Aller Media

Her er vinderne: Årets kjoler 2014

27.1.2015 12:00:00 CET | Aller Media | Pressemeddelelse

Del
BILLED-BLADETs læsere har stemt om, hvilke kjoler der er årets flotteste. Vinderen i kategorien Årets kjole 2014 blev statsminister Helle Thorning-Schmidt, der vinder med en smuk Wichmann Couture-kjole, som blev båret i januar 2014. Vinder i kategorien Årets kongelige kjole 2014 blev kronprinsesse Mary i design af Jesper Høvring, mens Årets brudekjole 2014 blev vundet af Gitte Hansen, der er gift med Kandis-musikeren Johnny Hansen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt bar Årets kjole 2014 til nytårstaflet i januar 2014. Den er kreeret af Wichmann Couture og syet i rosa silkeduchesse med en perlebesat rosa-, kobber- og guldblonde over.

Det er anden gang, at Helle Thorning-Schmidt vinder i konkurrencen Årets kjole. I 2012 løb hun også med sejren – endda i en kjole fra samme designer. Dengang vandt Helle Thorning-Schmidt med en smuk, turkisblå kjole fra Wichmann Couture, som hun bar til gallamiddagen i forbindelse med dronning Margrethes 40-års regeringsjubilæum.

På andenpladsen i konkurrencen om Årets kjole 2014 kom Viola Jacobsen, datter af skuespiller Mads Mikkelsen, med en Jesper Høvring-kjole, som hun bar til ballet Le Bal des Débutantes på L’Hotel de Crillion i Paris. ”Vild med dans”-dommer Anne Laxholm endte på en tredjeplads i en Gitte Green-kjole, som hun bar til et wienerbal i januar 2014.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt er meget glad for, at BILLED-BLADETs læsere har kåret hendes kjole til Årets kjole.

“Tusind tak til BILLED-BLADETs læsere for prisen for årets flotteste kjole. Den er jeg rigtig glad for og vil straks sende æren videre til de to dygtige skræddere, der har skabt kjolen. Vi har det fineste og hyggeligste samarbejde, hvor vi alle kommer med ideer, indtil jeg står i den færdige kjole,” siger Helle Thorning-Schmidt.

BILLED-BLADETs chefredaktør, Annemette Krakau, er ikke overrasket over, at læserne har kåret Helle Thorning-Schmidt som vinder af Årets kjole.

“Kjolen er meget smuk, og man kan se, at det et lækkert stykke håndværk, som Wichmann Couture har kreeret. Derfor kommer det slet ikke bag på mig, at det netop er denne kjole, der løber med titlen som Årets kjole. Stort tillykke til både Helle Thorning-Schmidt og Wichmann Couture,” siger Annemette Krakau.

I kategorien Årets kongelige kjole 2014 gik sejren til kronprinsesse Mary i en midnatsblå Jesper Høvring-pailletkjole, som hun bar i forbindelse med BAMBI Awards i Berlin i november. På andenpladsen kom prinsesse Marie i en kjole fra nytårstaflet i januar 2014 designet af Rikke Gudnitz stærkt efterfulgt af prins Williams hustru, hertuginde Catherine af Cambridge. Hun endte på en tredjeplads med sin sorte blondekjole fra Diane von Furstenberg, der blev båret til The Royal Variety Performance i november i London.

Årets brudekjole 2014 blev vundet af Johnny ”Kandis” Hansens hustru, Gitte Hansen, der til brylluppet i pinsen sidste år bar en yndig Sincerity-brudekjole købt hos Skott Brudekjoler i Rold. Andenpladsen gik til sangerinden Anita Lerche i en Lasse Spangenberg-kreation, mens tredjepladsen tilfaldt Emilie Gershøj Bruhn for den romantiske Jesper Høvring-kjole, hun bar til brylluppet med TV-vært Thomas Skov Gaardsvig.

Billederne skal krediteres:

Helle Thorning-Schmidts kjole // Foto: LARS H. LAURSEN/BILLED-BLADET

Kronprinsesse Marys kjole // Foto: MARTIN HØIEN/BILLED-BLADET

Gitte Hansens brudekjole // Foto: NIELS HENRIK DAM/BILLED-BLADET

Kontakter

Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85

Billeder

Information om Aller Media

Aller Media
Aller Media
Havneholmen 33
1561 København V

http://aller.dk/

Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.

Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland. 

Følg pressemeddelelser fra Aller Media

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aller Media

For andet år i træk præsenterer Vi Elsker Serier Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen 20263.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Det er med stor glæde, at Vi Elsker Serier kan offentliggøre, at Det Vi Elsker Prisen vender tilbage den 3. juni 2026 i Store VEGA. For andet år i træk bliver det skuespiller Afshin Firouzi, der skal føre publikum gennem en spektakulær aften. Her kan publikum se frem til en aften dedikeret til fortællingerne, der samler os, gennem uddelingen af 14 priser på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye