
VERDENSTJERNEN TIËSTO PÅ AIASOUND: EN HJERTESTARTER FOR LIVET

Verdens (måske) største EDM-artist; Tiësto, er nu annonceret på dette års AiaSound, der løber af stablen den 11.-13. august i København. Dermed er der lagt i kakkelovnen til en stjernespækket musikoplevelse, hvor lineuppet indtil videre byder på: TYGA (US), Steve Aoki (US), Becky Hill (UK), Tobias Rahim, Ericka Jane, Artigeardit, CHEFF RECORDS, Branco, Clara, Faustix, Pauline, Donkey Sound, Hans Philip, og nu også Tiësto. Han er dermed det foreløbige kirsebær på toppen af kransekagen, og klar til at levere en musikalsk synergi, man aldrig glemmer.
LET’S GET DOWN TO BUSINESS
Den verdenskendte trance-DJ var i perioden 2002-2004 placeret som nr. 1 på engelske DJ Magazine’s top-100 over bedste DJ’s i verden, og det er dermed med rette, at vi tillader os at kalde ham for en absolut verdensstjerne. Blandt det voksne publikum i Danmark, er der ingen tvivl om at han er verdens største DJ. Blandt andet fordi han er den eneste EDM-artist, som har fyldt Danmarks nationalstadion ’Parken’ til bristepunktet. Med kæmpehits som ’The Motto’, ’Don’t Be Shy’, ’The Business’ og ‘Jackie Chan’, har han for længst manifesteret sig som en af de klart største indenfor sin kategori, med over 2 MIA streams af disse fire sange.
MUSIKALSK OPLEVELSE I INTERNATIONAL VERDENSKLASSE
Tiëstos musik kendetegnes ved en insisterende bas og akkompagneres af fyldige og luksuriøse rytmer, der med det samme indstiller hjernen på party-mode. Med nok melodiske pauser til at få publikum til at længes efter bassen, der instinktivt dropper på ny, leverer Tiësto kontinuerligt dansevenlig musik til den helt store guldmedalje. Tiëstos internationale gennembrud slog sig for alvor fast i alles ørekanaler til åbningsceremonien ved OL i Athen i 2004, med 4 MIA seere - og har siden da været et respekteret og velkendt navn på musikscenen.
Tiësto kan opleves på AiaSound fredag den 12. august. Køb billetten, der sikrer dig sommerens helt uforglemmelige, musikalske festivaloplevelse lige her.
Nøgleord
Kontakter
Frederik KjærgaardPartnerPresse
Tlf:22585479fk@aiasoundfestival.comBilleder
Information om AiaSound Festival
AiaSound er Københavns mainstream musikfestival, som finder sted på Tiøren,
København 11.-13. august denne sommer. I løbet af denne magiske weekend vil besøgende fra
ind- og udland nyde sol og sommer, kunstnere og underholdning i verdensklasse og skabe
gåsehudsfremkaldende minder for livet for op til 30.000 festivalgæster.
AiaSound omfavner kvaliteten, magien og mangfoldigheden
og er med sin placering i København den første mainstream musikfestival beliggende
i en hovedstad i det nordlige Europa. På AiaSound træder du ind i en atmosfære af festivaleufori på
første klasse i hjertet af København, hvor festivalens kærlighed ligger til kultur, musik af dansk og international
klasse samt gastronomiske oplevelser, som alt sammen går op i en højere enhed - og så er ambitionen, at festivalen skal
være den første Net Zero CO2 musikfestival, hvor festivalen trods sin korte levetid allerede kan prale med at have et af
de laveste Co2-udslip pr. festivalgæst i hele Europa. Kun 10 minutter fra det pulserende storbyliv findes AiaSound på den
fantastiske lokation Tiøren, grænset op af naturskønne Øresundspark og Amagerstrand. AiaSound er en enestående
mulighed for dig og dine ansatte for at bryde hverdagen og give jer hen til en symfoni af musik, der spænder
bredt i den aktuelle mainstream genre, hvor den danske musikverden bliver gjort
selskab af internationale optrædende artister.
Følg pressemeddelelser fra AiaSound Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AiaSound Festival
AiaSound annoncerer nyt upcoming band til fredagens musikprogram11.8.2022 10:18:26 CEST | Pressemeddelelse
Københavnerfestivalen på Tiøren åbner dørene for første dag på årets festivalplads kl 12.00 i dag, torsdag den 11. august, og løfter nu sløret for prikken over i’et i det endelige 2022-lineup.
AiaSound melder udsolgt for frivillige!11.8.2022 10:06:21 CEST | Pressemeddelelse
I morgen, torsdag den 11. august, slår københavnerfestivalen AiaSound dørene op for årets første festivaldag på Tiøren, Amager. Dagen før festivalen for alvor løber af stablen, kunne en hjertevarm og tilfreds festivalledelse ydmygt takke af for tilmeldinger for frivillige til årets festival. Det er fuldstændig overvældende, hvilken medgang af frivilligstrøm vi har haft. Vi er så taknemlige for at der er så mange ildsjæle, der har brugt deres tid på at hjælpe med at sætte op til vores allesammens AiaSound” - Frederik Kjærgaard stifter af AiaSound. Hvad netop AiaSound har gjort rigtigt for at anskaffe sig nok frivillige, kontra mange andre danske festivaler, vides ikke, men man kan tænkes at tro, at det gode vejr, strandstemning og den utrolig flotte æstetik af Tiøren har hjulpet lidt. AiaSound skal være hjertevarm og en festival hvor alle er velkomne, uanset hvem man er, hvor man kommer fra, hvilken baggrund man har og hvem man elsker. Og det er kun et endnu federe slag for fælleskabet,
AiaSound Festival annoncerer ændring og nyt navn i årets line up: Tobias Rahim får senere spilletid og Branco får en afløse10.8.2022 18:01:41 CEST | Pressemeddelelse
Den nye københavnerfestival åbner dørene til årets festivalplads allerede i morgen, torsdag den 11. august. Grundet en aflysning melder AiaSound ændringer i musikprogrammet.
Amerikansk rapstjerne får længe ventet dansk festivaldebut23.6.2022 10:01:16 CEST | Pressemeddelelse
Tredje gang er lykkens gang: Verdensstjernen Chance the Rapper får endelig sin længe ventede danske festivaldebut, når han gæster københavnerfestivalen AiaSound i august.
Københavnerfestival pryder plakaten med 5 nye artister22.6.2022 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AiaSound annoncerer 5 nye navne til årets line-up: Oplev nye, gamle, upcoming og anerkendte artister på det i forvejen stjernespækkede musikprogram, som er lige dele bredtfavnende og sensationelt, og hvor du med garanti kan finde noget der falder i din smag.