Nu starter ændringer af trafikken i Nørregade
Det tidligere udvalg for Plan og Miljø i Haderslev Byråd vedtog i november 2021 en trafikplan for Nørregade i Haderslev. Første punkt i planen, nemlig at ophæve påbuddet om højresving ved Gravene, føres nu ud i livet. Fremover kan man svinge både til høje ad Gravene og til venstre ad Jomfrustien, når man kommer ad Nørregade fra Gammelting.
Næste skridt er at ensrette og fredeliggøre strækningen fra Torvet til Gravene efter Tour de France er kørt igennem 3. juli. Den beslutning er på vej i høring ved butikker og beboere i området.
”Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi går en roligere sommer i Nørregade i møde. Nørregade bliver et rigtig dejligt sted at være, når vi får sat farten ned og undgår de tungeste køretøjer, og den kommer til at hænge rigtig godt sammen med både Gravene, Torvet, gågaden og Jomfrustien, hvor der også kommer til at ske rigtig meget de kommende år”, siger Carsten Leth Schmidt, der er formand for Teknik- og Klimaudvalget.
Planen kommer i kølvandet på en beslutning i Haderslev Byråd sidste år om mindre buskørsel i Nørregade. Når Tour de France er afviklet, er det planen at ensrette gaden og lave hastighedsdæmpende tiltag. Det betyder for eksempel, at der kun vil køre busser i én retning i Nørregade, og de vil kun køre i dagtimerne i hverdagene.
Udover ensretning er der planer om forskellige hastighedsdæmpende tiltag i Nørregade. Haderslev Kommune er lige nu i dialog med politiet om forskellige løsninger i form af blomsterkrukker, skiltning, hastighedsbegrænsning og lignende. Den endelige beslutning tages i Teknik- og Klimaudvalget, når høringen hos naboerne er afsluttet.
Sidste skridt i planen er at etablere parkeringshenvisning til Kannikeplads, som sættes op i 2023. Det sker, når den nuværende parkeringshenvisning på Jomfrustien skal tages ned i forbindelse med byudviklingsprojektet, så udstyret kan genbruges.
Påbuds højresving i Nørregade ophæves i løbet af tirsdag den 10. maj 2022.
Kontakter
Carsten Leth SchmidtFormand for Teknik- og Klimaudvalget
Tlf:24 65 79 16cals@haderslev.dkThomas McCullochChef for Drift og Anlæg, Teknik og Klima
Tlf:24 91 81 37Joan LøgstrupKommunikationskonsulentHaderslev Kommune
Tlf:74 34 00 13jjoh@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev får kystvandråd og 3,2 millioner kroner til Haderslev Fjord8.5.2025 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Indsatsen for at redde Haderslev Fjord fortsætter og styrkes nu med oprettelsen af et kystvandråd. Med kystvandrådet følger 3,2 millioner kroner fra staten, der skal bruges på at forbedre den økologiske tilstand i Haderslev Fjord og Dam.
Folketingets formand er hovedtaler ved Haderslev Lysfest11.4.2025 13:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Søren Gade taler ved 80-året for Danmarks Befrielse til Haderslev Lysfest. Op mod 10.000 mennesker forventes at deltage i begivenheden.
Haderslev Kommune markerer 80-året for befrielsen med nyt kunstværk3.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Nyt kunstværk i Haderslev skal symbolisere fred, frihed og forsoning. Slots- og Kulturstyrelsen støtter værket med knap en halv million.
Haderslev Fjord modtager 2,3 millioner kroner til naturgenopretning3.3.2025 08:30:48 CET | Pressemeddelelse
Dagens udmelding om midler til danske fjorde vækker glæde i Haderslev Kommune. Fjordfonden uddeler 10 millioner kroner til naturgenopretning til fem danske fjorde. Haderslev Fjord er en af de fjorde, der modtager penge, i alt 2,3 millioner kroner.
Politisk glæde efter nyhed om 15 millioner til Vojens Station27.2.2025 09:12:13 CET | Pressemeddelelse
Vojens Station tildeles en sum penge til udvikling, der blandt andet skal bruges til forskønnelse af stationsbygningen, perronen og udenomsarealerne. Derudover er der planlagt en øget biodiversitet, grønne områder, aktiviteter og uderum. Det vækker politisk begejstring i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum