DI Roskilde Køge Bugt

Alt for mange studenter opgiver at læse videre

Del
Langt de fleste unge vælger at gå i gymnasiet, men flere og flere af dem kommer ikke i gang med en uddannelse bagefter. I både Køge, Roskilde, Greve, Lejre og Solrød er der tale om en markant stigning i antallet af studenter, der ikke er i gang med en uddannelse fem år efter, de fik huen på. Den udvikling skal vendes, siger formand for DI Roskilde/Køge Bugt Jeanet Løgsted, der opfordrer studenterne til at vende blikket mod erhvervsuddannelserne.

- Virksomhederne har brug for dygtige faglærte, og en erhvervsuddannelse er også et spændende og relevant tilbud til studenterne. Dygtige faglærte er for eksempel uundværlige, hvis vi skal i mål med hele den grønne omstilling og have mere fart på digitaliseringen af virksomhederne. Derfor haster det med at få fat i de mange unge, der arbejder som ufaglærte studenter, siger Jeanet Løgsted. 

Og der er nok at tage af i de fem østsjællandske kommuner. I gennemsnit var over 17 procent af dem, der blev studenter i 2015, ikke i gang med en uddannelse fem år efter. Det er mere end 400 unge. Værst ser det ud i Lejre og Solrød, hvor hhv. 20 og 22 procent ikke er i gang med en kompetencegivende uddannelse, viser DI beregninger på baggrund af Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.

- Det er spild af talent og ærgerligt for de lokale virksomheder. Derfor er det vigtigt, at undervisningen i gymnasierne bliver mere praksisrettet, så de også kan vise studenterne vej til de faglige uddannelser, som erhvervslivet efterspørger. Samtidig bør folkeskolerne sikre obligatorisk erhvervspraktik og et tæt samarbejde med de lokale virksomheder i både projekter og den daglige undervisning. I DI Roskilde/Køge Bugt vil vi meget gerne bidrage til, at både folkeskoler og gymnasier  får øjnene op for, at en faglig uddannelse og karriere også er en spændende mulighed, siger regionalforeningens formand Jeanet Løgsted.

De seneste år er det gået den forkerte vej i samtlige østsjællandske kommuner. Antallet af studenter, der ikke er i gang med en uddannelse fem år efter gymnasiet, er næsten fordoblet. Fra 229 unge i studenterårgangen 2013 til 405 unge fra 2015 årgangen. Det svarer til en stigning fra 11 til 17 procent.

 Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Seniorchefkonsulent Helen Jensen, hje@di.dk, tlf: 21244702
Formand for DI Roskilde/Køge Bugt, jln@scantox.com, tlf: 56 86 15 30
Presserådgiver i DI Lars Bøgeskov, telefon 22 36 31 38

Links

Information om DI Roskilde Køge Bugt

DI Roskilde Køge Bugt
DI Roskilde Køge Bugt



For yderligere information om DI Roskilde/Køge Bugt:

Seniorchefkonsulent Helen Jensen
Mail: hje@di.dk  
Tlf. 2124 4702
Mobil: 2713 4989

Sekretær Susanne Munk Jørgensen
Mail: sul@di.dk
Tlf. 3377 3924

Følg pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye