DPU udgiver Asterisk nr. 100: Lighed er stadig et ideal, men kampen er hård

Danmark er verdensmester i økonomisk omfordeling, hvilket gør os til et af verdens mest lige samfund – økonomisk set. Og det giver os nogle samfundsmæssige fordele, som professor Richard Wilkinson uddyber i artiklen Lighed er nøglen til bæredygtige samfund.
Derfor er det også lidt af et paradoks, at den sociale arv i forhold til uddannelse er så relativt tung herhjemme. De ufaglærtes børn bliver oftest selv ufaglærte, mens akademikernes børn nemt finder vej til de videregående uddannelser. Med andre ord er uddannelsesmobiliteten lav i et af verdens mest lige samfund – på trods af fri og lige adgang til de videregående uddannelser samt en – i international sammenhæng – enestående uddannelsesstøtte (SU).
Hvorfor?
Det handler om den ’humankapital’, som børn af veluddannede forældre sparer op fra en meget tidlig alder. Og som stiller dem bedre i uddannelsessammenhæng end de børn, hvis forældre ingen uddannelse har.
Det forklarer Ida Gran Andersen, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, i artiklen Vi kæmper som Sisyfos mod ulighed i uddannelse. Hun siger:
”Børn af veluddannede forældre er bedre til at afkode kulturelle koder i skolen. Det handler både om evnen til at imødekomme krav og forventninger i en undervisningssammenhæng, men også om i bredere forstand at kunne forstå ’spillet’ i skolen.”
Digitale læremidler tydeliggør ulighed
Faktisk viser denne humakapital og kodeaflæsning sig også, når vi bruger digitale læremidler. Nogle af dem har eksplicitte belønningssystemer, som ifølge professor på DPU, Aarhus Universitet Cathrine Hasse skaber ”en helt tydelig ulighed mellem eleverne.”
Andre skaber en mere subtil ulighed, selvom intentionen er det modsatte – at fremme åbenhed og dialog. Men jo mere fri og åben opgaven er, jo større krav stiller den også til elevernes kognitive kompetencer – og de afhænger ofte af deres familiebaggrund. Det pointerer Simon Skov Fougt, lektor i fagdidaktik på DPU, Aarhus Universitet, i artiklen Når digitale læremidler skaber ulighed.
Vejledning til større udsyn
Strukturelle barrierer spænder ikke blot ben for børn og unges læring, men også for deres videre færd i uddannelsessystemet. Der er langt mellem de børn af ufaglærte, der søger ind på universitetet. Og så er kønsstereotyper i skolen skyld i, at alt for få piger vælger en naturfaglig, teknisk eller økonomisk uddannelse, hvilket på den lange bane skaber ulighed i lønstrukturer og adgang til magtpositioner.
Derfor kan vi med fordel arbejde med en ny type vejledning, der kan udvide de unges perspektiv forud for valg af ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, mener professor MSO Rie Thomsen
I artiklen Vejledning kan vise vejen til mere lighed fortæller hun om forskningsprojektet Udsyn i udskolingen, der undersøger, hvad der sker, når valgorienteret vejledning skiftes ud med læringsorienteret vejledning.
’Omvendt Mathæus-effekt’
I artiklen Vi skal ikke opgive idealet om større lighed i skolen, argumenterer DPU-lektor Niels Rosendal Jensen for en såkaldt ’Omvendt Mathæus-effekt’– dvs. en social omfordeling af ressourcerne i skolen, sådan at de, der har mindst, får mere, og de, der har mest, får mindre. Det kan være i form af flere ressourcer, mere lærertid og undervisning målrettet de socialt udsatte elevers behov.
En del af løsningen er ifølge ham at give elever, der af socioøkonomiske årsager har svært ved at ’knække koden til skolen’ mestringsoplevelser i fritiden, fx som del af et håndbold- eller gymnastikhold, og han slår derfor et slag for fritidspædagogikken.
I legen får børn blik for hinanden
I virkeligheden starter kampen mod den sociale arv i uddannelse meget tidligere. Allerede i børnehaven kan vi med fordel arbejde på at skabe mere lighed mellem børn med forskellige udgangspunkter. Legen er den port, der – hvis den faciliteres af dygtige pædagoger – kan udviske betydningen af de forskelle, konflikter og hierarkier, der er mellem børn. Legen nedbryder skævheder, fordi man ikke kan have et fællesskab omkring en leg uden at være solidarisk med alle dem, der deltager i den. Det fortæller lektor på DPU, Aarhus Universitet Ditte Winther-Lindqvist i artiklen Leg åbner porten til lighed.
Lighed som international trend
Endelig kan du blive klogere på, hvordan lighedsidealet har indtaget den internationalearena. Lighed er blevet en værdi, som OECD har fokus på – og som de måler på gennem test i skolen. Spørgsmålet er, om Danmark med sit engang så stærke ideal om lighed gennem uddannelse har en fordel her, eller om de seneste års fokus på kompetencer og færdigheder nu stiller os dårligt i det kapløb.
Måske mistede vi idealet endnu tidligere. For som Claus Holm, leder af DPU, Aarhus Universitet, skriver i sin leder, så forsvandt skolen som det fælles folkelige projekt med folkeskoleloven af 1993. Derefter fulgte et fokus på elevernes individuelle frihed i form af ligeværdighedens læringsskole. I dag ”har diversiteten i læringsfællesskaberne nærmest eksploderet skoleklassen i forskelligartede organiseringsformer,” skriver han.
Artikler uden for tema
I kommentarenfejrer vi Asterisk nr. 100 ved at lade lektor på DPU, Aarhus Universitet Jens Erik Kristensen reflektere over pædagogikkens status anno 2022.
I en nyhedsartikel sætter vi spot på et nyt banebrydende digitalt analyseværktøj, som er udviklet af blandt andre to DPU-forskere. Værktøjet gør det muligt at se mønsteret i børns skriveudvikling.
Debatarrangement om lighed
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet: Arts
DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Frygtforskere vil med afsæt i forskningsresultater skabe ’Danmarks uhyggeligste’ escape room6.5.2025 09:40:43 CEST | Pressemeddelelse
I forskningsenheden Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet undersøger Mathias Clasen og Marc Malmdorf Andersen, hvorfor mennesker tiltrækkes af frygt og opsøger gys for fornøjelsens skyld. Med en bevilling fra Innovationsfonden får forskerne nu mulighed for at omsætte evidensbaseret viden om frygtpsykologi til handling ved at skabe et escape room.
Nyt grundforskningscenter sætter moderne tekstkultur under lup1.5.2025 16:17:36 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 1. maj markerede grundforskningscentret TEXT: Center for Contemporary Cultures of Text sin officielle åbning. I de kommende år skal TEXT bidrage med vigtig viden om, hvordan generativ kunstig intelligens påvirker nutidig tekstkultur.
Gymnasieelever lades i stikken med AI1.4.2025 13:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Konference på Aarhus Universitet sætter fokus på AI’s potentialer og udfordringer i gymnasieuddannelserne.
Flere tolke til det danske EU-formandskab5.3.2025 13:36:24 CET | Pressemeddelelse
Et nyt hold af konferencetolke fra Aarhus Universitet skal løfte en vigtig opgave, når Danmark senere i år overtager EU-formandskabet.
Fire nye professorer i filosofi på Aarhus Universitet25.2.2025 09:12:49 CET | Pressemeddelelse
Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet har udnævnt fire nye professorer i filosofi. De fire nye professorer, Anke Büter, Guido Kreis, Jens Christian Bjerring, Thomas Schwarz Wenzer , tiltræder 1. marts 2025 og vil hver især bidrage til udviklingen af filosofisk forskning og undervisning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum