgivet deres stemme, er den østrigske fotograf Josef Stefan løbet med publikumsprisen i den prestigefyldte naturfotokonkurrence.
Pindsvin kan høre ultralyd – ny forskning kan være nøglen til færre trafikdrab11.3.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Statens Naturhistoriske Museum viser for første gang, at europæiske pindsvin kan høre ultralyd – viden, der kan bruges til at holde dem væk fra trafikken.
Oplev dinosauræg, fossile fugle og vilde fjer i påskeferien10.3.2026 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Statens Naturhistoriske Museum inviterer til spændende aktiviteter, hvor børn og voksne kan udforske æggenes og fjerenes forunderlige verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

