Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd: Trygheden kan øges lokalt

Del
Selvom kriminaliteten generelt er faldende, er danskerne blevet mere utrygge, når de går udenfor i mørke. Det Kriminalpræventive Råd opfordrer nu til, at landets kommuner øger trygheden i det offentlige rum.
Vi har forskellige ønsker og krav til, hvad byens rum skal bruges til. Derfor skal byrummet indrettes, så der er plads til alle. Illustration: Optic Circus for Det Kriminalpræventive Råd
Vi har forskellige ønsker og krav til, hvad byens rum skal bruges til. Derfor skal byrummet indrettes, så der er plads til alle. Illustration: Optic Circus for Det Kriminalpræventive Råd

Siden 2015 er danskerne blevet mere utrygge ved at færdes i deres kvarter efter mørkets frembrud. Andelen af utrygge er næsten fordoblet – fra 11 procent 2015 til 20 procent i 2021. Det viser den seneste tryghedsmåling fra TrygFonden. Også Rigspolitiets årlige tryghedsmåling viser, at der flere steder i landet er udfordringer med utryghed. Samtidig har der været stor offentlig debat om særligt kvinders utryghed i nattelivet. Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen opfordrer landets kommuner til at arbejde målrettet på at øge trygheden.

- Utryghed forringer den enkelte borgers livskvalitet, så der er god grund til at sætte ind. Alle skal kunne gå trygt i vores byer og byrum. Derfor er det afgørende at sætte tryghed på dagsordenen rundt om i kommunerne. Vi ved, at selv enkle ændringer i indretningen af byrummet kan mindske kriminaliteten og øge trygheden, siger Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen.

Ny publikation om trygge byrum

Det Kriminalpræventive Råd udkommer i dag med en ny publikation, der netop sætter fokus på Trygge Byrum. Publikationen skal give lokalpolitikere inspiration til at styrke trygheden i deres kommune. Byplanlæggere og andre fagpersoner får samtidig faglige input til, hvordan arbejdet med tryghed og forebyggelse af kriminalitet konkret kan føres ud i livet.

Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen fortæller, at publikationen giver ideer til at udvikle både små byrum og hele bydele.

- Vi vil gerne gøre det let og attraktivt for kommunerne og særligt deres byplanlæggere at arbejde med trygheden i deres byrum. I den nye publikation er der cases med små og store byrum forskellige steder i landet, fra forskønnelse af en skummel passage til en helt ny bydel ved en eksisterende station, siger Erik Christensen.

Han opfordrer arkitekter, byplanlæggere, og kommunalpolitikere til at læse anbefalingerne og de mange cases, som fx sætter spot på tryghed ved stationer og idrætsfaciliteter i boligområder samt tryghed for byens udsatte.

Det Kriminalpræventive Råd opfordrer til, at kommunerne tager afsæt i de 8 kriminalpræventive principper, der kan øge trygheden og mindske kriminaliteten:

  1. Øjne på gaden
  2. Overblik og synlighed
  3. Sikker transport og bevægelse
  4. Tryghedsskabende belysning
  5. Psykologisk ejerskab og ansvarlighed
  6. Opholds- og udfoldelsesmuligheder
  7. Renholdelse og vedligeholdelse
  8. Fysisk beskyttelse og brug af sikkerhedsudstyr

Læs mere her: https://dkr.dk/trygge-byer/trygge-byrum


Hvad er tryghed?

  • Der findes ikke en officiel definition af tryghed, men den gængse anvendelse af begrebet dækker over ‘det at være eller føle sig sikker og uden for fare’ og ‘det at være rolig og afslappet i tillid til at andre beskytter én’.
  • Tryghed rummer både et fravær af fare og et aspekt af tillid til andres hjælp. Dermed kan utryghed defineres som oplevelsen af at føle sig usikker, urolig eller ængstelig; eller at være i fare. Utryghed kan bl.a. være rettet mod bekymringen for at blive udsat for kriminalitet.

Trygge Byrum

  • Publikationen Trygge Byrum henvender sig bredt til politikere, byplanlæggere, arkitekter og rådgivere, der gennem deres arbejde kan øge trygheden lokalt blandt andet med god byplanlægning.
  • Publikationen indeholder cases fra flere steder i landet, hvor man har forsøgt at øge trygheden via byplanlægning; Høje Taastrup, Hørsholm, Odense, Svendborg og Aarhus.
  • Trygge Byrum er blevet til i tæt samarbejde med Arkitektforeningen, Build - Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, BL – Danmarks Almene Boliger, Dansk Byplanlaboratorium og Rigspolitiet.
  • Publikationen er udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd af Juul Frost Arkitekter, og de to tilhørende film er produceret af Optic Circus.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vi har forskellige ønsker og krav til, hvad byens rum skal bruges til. Derfor skal byrummet indrettes, så der er plads til alle. Illustration: Optic Circus for Det Kriminalpræventive Råd
Vi har forskellige ønsker og krav til, hvad byens rum skal bruges til. Derfor skal byrummet indrettes, så der er plads til alle. Illustration: Optic Circus for Det Kriminalpræventive Råd
Download
Generelt opleves byrum mere trygge, når der er boliger og aktiviteter i bygningens stueetage. Det kan være et bibliotek, en café, en ungdomsklub eller et fitnesscenter. Illustration: Optic Circus for Det Kriminalpræventive Råd
Generelt opleves byrum mere trygge, når der er boliger og aktiviteter i bygningens stueetage. Det kan være et bibliotek, en café, en ungdomsklub eller et fitnesscenter. Illustration: Optic Circus for Det Kriminalpræventive Råd
Download
Tryghed kræver, at man samarbejder på tværs. Det Kriminalpræventive Råd anbefaler, at man sætter tryghed og kriminalitetsforebyggelse på dagsordenen, når man planlægger byrum. Illustration: Optic Circus for Det Kriminalpræventive Råd
Tryghed kræver, at man samarbejder på tværs. Det Kriminalpræventive Råd anbefaler, at man sætter tryghed og kriminalitetsforebyggelse på dagsordenen, når man planlægger byrum. Illustration: Optic Circus for Det Kriminalpræventive Råd
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55
2300 København S

45 15 36 50http://www.dkr.dk

Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund. 

Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Stor Christiansborg-konference: Bandekriminalitet knækkes med øget forebyggelse7.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Rockere og bander står bag drab, vold og narkohandel, og de seneste års strafskærpelser har langt fra løst problemerne. Derfor skal der satses meget mere på forebyggelse i bl.a. kommuner og foreninger. Det Kriminalpræventive Råd samler i dag justitsministeren, retsordførere, borgmestre, politiet og eksperter til en konference om, hvordan rocker- og bandekriminalitet forebygges mest effektivt, så færre unge ender i kriminelle miljøer.

Samtykke på skoleskemaet skal bidrage til færre overgreb10.1.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Siden 2021 har samleje uden samtykke været en voldtægt, men mange unge er i vildrede med, om de har fået ja eller nej til sex – de efterspørger viden om samtykke. Det Kriminalpræventive Råd lancerer derfor nyt undervisningsmateriale, der skal sætte gang i diskussioner om grænser, signaler og samtykke. Alle unge – og ikke kun gymnasieelever – bør undervises i grænser og samtykke, lyder opfordringen.

150.000 ofre for it-kriminalitet: Danskerne overvurderer egne digitale evner22.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Omkring 150.000 danskere udsættes hvert år for it-kriminalitet, viser en netop offentliggjort offerundersøgelse, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag. Danskerne overvurderer egne evner til at spotte digital svindel, og det fører til store økonomiske tab. Tag dig god tid, når du færdes online og gør en aktiv indsats for at undgå online svindel, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye