Lise Nørgaard og Bent Fabricius Bjerre hædret ved BILLED-BLADETs TV-Guld

To af de største og mest markante personligheder inden for den danske medie- og underholdningsbranche blev i aftes hædret med den nyindstiftede Ærespris ved BILLED-BLADETs TV-GULD for igennem et langt liv at have leveret fantastiske bidrag til dansk TV og film.
Lise Nørgaard (f. 1917) og Bent Fabricius-Bjerre (f. 1924) har hver for sig haft kolossal betydning for dansk TV, film, journalistik og musik, og de har begge inden for hvert deres område gennem en lang årrække underholdt og beriget danskerne med deres journalistiske og musikalske evner. Her er særligt Lise Nørgaards Matador, hvor Bent Fabricius-Bjerre har skrevet kendingsmelodien, et monument i dansk TV-historie.
Om begrundelsen for uddelingen af den særlige ærespris siger chefredaktør og GULD-komitémedlem Annemette Krakau:
”Lise og Bent har begge haft meget beundringsværdige karrierer, og igennem hele deres virke har de haft utrolig stor betydning for dansk kultur-, film- og TV-historie. Det vil vi gerne hylde, anerkende og ikke mindst sige tak for med BILLED-BLADETs Ærespris, som det er en stor ære for os at uddele.”
”Lise er en fantastisk repræsentant for indhold, journalistik og dedikation i ordenes klassiske og allerbedste forstand, og hendes betydning for dansk kultur og historie er ubeskrivelig. Det er tydeliget, når danskerne – for syvende gang – har labbet Matador i sig med seertal og kvalitetsvurderinger, som ikke fås flottere,” fortsætter Annemette Krakau.
”Bents musikalske betydning for dansk TV og film er indiskutabel. Ud over Matador tæller Bents musikalske CV numre som Forelsket i København, Alley Cat, Jeg sætter min hat som jeg vil, temaet til Olsen Banden-filmene samt cirka 100 andre dejlige filmmelodier. Bent er umådelig flittig, aktiv og dygtig – han er cool og stiller både op i Klovn for at give en begmand til Frank og i Natholdet hos Anders Breinholt for at spille Matador-temaet på et legetøjsklaver – det er meget inspirerende og beundringsværdigt,” afslutter Annemette Krakau.
En stor overraskelse for de to ikoner
Det var til stående applaus, at Lise Nørgaard og Bent Fabricius-Bjerre modtog BILLED-BLADETs ny-indstiftede Ærespris, og de var begge rørt over hæderen:
”Jeg er fuldstændig overvældet og meget glad for, at jeg blandt alle disse unge mennesker i salen kan stå her urgammel og modtage BILLED-BLADETs Ærespris” sagde Lise Nørgaard humoristisk fra scenen og fortsatte. ”Det er en stor oplevelse, som jeg slet ikke har ord for.”
Bent Fabricius Bjerre, der var med til at hylde Lise Nørgaard ved at spille temaet fra Matador, var mindst ligeså overrasket.
”Det er noget af en oplevelse, at jeg også skulle modtage en Ærespris. Jeg kom jo egentlig for at spille Matador til Lise Nørgaard, og det kom noget bag på mig, da jeg pludselig også skulle have prisen,” fortæller Bent Fabricius Bjerre.
BILLED-BLADETs TV-GULD-komité består af filminstruktør Bille August, direktør Bent Fabricius-Bjerre, filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen, filmproducent Per Holst, producer Mads Egmont Christensen, skuespiller Cecilie Stenspil, executive producer Karen Boel Thomsen, cand. mag. Preben Wilhjelm, forfatter Sara Blædel, advokat Johan Schlüter og chefredaktør Annemette Krakau.
Ud over æresprisen er der ved BILLED-BLADETs TV-GULD også blevet uddelt priser for Årets kvindelige TV-vært, Årets mandlige TV-vært, Årets Stjerneskud, Årets TV-program og Årets TV-dokumentar.
Ibi Støving (TV 2) blev årets kvindelige TV-vært
Mikkel Beha Erichsen (TV 2) blev årets mandlige TV-vært
Thomas Skov Gaardsvig (DR) blev årets stjerneskud
Vild med dans (TV 2) blev årets TV-program
Min barndom i helvede (DR1) vandt prisen for bedste TV-dokumentar
Hele BILLED-BLADETs TV-GULD-fest, prisvinderne, alle gæsterne, de flotte gallakjoler og nattefesten kan ses i BILLED-BLADET, der udkommer på tirsdag den 7. maj.
Kontakter
Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85
Magnus HviidKommunikationschefPresse og kommunikation
Tlf:+45 28 72 63 85magnus.hviid@aller.comBilleder
Information om Aller Media
Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.
Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
Heartbeats overtager Allers native-afdeling26.6.2025 10:32:39 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere har produktionen af native-indhold været udliciteret, men nu har Aller taget det hjem til deres eget selskab Heartbeats.
Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20254.6.2025 22:04:27 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. juni var en bred vifte af morgendagens stjerner og garvede kræfter samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der samler os ved Det Vi Elsker Prisen 2025. Med 11 kategorier fordelt på tværs af film, serier, tv, bøger og teater afspejlede aftenens nominerede og prismodtagere ligeledes den alsidige kultur, der har inspireret og underholdt os det forgangne år. Holdene på og bag Pigen med nålen og Fuld af kærlighed kunne skåle en ekstra gang, da de hver modtog to priser ved Det Vi Elsker Prisen 2025.
femina bliver revet væk: Nu kommer magasinet i nyt oplag22.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på måneden kom femina tilbage som trykt magasin efter at have været væk i et år. Og det er blevet taget rigtig godt imod. I sådan en grad, at Aller nu trykker et nyt oplag for at imødekomme efterspørgslen.
Aller Media Nordic investerer i Aniara for at hjælpe forfattere ud over sprogbarrierer21.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aller Media Nordic har købt en minoritetsandel i Aniara, det svenske forlagsselskab, der hjælper forfattere med at nå nye læsere på tværs af sprogbarrierer. Investeringen på over 500.000 euro markerer begyndelsen på et partnerskab med potentiale for strategisk samarbejde, hvor forlagsarv møder innovation – med det fælles mål at gøre internationale bogmarkeder mere tilgængelige for forfattere.
HULiGENNEM hitter med lydunivers for børn: Nyt public service-medie er tæt på eget mål20.5.2025 08:35:05 CEST | Pressemeddelelse
På under et halvt år har Danmarks nye lydunivers til børn nået 73 procent af det mål, de selv havde sat sig for 18 måneder. Det viser, at der er et behov for podcasts og lyd til børn – ikke mindst når det er skabt på børnenes præmisser, siger chefredaktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum