Coop Danmark A/S

Coop: Vi gør klar til en billigere hverdag for kunderne

Del
Stigende priser på transport, energi og fødevarer udfordrer dagligvarebranchen. Coop gør sig nu klar med en plan, der består af både offensive og defensive initiativer

En rekord hurtig udrulning af Danmarks nye store discountkæde, en styrkelse af egne både billigere og mere ansvarlige vareserier og en forenkling af Servicekontoret.

Det er nogle af elementerne i Coops plan for at tackle de udfordringer, der er kommet i kølvandet på Corona og krigen i Ukraine.

”Situationen i Ukraine og eftervirkningerne af Corona stiller dagligvarehandlen over for markante udfordringer. Vi ser stigende priser på transport, energi og fødevarer, og det betyder, at omkostningerne ved at drive forretningen Coop skal bringes ned,” siger adm. direktør Kræn Østergård Nielsen.

Planen indebærer også, at bemandingen på Servicekontoret reduceres med ca. 100 stillinger, siger Kræn Østergaard Nielsen, der torsdag orienterede medarbejderne.

”Vi bliver desværre nødt til at afskedige på Servicekontoret. Ud over at spare ubesatte stillinger og brugen af vikarer, så kommer vi også til at nedlægge faste stillinger. Og vi skal i samme omgang se på, hvordan vi kan gøre tingene enklere og mere effektivt bl.a. ved at slå funktioner sammen,” siger Kræn Østergård Nielsen.

Kunderne vil til gengæld opleve, at Coop gør det nemmere at spare penge i hverdagen. Det sker dels gennem udrulning af den nye kæde, Coop 365discount, der er kåret til Danmarks billigste kæde.    

Desuden styrker Coop satsningen på koncernens egne varemærker som vareserien Coop og discountserien X-tra i SuperBrugsen, Kvickly og Dagli´Brugsen og Irma Hverdag i Irma, samt vareserien 365 og ansvarlighedsserien Änglamark.

”Alle er ramt af de stigende omkostninger. Det gælder både Coop og danskerne. Med disse både defensive og offensive tiltag står vi bedre rustet til at hjælpe danskerne med at få husholdningsbudgettet til at gå op, uden at det går ud over kvaliteten eller ansvarligheden,” siger Kræn Østergård Nielsen.

Tilpasningerne på Servicekontoret bliver gennemført senest med udgangen af maj.

Kontakter

Adm.dir. Kræn Østergaard Nielsen (via Jens Juul Nielsen): 5159 4468

Billeder

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop gør klar til at hjælpe kunder i toldkrig3.4.2025 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse

Hvis varer produceret i USA bliver belagt med ekstra told, vil Coop indføre en mærkning af disse varer. Men den samlede effekt på dagligvarepriserne i Danmark vil være beskeden. Samtidig går koncernen – der driver 900 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount – i gang med at finde alternativer til de amerikanske varer. Desuden kommer Coops kæder til at reducere markedsføringen af varer produceret i USA og øge markedsføringen af varer produceret i Danmark og Europa. ”Med told på varer produceret i USA kan vi lave en præcis mærkningsordning. Vi kommer til at mærke disse varer for at fortælle vores kunder, hvorfor de pludselig er blevet dyrere,” siger kategoridirektør Jeff Salter, der er den øverst ansvarlige for al indkøb i Coop. ”Som en naturlig konsekvens skruer vi ned for markedsføringen af de varer, der er produceret i USA og op for markedsføringen af danske varer. Vi ved, at varer der bliver dyrere, bliver mindre attraktive for kunderne, og derfor er det logisk for os

Over 1000 sårbare unge har fået fritidsjob i Coop25.2.2025 13:20:00 CET | Pressemeddelelse

Flere unge bør have et fritidsjob. Sådan lyder en af anbefalingerne fra Trivselskommissionen, der i dag har offentliggjort sin rapport med i alt 35 anbefalinger til, hvordan unge kan få forbedret deres trivsel. Siden 2019 har Ungdomsskoleforeningen og Coop drevet landets største fritidsjobindsats Coop Crew for unge i alderen 14-18 år i samarbejde med 34 kommunale ungdomsskoler. Status er: Over 2000 unge har deltaget og cirka 55 % har efterfølgende fået et fritidsjob. 66 % af deltagerne får øget selvtillid 52 % af deltagerne føler sig som en del af et fællesskab 49 % af deltagerne føler kontrol over eget liv 59 % af deltagerne har udviklet jobkompetencer ”Fritidsjob kan være en trædesten for sårbare unge til arbejdsmarkedskendskab, almen dannelse og sociale og faglige kompetencer – og ikke mindst en trædesten til trivsel. Coop Crew reducerer unges risiko for at stå uden for beskæftigelse og uddannelse og giver dem en tilknytning til arbejdsmarkedet. Omkostninger til sociale-, uddannelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye