For andet år i træk præsenterer Vi Elsker Serier Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen 2026
3.3.2026 09:00:00 CET | Aller Media | Pressemeddelelse
Det er med stor glæde, at Vi Elsker Serier kan offentliggøre, at Det Vi Elsker Prisen vender tilbage den 3. juni 2026 i Store VEGA. For andet år i træk bliver det skuespiller Afshin Firouzi, der skal føre publikum gennem en spektakulær aften. Her kan publikum se frem til en aften dedikeret til fortællingerne, der samler os, gennem uddelingen af 14 priser på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast.

Det Vi Elsker Prisen 2025 bød på en uforglemmelig aften, hvor kulturen, der havde inspireret og underholdt os det forgangne år, blev hyldet. Derfor ser Vi Elsker Serier frem til for anden gang at byde velkommen til Det Vi Elsker Prisen, når prisshowet løber af stablen den 3. juni 2026 i Store VEGA med Afshin Firouzi ved roret. Som noget nyt i år kan alle følge med i prisuddelingen, da showet vil blive livestreamet helt gratis på Pluto TV.
I år tilføjer Vi Elsker Serier tre nye priskategorier til Det Vi Elsker Prisen 2026, hvorfor i alt 14 priser uddeles til de fortællinger, der former vores fælles kultur indenfor film, serier, tv, bøger, teater og podcast.
“Jeg glæder mig til endnu engang at få lov til at indtage scenen i Store VEGA som vært ved Det Vi Elsker Prisen. Jeg ser frem til en uforglemmelig aften, hvor vi sammen hylder dansk kultur på tværs af genrer og understreger, hvilken betydning dansk kultur har for os som samfund,” fortæller Afshin Firouzi.
Afshin Firouzi er en af tidens mest markante skuespillere. Han fik sit store gennembrud i 2024, da han spillede Assad i biografsuccessen Den grænseløse. I 2025 cementerede han sin plads på den danske scene gennem sin første hovedrolle i actionthrilleren Hele vejen samt med sin præstation som narkobaronen Miran i hitserien Legenden på Netflix. Firouzi har netop modtaget sin første Robert i kategorien ’Årets mandlige hovedrolle - tv-serie’ for sin nuancerede skildring af sin karakter i Legenden.
Tre nye priser tilføjes til Det Vi Elsker Prisen 2026
I år udvides prisuddelingen med tre nye kategorier: Bedste roman, Bedste podcast og Bedste manuskript.
”Vi har valgt at tilføje tre nye priskategorier til Det Vi Elsker Prisen 2026 for i endnu højere grad at kunne hylde dansk kultur på tværs af genrer ligesom vi gør hver dag på Vi Elsker Serier. Vores mission er nemlig at formidle og skabe fællesskab omkring kultur og fortællinger, og derfor er vi stolte over at kunne hædre hele 14 præstationer og værker i år,” forklarer Carina Nørgaard Schou, chefredaktør på Vi Elsker Serier og medskaber af Det Vi Elsker Prisen.
Det Vi Elsker Prisen 2026 uddeler følgende 14 priser: Bedste birolle - film, Bedste birolle - serie, Bedste forestilling, Bedste TV-program, Bedste krimi- og spændingsroman, Bedste roman, Bedste podcast, Talentprisen, Bedste hovedrolle - film, Bedste hovedrolle - serie, Bedste manuskript, Bedste instruktør, Bedste film og Bedste serie.
Mediedækning af dansk kultur er vigtigere end nogensinde
Med Det Vi Elsker Prisen ønsker Vi Elsker Serier at understrege, at mediedækningen af dansk kultur er vigtigere end nogensinde.
”På Vi Elsker Serier tror vi på, at kulturen er det bånd, der binder os sammen, skaber fælles forståelse og åbner for nye perspektiver. I en tid, hvor kulturdækningen svinder ind og nedprioriteres i mediebilledet, mener vi, det er vigtigere end nogensinde at holde fast – og at give dansk kultur den stemme, den fortjener. Derfor er jeg stolt af, at vi igen i år kan fejre dansk kultur til Det Vi Elsker Prisen,” afslutter Carina Nørgaard Schou.
For mere information, kontakt venligst:
Sara Jeppesen, presseansvarlig for Det Vi Elsker Prisen 2026
sara.jeppesen@aller.com
50 76 14 41
Det Vi Elsker Prisen:
Carina Nørgaard Schou, chefredaktør på Vi Elsker Serier og medskaber af Det Vi Elsker Prisen
carina.norgaard@aller.com
60 82 16 72
FAKTA:
Pluto TV er hovedsponsor ved Det Vi Elsker Prisen 2026
Hertil sponsorerer følgende også Det Vi Elsker Prisen 2026:
Gyldendal og One & Only Musicals
Det Vi Elsker Prisen 2026 uddeler følgende 14 priser:
Bedste birolle - film, Bedste birolle - serie, Bedste forestilling, Bedste TV-program, Bedste krimi- og spændingsroman, Bedste roman, Bedste podcast, Talentprisen, Bedste hovedrolle - film, Bedste hovedrolle - serie, Bedste manuskript, Bedste instruktør, Bedste film og Bedste serie.
Kontakter
Karen-Sofie Holm BrunseKommunikationschef Aller Media Denmark
Tlf:+45 51518102karen-sofie.brunse@aller.comPresse Aller Media DenmarkKommunikation
Tlf:+46708352888kommunikation-dk@aller.comBilleder
Om Aller Media
Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
SPICE har fået nyt hjem - skifter fra DR til Heartbeats26.2.2026 13:10:19 CET | Pressemeddelelse
De to kvinder bag det populære program på P3, SPICE, skifter nu Danmarks Radio ud med Heartbeats, hvor de hver fredag fremover vil udkomme med en ny podcast. ”Vi føler, at vi nu får en anden frihed,” siger de.
Heartbeats producerer nyt radioprogram for DR med Karl William9.2.2026 08:48:00 CET | Pressemeddelelse
Hver lørdag vil den danske sanger stå bag sit helt eget program på P6 Beat. Det hedder ’Rastløs’, og her vil Karl William med erfaringer og lydbeskeder fra sit eget liv beskrive den knitrende energi, der har præget hans liv på godt og ondt. Programmet produceres af Heartbeats for DR og første afsnit fik premiere i lørdags den 7. februar.
Årsregnskab: Aller Media Nordic A/S leverer et positivt resultat og styrker den digitale transformation21.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aller Media Nordic, der blev etableret i oktober 2024 og består af Aller-koncernens medieaktiviteter i Danmark, Sverige, Norge og Finland, leverer et årsresultat før skat på 15,1 mio.dkk. for regnskabsåret 2024/2025. Selskabet vil fortsat styrke medieforretningens fremtid gennem øget digitalisering, fælles platforme og tværnordisk samarbejde.
HULiGENNEM fejrer 1 års-fødselsdag: Fra idé til anerkendt børnemedie på rekordtid25.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
HULiGENNEM har fødselsdag og fejrer sit første år som det nyskabende danske lydunivers for børn i alderen 3-13 år. Redaktionen ser tilbage på et år, hvor HULiGENNEM er vokset i både ambition, publikum og kritisk anerkendelse.
Ny kampagne laver opråb til Techgiganterne12.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er femina i Danmark, femina i Sverige og Kvinner og Klær i Norge gået sammen om en ny kampagne under navnet ’Smalgoritmen’. Kampagnen er et opråb til Techgiganterne og deres ansvar i forhold til at udsætte helt unge piger for uholdbare kropsidealer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum







