Deloitte køber Framework Digital og øger sin SAP-ekspertise markant

Det er mindre end et år siden, at Deloitte sidst gennemførte et opkøb for at styrke understøttelsen af deres kunders digitale transformation, men vækstrejsen fortsætter. Danmarks største konsulent- og revisonshus har nu underskrevet aftale med Framework Digital om at overtage deres forretning og medarbejdere.
Framework Digital råder over nogle af landets tungeste eksperter inden for SAPs S/4 HANA platform, SAP-projektledelse og digitale SAP-løsninger, der understøtter digital transformation. I kombination med Deloittes eksisterende SAP-forretning med dybe og omfattende forretningskompetencer kan kunderne se frem til at få det bedste fra to verdener, når Framework Digital bliver en del af Deloitte. Det fortæller Managing Partner i Deloittes konsulentforretning Martin Søegaard.
Digital forankring af forretningen
”Det er helt tydeligt, at danske virksomheder og organisationers behov for fortsat digital transformation er enorm. Vores kunders efterspørgsel efter konsulentbistand til at understøtte digitaliseringsprojekter går kun én vej, og det handler ikke kun om digitale processer, men om strategisk forankring af hele forretningen digitalt,” fortæller Martin Søegaard.
”Deloitte er globalt, i Europa og i norden blandt de absolut ledende inden for SAP-baseret forretningstransformation, og jeg er derfor også virkelig glad for, at vi nu styrker vores samlede ekspertise og kompetencer på SAP-området med opkøbet af Framework Digital. Det betyder, at vi udbygger hele paletten af ydelser lige fra udvikling, implementering og support til strategisk rådgivning og sikkerhed.
Vi er fast besluttede på at fortsætte med at være vores kunders foretrukne partner for forretningstransformation, og med dette skridt har vi styrket positionen på det danske og nordiske SAP-marked,” siger Martin Søegaard.
I Framework Digital er der også stor tilfredshed med salgsaftalen, som ifølge CEO Marianne K. Smith kommer alle parter til gode.
”Som en del af Deloitte kommer vi endnu tættere på de digitale transformationer hos kunder i Danmark og Norden. Vores ekspertise bliver bragt i spil i flere forretningskritiske projekter, og det bliver en markant styrkelse af det samlede tilbud til kunderne. De vil fremover kunne få større bredde og dybde i de ydelser, de køber af os som en samlet leverandør,” fortæller Marianne K. Smith.
Købet af Framework Digital angår et større tocifret millionbeløb, og overtagelsen sker i sommeren 2022.
Om Framework Digital og Deloitte
Framework Digital er en dansk rådgivningsvirksomhed med fokus på SAP-løsninger og services. Virksomheden tilbyder løsninger og konsulentbistand, som understøtter virksomheder og organisationer med at bruge SAP-løsninger optimalt til digital omstilling og forretningsudvikling.
Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningshus med rådgivere, der trækker på 177 års erfaring og 345.000 medarbejdere på globalt plan.
Kontakter
Marianne K. Smith, CEO i Framework Digital, tlf. 3051 3738, mks@frameworkcph.com
Anne Rosa Simonsen, pressechef i Deloitte, tlf. 2063 3133, ansimonsen@deloitte.dk
Billeder
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
Deloitte udpeger fremtidens teknologiske tendenser: ”Alt er bundet op på AI"24.2.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke teknologiske trends skal erhvervslivet og den offentlige sektor kende til for at få en strategisk fordel? Rådgivningsgigant og tech-partner Deloitte udpeger seks centrale tendenser med potentiale til at ændre måden, vi arbejder, interagerer og laver forretning på.
Danskernes skærmtid fortsætter op trods stigende bekymring om overforbrug4.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Deloitte præsenterer nye indsigter i danskernes digitale forbrugervaner. Over halvdelen angiver, at de oplever et overforbrug i deres dagligdag.
Danske topledere investerer heftigt i AI – men interesserer sig ikke synderligt for teknologien13.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kun 38 procent af toplederne i danske virksomheder udtrykker høj interesse for generativ AI. Til sammenligning er interessen høj hos hele 63 procent af toplederne i resten af verden. Kløften kan sætte Danmark tilbage i AI-kapløbet, konkluderer Deloitte i ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum