Dansk madhistorie: Stegt flæsk går aldrig af mode

Fra opfindelsen af komfuret og madpakken til lørdagskyllingens storhed og fald. Der er sket meget i de danske køkkener i de 140 år, Danmarks ældste ugeblad Femina er udkommet, men klassikerne er stadig de samme. Da Femina udkom første gang i 1874, var de danske kvinder hjemmegående husmødre. Derfor har Femina dykket ned i 140 års dansk madhistorie.

”Femina har fulgt de danske kvinder og udviklet sig sammen med dem i 140 år, og selvom vi ikke er hjemmegående husmødre længere, udgør maden en stor del af vores liv. Feminas læsere søger også i dag inspiration på madsiderne til, hvad de skal have at spise. I dag er kodeordene, at det skal være sundt, lækkert og nemt,” siger chefredaktør Camilla Kjems.

De første læsere af Femina er også den første generation af husmødre, der bruger komfur. Med komfurets indtog i de danske køkkener i slutningen af 1800-tallet, opstår den middagsmodel, vi stadig har i dag. Indtil da har man tilberedt alt i gryde over åbent ildsted.

”Komfuret er den største omvæltning i køkkenets historie. Nu kan man pludselig stege, bage og tilberede flere ting på en gang,” fortæller dansk madhistoriker Else-Marie Boyhus til Femina.

Dette betød, at danskerne begyndte at få tilbehør til kødet, og det er i denne periode, at kartoflerne og persillesovsen begyndte at høre sammen med stegt flæsk, som vi også spiste tidligere.

Faktisk bliver den opbagte sovs et vigtigt kendetegn for det danske køkken, da mælk går fra at være en mangelvare til at blive helt almindelig i husholdningen. De danske mænd ville ikke spise grøntsager, men det hjalp, da man fandt på at bage dem ind i mælkesovs, fortæller Else-Marie Boyhus og understreger, at det er meget dansk at putte alting i mælkesovs. Det gør danskerne stadigvæk.

Et andet særligt dansk fænomen er madpakken. Indtil århundredeskiftet har frokosten været varm, men med industrialiseringen erstattes denne med den pakkede frokost af halve rugbrødsmadder. Noget, du ikke finder i andre lande, fortæller Else-Marie Boyhus til Femina.

Madhistorien i årstal

• Omkring år 1900 opfindes kødhakkemaskinen, som gør frikadeller og hakkebøffer nemmere at lave og meget mere populære. Retter, der aldrig er gået af mode.
• I 1940’erne kommer dåseindustrien til Danmark fra USA, og ananas på dåse bliver et kæmpe hit – særligt som dessert sammen med flødeskum.
• 1957 er året, hvor FDB begynder at sælge dybfrostvarer, og hvor frosne ærter bliver et hit.
• I 1960’erne kan det mærkes, at kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet og ikke har samme tid i køkkenet længere. Derfor bliver de nemme, italienskinspirerede middagsretter som spaghetti med kødsovs populære.
• I 1970’erne præger USA igen det danske køkken, og vi spiser pizza, chili con carne og bagte kartofler med dip.
• Lørdagskyllingen lanceres i 1982 og bliver en af de største successer i dansk madhistorie. I dag er den erstattet af fritgående høns.
• I 1990’erne hitter etnisk inspirerede retter, og tzatziki og wokmad bliver fast inventar i de danske køkkener.
• I dag er Danmarks ældste grøntsag, grønkålen, blevet et stort hit frisk. I mange år fandtes grønkål kun frossen i butikkerne.

FAKTA
Femina fejrer netop nu sit 140 års jubilæum. Et jubilæum, der gør det til Danmarks ældste ugeblad.

I anledning af jubilæet har Femina dykket ned i udviklingen i dansk kvindeliv siden 1874, hvor første ugeblad kom på gaden. Artiklen om dansk madhistorie bringes i Femina nr. 14.