Lokale fællesskaber får håndsrækning fra Andel

Højbede, der stimulerer en øget biodiversitet, samtalegrupper for mennesker, som står i en livskrise og sikkerhedsudstyr til historisk arbejdende museum. Det er nogle af de tiltag og initiativer, som nu får en donation på 10.000 kr. fra Andel.
Det er 18. gang, at foreninger og aktiviteter i Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne har kunnet søge om donationer fra Andel, og interessen er bestemt ikke blevet mindre med årene, konstaterer kommunikationsdirektør Rikke Harbo Trikker:
’Det blomstrer i region Sjælland med lokale initiativer fra mennesker, som rækker ud til hinanden for at skabe velfungerende rammer for både traditionelle og nye fællesskaber. Der er en skøn idérigdom, som giver energi til livet og skaber glæde i hverdagen for mennesker i alle aldre. Og så oplever vi flere og flere initiativer, der handler om at gøre en grøn forskel for vores fælles fremtid. Det glæder os naturligvis som energiselskab – og er en rute vi deler’.
HosAlgestrup Sportsrideklub i Tølløse er der hårdt brug for donationen, siger Maria Sehested:
’Vi er ramt af økonomiske eftervirkninger fra coronanedlukningen og leder med lys og lygte efter besparelser. Donationen fra Andel vil hjælpe os med at realisere ønsket om energioptimering og lavere udgifter til belysning. Det vil styrke vores mulighed for at fortsætte klubbens aktiviteter’.
I Tappernøje skal pengene bruges på at stimulere opmærksomheden omkring biodiversitet:
’Donationen betyder, at vi kan komme i mål med vores projekt ’Et vildere Tappernøje’. Drømmen er at få mange flere vilde blomster i Tappernøje, så naturen og biodiversiteten får bedre forhold. Helt konkret kan vi nu give 50 familier et fint lille højbed og frø fra insektvenlige blomster, så de kan få lidt vild natur i deres egen have. Så for os er det en kæmpe gave at få donationen fra Andel – fordi det hjælper os til at skabe mere bæredygtig udvikling i vores lokalsamfund’.
Modtagere af forårets donationer er:
Et vildere Tappernøje, Folkeskoven, Tappernøje
Fokus på at skabe større biodiversitet ved at involvere lokale borgere i initiativer.
Landsforeningen for PTSD ramte og pårørende, Køge
Nystartet forening, der ønsker at informere og afholde cafémøder for PTSD-ramte og deres pårørende.
PUST - en forening for samtalegrupper, Dianalund
Tilskud til drift af et fællesskab for mennesker i alle aldre, der befinder sig i en livskrise. Fokus på at yde hjælp via terapi i samtalegrupper.
Algestrup Sportsrideklub, Tølløse
Renovering af rideklubbens belysning, så energiforbruget reduceres.
Medborgerhuset Fremtiden, Gedesby v. Gedser
Støtte til indkøb af hårde hvidevarer og fællesspisning for husets brugere.
Bofællesskabet Græsmarken, Borup
Berige fællesskabets udearealer med en ny og indbydende bålplads, hvor vores cirka 100 bofæller kan mødes og nyde naturoplevelser og fællesskab.
Foreningen for de ældres cykelture, Guldborg
46 aktive ’Piloter’ giver ældre borgere oplevelser i området – cykelture med trehjulede Christiania cykler.
Det historisk arbejdende Værksted, Holeby
En selvejende institution, som arbejder for at bevare og vedligeholde Holebys gamle elværk som et arbejdende værksted og museum for gammelt håndværktøj.
Fejø Idrætsforening, Fejø
Donation bruges på istandsættelse af klubhus, så det kan blive lokalt samlingspunkt.
Autismecenter Vennely, Haslev
Tilskud til grønt projekt for centrets beboere – opførelse af drivhus, gartneri eller lignende.
Billeder
Information om Andel
Vi har alle en andel i energien
Andel er et andelsselskab, der bygger og tror på, at det bedste samfund er et samfund med muligheder for alle. Lige muligheder for at lade elbilen og gå online. En velfungerende vital infrastruktur skaber sammenhæng og sammenhold. Et stærkt sammenhold kræver stærke forbindelser. Vi er afhængige af at være forbundet med hinanden – elektrisk og digitalt – og vi er hinandens bedste forbindelse.
I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse, og vi tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, vores andelshavere og vores omverden. Andel har 2,8 millioner kundeforhold og via vores datterselskaber, Clever, Energi Danmark, Fibia og SEAS-NVE, giver vi dig markedets bedste energiløsninger og den skarpeste kunderådgivning. Vi en del af en ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur og visionære energiløsninger. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum. Koncernen har 1.700 ansatte og omsatte i 2019 for 6.902 mio. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel lander historisk høje investeringer i udfordrende år28.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med rekordinvesteringer på 4,8 mia. kr. via datterselskaber skruede Andel i 2024 kraftigt op for koncernens bidrag til en grønnere og mere digital fremtid. I en verden under hastig forandring er der løbende prioriteret for at sikre mest mulig grøn omstilling for pengene. Igen i 2025 forventer Andel at øge investeringsniveauet til gavn for andelshavere, kunder og samfundet.
F.C. København og Andel går sammen om at levere mere energi til dansk kvindefodbold18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel, Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern, indtager fronten på spillertrøjen for F.C. Københavns løvinder i en 5-årig aftale. Målet er at skærpe fokus på dansk kvindefodbold og forbedre mulighederne for piger og kvinder indenfor fodbold.
Parken og Andel i banebrydende energipartnerskab18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København indgår i dag et strategisk, nytænkende energipartnerskab med fokus på den grønne omstilling af Danmarks nationalstadion.
Stort antal kandidater klar til at engagere sig i den grønne omstilling31.1.2025 12:31:12 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at engagere sig i energi- og fiberkoncernen Andels repræsentantskab er stor. Når andelshaverne i Kalundborg, Lolland og Næstved kommuner snart skal til stemmeurnerne, bliver det nemlig med et stort antal kandidater at vælge imellem.
Nu kan du stille op til Andels repræsentantskab3.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at forme fremtidens grønne omstilling og påvirke retningen for Andel – Danmarks førende andelsejede energi- og fibernetkoncern? Fra den 3. januar til 28. januar kl. 12 er der mulighed for at stille op til repræsentantskabsvalget i kommunerne Kalundborg, Lolland og Næstved. Tilmelding sker via andel.dk/stilop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum