IDA: Regeringens strategi er ambitiøs, men afgørende bekymring står tilbage

”Regeringen sætter barren højt, og det er rosværdigt at ville give noget kærkommen kontrol tilbage til borgerne ved at gøre brugen af data mere gennemsigtig og med bedre muligheder for at løse samfundsproblemer som trængsel, affald og oversvømmelser, når man vil samle og åbne offentlige data, der i dag er spredte og ringe opdaterede,” siger formand for Ingeniørforeningen, IDA, Thomas Damkjær Petersen.
”Når det gælder danskernes kompetencer, er strategien mere tyndbenet, og det bekymrer os. Vi vil ikke nå i mål med de flotte ambitioner, hvis ikke vi bliver en helt del klogere og langt flere videreuddannes. Det bliver svært at lykkes med undervisning i digital teknologi i grundskolen, hvis ikke det prioriteres som et selvstændigt fag, og strategien mangler også at sætte tydelig handling bag det store behov for øget optag på blandt andet it-uddannelserne,” siger Thomas Damkjær Petersen.
For IDA er det helt store fravær i strategien en genbekræftelse af den såkaldte Teknologipagt, der blandt andet har målsat, at 20 pct. flere danskere skal fuldføre en videregående STEM-uddannelse i 2028. Teknologipagten blev i 2017 finansieret til og med i år, men er ikke nævnt i regeringens aktuelle digitaliseringsstrategi.
”Det er vigtigt, at vi nu får en samlet strategi, der både høster fordelene ved digitaliseringen og sikrer, at vi som samfund bruger data og nye teknologier på en etisk og ansvarlig måde. Men en grundforudsætning for at opfylde de mange visioner er, at vi øger antallet af uddannelsespladser på it-området og opbygger en målrettet efteruddannelse i digitale kompetencer på tværs af arbejdsmarkedet,” siger Thomas Damkjær Petersen.
Når det gælder erhvervslivet, har IDA ros til strategiens fokus på at ruste erhvervslivet bedre til en ny tidsalder, men er omvendt kritiske over det tilsyneladende valg af Microsofts adm. direktør som formand for et nyt digitaliseringsråd.
”Mindre virksomheder har i dag sværest ved at høste gevinster af en automatiseret produktion og er også mest sårbare over for cyberangreb. Begge dele lægger regeringen op til at tage seriøst hånd om, hvilket kan gøre Danmark både rigere og mere trygt,” siger Thomas Damkjær Petersen.
“Det er ude af trit med tiden at give de største tech-virksomheder mere magt og direkte indflydelse på politik. Vi har brug for deres erfaringer, men vi undrer os over ligefrem at stille en repræsentant i spidsen for et råd, som vi har brug for til at sætte retning for det danske samfund,” siger IDA’s formand.
Kontakter
Mads Fisker, pressechef i IDA, tlf. 30 24 03 34
Billeder

Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
IDA: Klog prioritering at styrke grøn omstilling og kritiske teknologier22.10.2025 15:12:35 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forskningsudspil rammer rigtigt i en tid med stigende geopolitisk usikkerhed, mener IDA, der roser fokus på kritiske teknologier og grøn omstilling som vejen til europæisk teknologisk uafhængighed.
Det står sløjt til med lønåbenheden20.10.2025 12:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver anden erhvervsaktive dansker arbejder et sted, hvor der ikke er åbenhed om løn. Det viser nye tal fra IDA.
AI-anbefalinger kan skabe orden i kaos15.9.2025 14:36:40 CEST | Pressemeddelelse
IDA bakker op om ekspertgruppe, der vil skabe større transparens om AI-modeller og sikre økonomisk kompensation for at anvende ophavsretligt beskyttet materiale.
Milliarder til luftforsvar styrker Europas suverænitet12.9.2025 09:02:14 CEST | Pressemeddelelse
En aftale om et rekordstort indkøb af europæiske luftforsvarssystemer mindsker Europas afhængighed, mener Ingeniørforeningen, IDA.
Kulturminister sylter regler for ophavsret og AI12.9.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ophavsretten for kunstnere og forfattere bliver dagligt overtrådt af AI-virksomheder, men regeringens ekspertgruppe om AI og ophavsret er foreløbig otte måneder forsinket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
