Region Hovedstaden og PLO åbner lægeklinikker til ukrainske flygtninge
Flere kommuner oplever et stigende pres for at kunne hjælpe flygtede ukrainere med lægehjælp, og samtidig ventes tilstrømningen af ukrainere på flugt fra krigen de kommende uger og måneder at stige betydeligt. Derfor har Region Hovedstaden besluttet at oprette fire lægeklinikker for ukrainske flygtninge. Etableringen af klinikkerne sker i samarbejde med de Praktiserende Lægers Organisation i hovedstaden (PLO-Hovedstaden).
Ret til lægehjælp
Sundhedsministeren har 13. april udstedt en ny bekendtgørelse, der giver ukrainere, der har søgt om opholdstilladelse i Danmark efter særloven, adgang til nødvendige sundhedsmæssige ydelser, mens deres ansøgning bliver behandlet. Det gælder uanset, om de bor privat eller på et kommunalt indkvarteringssted. Hidtil har de flygtede ukrainere alene haft ret til akut og fortsat hospitalsbehandling, mens der ikke var hjemmel til behandling hos en praktiserende læge.
”Presset for at tilbyde behandling er stigende, og vi vil gerne hjælpe ukrainere med mindre alvorlige sygdomme. De praktiserende læger har jo hidtil klaret opgaven på frivillig basis, men med forventede mange tusinde flygtninge er vi nødt til at forberede os med en mere robust løsning,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Samarbejde på tværs
Klinikkerne er bemandet med praktiserende læger, læger fra Bispebjerg Hospital og sygeplejersker fra Region Hovedstadens vaccineorganisation.
Helene Bliddal Døssing, vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab, der står for etablering af klinikkerne, forklarer, at det fx kan være fornyelse af receptpligtig medicin i forbindelse med hjertesygdom og diabetes, sårpleje, behandling og omsorg for gravide, samt diverse vaccinationer mod bl.a. COVID-19.
”Vi er glade for, at vi kan hjælpe de ukrainske flygtninge, som har behov for lægehjælp i en akut og vanskelig situation. Da vi afprøvede konceptet tirsdag før påske, kom der syv ukrainske kvinder og børn. Selve konsultationerne forløb fint og hurtigt, og det var nødvendigt med tolk, så det skal vi formentlig fortsætte med,” siger Helene Bliddal Døssing, der fik ideen til at lave fremskudte lægeklinikker i regionens vaccinationscentre.
Peder Reistad formand for PLO-Hovedstaden er glad for aftalen:
”Det er vigtigt, at vi har tydelige lægehjælpstilbud til de ukrainske flygtninge. At vi nu i fællesskab er kommet frem til en robust løsning, er helt på sin plads, og jeg ser frem til, at vi i PLO-Hovedstaden kan være med til med at bemande klinikkerne og fortsætte med at hjælpe flygtningene.”
Klinikker i vaccinationscentre
Det vil først og fremmest være regionens kommuner, som hjælper ukrainske flygtninge til klinikkerne, men flygtninge, der bor privat, er også velkomne til selv at tage kontakt og få en aftale.
Lægeklinikken på Nørrebro startede som pilottest tirsdag d. 12. april, og de resterende lægeklinikker opstartes i denne uge som et midlertidigt tilbud, så længe der er behov for det.
Fakta:
- De fremskudte lægeklinikker vil organisatorisk være udefunktioner for akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Klinikkerne oprettes i de regionale vaccinationscentre, der er beliggende på hhv. Amager, Nørrebro, Skovlunde og Hillerød, og forventes hver at have åbent to dage om ugen fra kl. 16-20. Da klinikkerne har forskudte åbningsdage, vil det dække alle ugens dage.
- Både kommuner og flygtninge, som er privat indkvarteret, kan bruge klinikkerne. Inden et besøg skal man ringe eller maile til klinikkerne.
- Se centrenes placering, åbningstider og kontaktinfo her
- De fire klinikker kan tage sig af akut opståede problemer, som normalt varetages af f.eks. Akuttelefonen 1813 eller ved akut konsultation hos egen læge.
- I klinikkerne taler man bl.a. engelsk, og et par steder har man medarbejdere, som også taler ukrainsk. Er der brug for det, kan klinikkerne hurtigt etablere tolkebistand.
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region Hovedstaden vil bekæmpe opioidmisbrug og stoppe bekymrende udvikling blandt unge15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden lancerer nu en plan, der skal nedbringe brugen af opioider på hospitaler og hos de praktiserende læger. Bedre styring af lægeordinerede opioider, et samarbejde med gymnasier og et øget fokus på samarbejde om emnet på tværs i sundhedsvæsnet skal sikre, at færre bliver afhængige af de stærkt vanedannende smertestillende midler.
Ny råstofplan sendes i høring i Region Hovedstaden14.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Hovedstaden sender nu sit forslag til en ny råstofplan i 11 ugers offentlig høring. Planen skal sikre, at der også i fremtiden er adgang til råstoffer som sand og grus til byggeri og anlæg. Borgere, kommuner og interesseorganisationer opfordres til at komme med deres input.
Region Hovedstaden åbner for investeringer i våben13.5.2025 20:37:15 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden besluttede her til aften, at regionen fremover må investere i virksomheder, der producerer våben. Investeringerne må dog kun sættes i virksomheder, der overholder de FN-konventioner, Danmark har tiltrådt. Dermed må regionen fx fortsat ikke investere i virksomheder, der producerer atomvåben eller dele hertil.
Region Hovedstaden indfører et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler7.5.2025 15:15:43 CEST | Pressemeddelelse
Et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger i Region Hovedstaden skal hjælpe til en mere ligelig fordeling af læger i hele Østdanmark.
(Rettet udgave) Nyt studie: Kvinder er i større risiko for lungesygdomme end mænd ved samme mængde rygning6.5.2025 21:47:22 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital står bag studiet, der viser, at når man ser på kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død er den ca. dobbelt så høj som mænds ved samme mængde rygning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum