Nyt madspildskoncept rulles ud i hele Gladsaxe Kommune
Konceptet består af elektroniske madvægte, der samler data om madspild, et menuplanlægningsværktøj samt madspildskort med konkrete værktøjer til, hvordan man kan ændre vaner. Tanken bag konceptet er blandt andet at skabe en helt ny bevidsthed om, hvor meget mad, vi faktisk smider ud.
Madspild kan reduceres med op til 60 procent i børnehaver og plejecentre
I børnehusene og plejecentrene vejer køkkenpersonalet nu den mad, de smider ud ved hjælp af de elektroniske madvægte. På plejecentrene eksperimenterer køkkenerne også med menuplanlægningen, så maden der serveres, bliver mere klimavenlig.
- Det er vældigt interessant at se og måle madspildet, og jeg bliver helt grebet af, hvordan vi kan få reduceret vores madspild. Det sjove er, at børnene bliver interesserede og kommer ud i køkkenet og spørger 'Hvad skal de der bruges til?', når de ser alle madbeholderne i køkkenet, siger køkkenmedarbejderen Lene fra Børnehuset Taxhøj.
Forventningen er, at madspildet i børnehusene kan reduceres med 25 procent og i plejecentrene med helt op til 60 procent. Det svarer til i alt 32 tons mad, 78 tons forventet Co2-reduktion og en besparelse på 970.000 kroner.
Succesfulde pilotprojekter baner vejen
Madspildskonceptet er udviklet og testet i et samarbejde mellem Gladsaxe Erhvervsby, Gladsaxe Kommune, den lokale start-up-virksomhed FoodOp, DTU og en række lokale virksomheder.
Det er tidligere afprøvet i pilotprojekter på pleje- og genoptræningsstedet Kildegården, De Midlertidige Pladser og i fire virksomheder, Alfa Laval, Krüger, AGC Biologics og JJW-arkitekter, med forskellige madordninger.
- Vi har set, at det nye madspildskoncept kan reducere vores madspild markant. Det er derfor rigtig godt at få det udbredt til resten af kommunen. Vi ønsker samtidig at inspirere andre kommuner og virksomheder, der ønsker at sætte fokus på madspild, som er en af de store Co2-syndere, siger borgmester Trine Græse.
På Kildegården er madspildet reduceret med 40 procent, hvilket svarer til en årlig besparelse på 70.000 kr. Hos Alfa Laval kunne køkkenet rapportere om 50 procent reduktion i madspild fra ikke-solgte frokostkuverter på bare to måneder. Der er lignende resultater i de andre casevirksomheder.
Efter de gode resultater fra pilotprojektet står flere af kommunens øvrige virksomheder også på spring for at tage det nye madspildskoncept i brug, fortæller erhvervschef og leder af erhvervsbyen Karen Brosbøl Wulf.
Reduktion af madspild er en del af Gladsaxes Strategi for Grøn Omstilling. Målet er at halvere madspildet senest i 2030, målt i forhold til 2019.
Du finder Strategi for Grøn Omstilling på gladsaxe.dk
FAKTA
Madspild globalt og i Danmark
På globalt plan står madspild for ca. 8-10 procent af den samlede CO2-udledning. I Danmark er der et samlet årligt madspild på 814.000 ton og madspildet står for knap 3 procent af den samlede CO2-udledning.
Kilde: Tænketanken One\Third: Konsekvenser ved madspild - CO2-effekt og værditab i værdikæden, 2021
Ny kampagne målrettet borgerne: Spis mad – UDEN SPILD
Her i maj måned starter Gladsaxe Kommune et forløb, der er rettet mod at få borgerne til at mindske deres madspild. 145 borgere har meldt sig, og de får hen over de næste syv uger tips og tricks til at ændre vaner, så mindre mad bliver smidt ud.
Madspildsdag 29. september 2022 – sæt kryds i kalenderen
Gladsaxe Kommune og Gladsaxe Erhvervsby holder en stop-madspild-dag med viden- og erfaringsdeling - på den nationale madspildsdag den 29. september.
Nøgleord
Kontakter
Borgmester Trine Græse via kommunikationschef Ulla Baden, Gladsaxe Kommune, mobil: 22 76 56 22
Programleder for Grøn Omstilling i Gladsaxe Kommune Signe Sloth Hansen, telefon: 3957 5899
Ceo Nichlas Saul i FoodOp, telefon: 61 46 10 84
Billeder
Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe redder 4,6 tons it-udstyr fra at ende som skrot8.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune nedbringer mængden af e-affald på skoleområdet markant. Siden 2023 er 4,6 tons e-affald blevet slettet for data og sendt til genanvendelse.
Gladsaxe er vært for finalen ved PostNord Danmark Rundt 202421.2.2024 09:41:19 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 18. august er der igen lagt op til en stor folkefest. Gladsaxe skal nemlig være vært for finalen på cykelløbet PostNord Danmark Rundt 2024. Det blev afsløret på et pressemøde tirsdag eftermiddag på Gladsaxe Rådhus.
Gladsaxe har landets højeste borgertilfredshed24.1.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny måling viser, at Gladsaxe har landets højeste borgertilfredshed.
Rekordhøj jobvækst i Gladsaxe driver beskæftigelsen i Danmark22.12.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe er blandt de fem kommuner, der driver jobvæksten i Danmark. I 2023 er antallet af private fuldtidsjob i Gladsaxe vokset med 8,6 procent. Det vil sige 3200 lønmodtagere. Kommunen har nu over 40.000 private arbejdspladser. Det er rekord og placerer Gladsaxe blandt de fem største vækstkommuner i Danmark.
Områder i Gladsaxe er taget af ghettolisten14.12.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligafdelingerne Værebro Park og Pileparkerne i Gladsaxe optræder ikke længere på listen over forebyggelsesområder – tidligere kaldet ghettolisten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum