OKNygaard uddanner Europas første 22 klimagartnere

En ny klimagartner-uddannelse har set dagens lys. Sammen med Jordbrugets UddannelsesCenter Århus har anlægsgartner og klimaentreprenør OKNygaard etableret en uddannelse, som skal ruste medarbejderne til at kunne bygge fremtidens klimatilpasnings anlæg.
’’Vi ser et stort ønske om og behov for kompetenceopbygning indenfor klimatilpasning – både blandt vores egne medarbejdere, men også generelt i branchen. Kunderne har i højere grad fokus på klima og natur end tidligere, og vi ser ind i en fremtid med mere ekstremt vejr og flere oversvømmelser, som både kommuner, regioner og forsyningsselskaber ønsker at finde en løsning på, som også passer ind i byrummet, landskabet eller deres erhvervsarealer.’’, fortæller Kristoffer Sindby, der er udviklingschef for klimaløsninger hos OKNygaard’’.
Unikt, dansk bidrag til tværeuropæiske samarbejde om klima og urban greening
Den nye klimagartner-uddannelse har potentiale til at blive en vigtig del af det 4-årige EU-samarbejde European Platform for Urban Greening (EPLUG), som både OKNygaard og Jordbrugets Uddannelsescenter Århus er en del af. Med det tværeuropæiske samarbejde arbejdes der bl.a. med vidensdeling og et styrket samarbejde på tværs af virksomheder, forskere og anlægsgartnerfaget i Danmark, Tjekkiet, Rumænien, Finland, Spanien og Holland.
Med klimagartner-uddannelsen opnås kompetencer til at kunne bygge anlæg til fremtidens klimatilpasning, og den bidrager til større international vidensdeling indenfor klimatilpasning. Allerede nu deles undervisningsmaterialet til uddannelsen med de øvrige samarbejdspartnere i EPLUG.
’’Med vores ambition om at være Danmarks førende anlægsgartner følger et ansvar for at sætte en mere klimavenlig og bæredygtig retning, men vi skal også være en del af løsningen. Det gør vi bl.a. ved at udvikle de kompetencer, som vi i branchen har brug for at kunne afhjælpe nogle af de klimaudfordringerne, vi oplever nu og fremadrettet’’, siger Ole Kjærgaard, administrerende direktør i OKNygaard.
Flere klimagartnere på vej
Den første klimagartner-uddannelse afholdes lige nu hos Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder ved Aarhus. Uddannelsen består af 2 x 3 dages undervisning efterfulgt af en praktisk eksamen over to dage, hvor OKNygaards medarbejdere skal forsøge sig med etableringen af et fysisk anlæg, hvor planter, jord og belægninger skal leve op til kunne håndtere vand og have et flot æstetisk udtryk. Programmet byder bl.a. på indlæg om vandtransport i jord, dimensionering af LAR, opbygning af permeabel bund, sammensætning af planter, kendskab til biodiversitet, jordbundstyper og drift af LAR.
Det er målet, at OKNygaard og Jordbrugets Uddannelsescenter skal uddanne et hold klimagartnere mere til efteråret. Herefter skal Jordbrugets Uddannelsescenter Århus overtage driften af uddannelsen, så flere i branchen får mulighed for at uddanne sig til klimagartner.
’’Sammen med OKNygaard har vi skabt en uddannelse, som er fuldstændig unik. Vi har i forvejen et godt samarbejde om bl.a. vores elever og EPLUG, hvilket gør det oplagt for os at bidrage med vores faglighed og kompetencer til et dansk pilotprojekt som dette, der også kommer vores elever til gode, når de er færdiguddannede’’, afslutter Christian Nærborg, der er faglærer på anlægsgartneruddannelsen og ansvarlig for klimagartner-uddannelsen hos Jordbrugets Uddannelsescenter Århus.
I uddannelsen er der stort fokus på den praktiske forståelse af materialer og hvordan materialer bygges sammen på rigtig vis. Resultatet er en samlet forståelse af, hvordan anlæg, de bygger, fungerer i større vandopland og hvordan de medvirker til grønne åndehuller for flora og fauna.
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer SindbyUdviklingschef for klimaløsninger
Tlf:2787 7463ksi@oknygaard.dkBilleder
Information om OKNygaard A/S
OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør
Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.
Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os.
OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.
Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.
Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Første etape af nyt torv må nu betrædes1.7.2024 09:07:07 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge blev første etape af det nye torv i bydelen Støvring Ådale klar til aflevering. Gennem godt et halvt år har anlægsgartner OKNygaard arbejdet på den nye bymidte, hvor der er mulighed for både afslapning og aktivitet. Torvet kommer også til at fungere som klimasikring med store LAR-bede, der kan håndtere voldsomme regnhændelser.
Robotter og vilde enge27.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsgartner OKNygaard er ved at færdiggøre udearealerne omkring det nye robot-hovedkvarter ’Cobot Hub’ i Odense. Et projekt med fokus på vildenge, træer og stauder.
OKNygaards arbejde i Jelling ind på på opløbsstrækningen30.4.2024 09:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsgartner OKNygaards arbejde på projektet med at færdiggøre anden etape af Jelling Monumenterne er stadig i fuld gang. Det næste cirka halve år skal belægningsarbejde og etablering af timiansteppen færdiggøres, og i den forbindelse afsluttes arbejdet med den 1,4 km lange palisade.
Med nye samarbejdsformer baner OKNygaard vejen for biodiversitet6.2.2024 08:36:23 CET | Pressemeddelelse
En tillidsbaseret samarbejdsform har banet vejen for faglig udvikling og mere biodiversitet i driften af VandCenter Syds LAR-bede. En samarbejdsform, OKNygaard gerne vil brede ud til andre projekter.
Fremtidens ledere udvikles i OKNygaard28.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledelsesudvikling i anlægsbranchen handlede tidligere om at lede projekter, men i dag er der i lige så høj grad fokus på at lede mennesker. I hvert fald hos OKNygaard - en del af idverde, hvor de har trukket dele af opgaven hjem for at styrke alle ledelseslag i anlægsforretningen. Efter nytår kommer turen til driftsforretningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum