Kompas Kommunikation

Spilbaseret læring skal gøre skolebørn i Gladsaxe sundere

Del
Udviklingen inden for Virtual Reality (VR) og Augmented Reality (AR) i disse år gør det muligt at anvende teknologierne til at få flere børn til at blive mere fysisk aktive, komme op at stå og ud i det fri, når de gamer. Den udvikling er de klar til at gribe i Gladsaxe Kommune, hvor skoleelever skal afprøve nye teknologiske løsninger, som kan inspirere til en sundere livsstil. Det sker i kølvandet på Vækstteam Hovedstadens anbefalinger om, at offentlige aktører og private virksomheder sammen skal udvikle sundhedsløsninger, der bl.a. kan forebygge svær overvægt blandt børn.

For et par år siden fik spillet Pokemon Go mange børn til at tage deres smartphone med ud i det fri og jagte virtuelle pokemons. Og dermed bevæge sig mere.

Og der er brug for mere motion og sundere vaner, hvis man vil sikre den danske befolknings sundhed både nu og i fremtiden. Flere og flere danske børn bliver nemlig svært overvægtige, og det kan give børnene lavere selvværd og nedsat livskvalitet på den korte bane – og på sigt medføre en række andre alvorlige følgesygdomme og deraf øgede sundhedsudgifter.

Spilbaseret læring i Gladsaxe

Det er noget, de tænker meget over i Gladsaxe Kommune, hvor de har et erklæret mål om at udnytte nye teknologiske løsninger i undervisningen på byens skoler, fx i form af Virtual Reality, Augmented Reality eller såkaldte wearables, der er teknologiske produkter, som man bærer på kroppen med hænderne fri.  

Viceborgmester og formand for Gladsaxe Kommunes børne- og undervisningsudvalg Serdal Benli hilser Vækstteam Hovedstadens og Danish Life Centers Clusters initiativ velkommen:

Overvægt blandt børn og unge stiger, og coronaepidemien, hvor børn og unge i perioder har været afskåret fra at skole og fritidsaktiviteter, har kun gjort tendensen værre. I en tid, hvor kommunerne overtager flere og flere opgaver fra sundhedsvæsenet og flere lever længere, gælder det derfor om at udnytte alle teknologiske muligheder, vi har, for at forebygge livstidssygdomme og fremme sund aldring. Og her kan udviklingssamarbejder mellem offentlige og private virksomheder som dette noget helt særligt”, siger Serdal Benli.

Thomas Berlin Hovmand, børne- og kulturdirektør i Gladsaxe Kommune, siger: ”Vi er meget optagede af, hvordan vi kan kombinere nye teknologiske muligheder med læring og det at sikre bedre sundhed ude på vores skoler på en måde, som børnene synes er sjov. Og vi vil rigtig gerne prøve nye løsninger af sammen med vores elever. Derfor har vi etableret et samarbejde med Virtual og Augmented Reality produktionsstudiet Khora”.

Projektet er opstået som følge af en anbefaling fra Vækstteam Hovedstaden om, at offentlige aktører og private virksomheder inden for life science og velfærdsteknologi skal gå sammen om at udvikle sundhedsløsninger, der bl.a. kan forebygge svær overvægt. Regeringen har afsat 1 milliard kroner til pilotprojekter i regionale fyrtårne – heriblandt Region Hovedstaden under navnet Erhvervsfyrtårn Life Science. I hovedstadsregionen bliver fokus bl.a. at forebygge svær overvægt gennem projekter, hvor kommuner og private virksomheder hjælper skolebørn til en sundere livsstil gennem netop gamification, Derigennem understøttes bedre søvn, gode madvaner og mere motion og således også forebyggelse af svær overvægt blandt børnene.

”Fremtidens løsninger for svær overvægt skal skabes der, hvor ny viden mødes. Derfor ser vi i Danish Life Science Cluster frem til det innovative samarbejde i Erhvervsfyrtårn Life Science - Sund Vægt, hvor viden og kompetencer fra offentlige og private aktører samt videninstitutioner mødes og skal oversættes til bæredygtige sundhedsløsninger til gavn for borgere, virksomheder og sundhedssektoren,” siger Diana Arsovic Nielsen, der er CEO i Danish Life Science Cluster.

Khora udvikler ny digital løsning til Gladsaxe Kommune
Og netop forståelsen for nye teknologier, og hvordan skoler kan integrere de nye medier i hverdagen, har det prisvindende Virtual Reality produktionsstudie Khora løsningen på.

Simon Lajboschitz, Co-Founder & CEO i Khora, siger: ”Vi er meget begejstrede for idéen om at kombinere lysten til at lege og spille computerspil med lysten til at lære og til at bevæge sig, og netop derfor er vi utrolig glade for samarbejdet med Gladsaxe Kommune. Vi ser frem til at udvikle en løsning ved brug af både Virtual Reality og Augmented Reality, der skal aktivere skolebørn og inspirere til aktivitet og leg udendørs”.

Flere danske børn bliver svært overvægtige og risikerer følgesygdomme
Antallet af overvægtige danske skolebørn med et BMI over 25 procent er i dag 12-19 procent - heraf er 3-4 procent svært overvægtige med et BMI over 30. En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at forekomsten af overvægtige danske børn i 6-7-årsalderen i 2020 var 14 procent, mens den blandt unge på 14-15 år var 19 procent. Fra 2010 til 2017 er antallet af svært overvægt unge i alderen 16-24 år ifølge Sundhedsstyrelsen steget fra 5,7 til 7,3 procent.

Overvægtige børn og unge har en stærkt forøget risiko for også at blive overvægtige som voksne og overvægten er ofte forbundet med fysiske og psykiske konsekvenser – særligt i barndommen fylder psykosociale problemer som vægtrelateret mobning og ensomhed meget. Vægtrelateret mobning kan føre til andre psykiske problemer som depression, angst, spiseforstyrrelse og lavt selvværd.

Selvom kun få overvægtige børn diagnosticeres med type 2-diabetes, forhøjet blodtryk eller andre følgesygdomme til overvægt, vil risikoen for overvægtsrelaterede sygdomme som voksen stige, hvis ikke der sættes ind tidligere.


*Tallene stammer fra Statens Institut for Folkesundhed, Vidensråd for Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen.


Pressehistorien er udsendt for Erhvervsfyrtårn Life Science i samarbejde med Gladsaxe Kommune og Khora og baseret på anbefalinger fra Vækstteam Hovedstaden om Region Hovedstaden som life science-fyrtårn. Læs mere i vedlagte faktaark og på www.erhvervsfyrtårnlifescience.dk

Nøgleord

Kontakter

Serdal Benli, Viceborgmester og formand for Gladsaxe Kommunes børne- og undervisningsudvalg: 27 20 88 60/ serdal.benli@gladsaxe.dk


Thomas Berlin Hovmand, børne- og kulturdirektør i Gladsaxe Kommune:
27 77 08 25 / THBEHO@gladsaxe.dk


Ulla Baden, kommunikationschef i Gladsaxe Kommune: 22 76 56 22/ ulla.baden@gladsaxe.dk


Simon Lajboschitz, Co-Founder & CEO i Khora:
26 34 26 33 / simon@khora.com


Trine Søby Christensen, programleder, Danish Life Science Cluster:
28 83 83 12 / tsc@danishlifesciencecluster.dk

Vedhæftede filer

Information om Kompas Kommunikation

Kompas Kommunikation
Kompas Kommunikation
Toldbodgade 55b 1.
1253 København K

Følg pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Årsresultat 2024: Bosch fastholder vækstambitioner trods økonomisk modvind31.1.2025 13:18:35 CET | Pressemeddelelse

Forretningsudvikling i 2024: Omsætning på 90,5 milliarder euro – EBIT-margin fra drift på 3,5 % AI styrker kerneforretningen: Software og tjenester forventes at generere milliardomsætning inden 2030 Strategi 2030: porteføljestyring for at sikre konkurrenceevne Bosch investerer i vækstmarkeder trods økonomiske udfordringer: Markedsliberalisering og øgede investeringer for et stærkere Europa

Danske gør-det-selv-entusiaster tvivler på deres partnere: ”Jeg gør det bedst selv”9.12.2024 16:01:32 CET | Pressemeddelelse

Danskere har stor selvtillid, når det kommer til at udføre forskellige gør-det-selv-projekter i hjemmet – men er betydeligt mere skeptiske over for deres partners evner. Syv ud af ti mener, at de kan samle et møbel på egen hånd, mens kun fire ud af ti tror, at deres partner kan klare det. Tilsvarende mener seks ud af ti, at de selv kan male eller tapetsere, mens kun fire ud af ti har tillid til, at deres partner kan gøre det. Det fremgår af en ny YouGov-undersøgelse udført på vegne af gulvproducenten Pergo.

Adyen udvider partnerskabet med Zalando Payments for at forbedre betalingsoplevelsen i hele Europa14.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Adyen, den foretrukne finansielle teknologiplatform for førende virksomheder, annoncerer udvidelsen af sit mangeårige strategiske partnerskab med Zalando, Europas førende online modeplatform med flere brands. Det styrkede samarbejde bekræfter Adyens rolle som en af Zalandos betalingspartnere på 15 europæiske markeder, samtidig med, at Adyen bliver den eksklusive betalingspartner for udvalgte lokale betalingsmetoder som Cartes Bancaires i Frankrig og Bancontact i Belgien. Som partner hjælper Adyen Zalando med at sikre, at deres kunder ubesværet kan betale med deres foretrukne betalingsmetoder, og opnå en problemfri betalingsoplevelse på shopping-platformen. Samarbejdet omfatter et fælles fokus på at forbedre sikkerheden og bekvemmeligheden ved online betalinger, med løbende forbedringer af 3D Secure-transaktioner som en del af rammerne for Payment Services Directive 2 (PSD2). Disse forbedringer understøtter både kundernes bekvemmelighed og øger Zalandos konverterings succes. Network Tok

Ny rapport undersøger effekter af vaccination mod rotavirus til børn i Danmark1.11.2024 07:03:02 CET | Pressemeddelelse

En ny sundhedsøkonomisk rapport fra Copenhagen Economics, udarbejdet for GSK, undersøger fordele og ulemper ved at indføre vaccination mod rotavirus i det danske børnevaccinationsprogram. Rotavirus er en af de mest udbredte mave-tarminfektioner hos små børn, og på trods af de alvorlige konsekvenser for både børn, forældre og samfund er vaccinen stadig ikke en del af vaccinationsprogrammet i Danmark.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye