Her er de nominerede til landets største TV-pris
3.3.2015 09:00:00 CET | Aller Media | Pressemeddelelse

I år er det 26. gang, at prisen for årets bedste TV-dokumentarprogram uddeles. Prisen, der regnes for at være den største af sin slags, uddeles fredag den 13. marts 2015 ved BILLED-BLADETs årlige TV-GULD-fest på Hotel d’Angleterre, hvor hele den danske TV-branche er samlet.
BILLED-BLADETs TV-dokumentarpris er på 100.000 kroner og har til formål at støtte produktionen af danske TV-dokumentarprogrammer, der bygger på kvalitet, engagement og professionalisme.
De nominerede til BILLED-BLADETs TV-GULD for bedste TV-dokumentarprogram
”Våbensmuglingen” (DR 2)
Produceret af Fridthjof Film
Producer: Miriam Nørgaard
Dommerkomiteens kommentarer:”Våbensmuglingen” er en dramatisk rekonstruktion – man kan næsten sige gendigtning – af de kaotiske begivenheder, der førte danske Niels Holcks britiske medsammensvorne, våbenhandleren Peter Bleach, i fængsel i Indien i forbindelse med et fejlslagent våbennedkastningsforsøg. Som det er konventionen i internationale John Le Carrè-agtige spændingshistorier af denne type er dokumentarens kringlede plot ikke umiddelbart nemt forståeligt, men skildringen af de personlige konsekvenser ved henholdsvis at sidde i Indisk fængsel og udsigten til at skulle komme til det, fungerer fremragende og er dokumentarens nervepirrende og centrale element.
”1989!” (DR 2)Produceret af Magic Hour FilmsInstruktør: Anders Østergaard
Dommerkomiteens kommentarer: Den internationale og stort anlagte ”1989” er ligeledes en enestående dokumentar i TV-GULD-sammenhæng. Dokumentaren kan kun beskrives som banebrydende i henseende til sine helt fantastiske rekonstruktioner af historiske begivenheder i Ungarn og endog samtaler imellem de storpolitiske østeuropæiske ledere. Den tekniske ekvilibrisme skaber en særpræget fiktionsagtig stil, som virker forbløffende stærkt. Der er tale om en seriøs og godt gennemarbejdet skildring, hvor den ene velmotiverede scene afløser den næste og gør fremstillingen informativ, vedkommende og underholdende.
”Pigen med knogler af glas” (TV 2)
Produceret af B-Film
Tilrettelæggelse: Gitte Valentin og Klaus Birch
Dommerkomiteens kommentarer:”Pigen med knogler af glas” er et ekstraordinært indlevet portræt af en svært handicappet 17-årig piges liv. Hun går på en almindelig efterskole, men lider af en uhyre sjælden form for knogleskørhed og er en af en håndfuld unge i hele verden, som må kæmpe med knogler, der rent faktisk brækker, hvis hun nyser. Fremstillingen er smuk, enkel og sober uden at gøre større væsen af sig selv. Lidt ligesom hovedpersonen i den – og det er et smukt og meget bevægende sammenfald.
”Mig og min far – hvem fanden gider klappe?” (DR 2)
Produceret af Made in Copenhagen
Instruktør: Kathrine Ravn Kruse
Dommerkomiteens kommentarer:”Mig og min far – hvem fanden gider klappe?” er en dokumentar af fluen på væggen-typen. Oven i købet planlagt sådan, at hverken fluen, kameraet, eller optagelsernes tekniske hjælpemidler, trådløse mikrofoner og lignende søges gemt af vejen, men tværtimod øger virkelighedsopfattelsen, fordi vi kan se og forstå, hvordan filmen er lavet. Fordi historien om filmskaberens forhold til sin alkoholiske far er filmet over en to-årig periode, får filmens enkelte scener en særlig super-autentisk form, hvor hovedpersonernes udvikling – både fysisk og psykisk – kommer til at stå enormt stærkt, lidt ligesom i den Oscar-aktuelle BOYHOOD.
”Danmark sælger ud” (DR 1)
Produceret af DR
Tilrettelæggelse: Søren Kristensen, Frederik Brun Madsen, Michael Klint og Jeppe Gaardboe
Dommerkomiteens kommentarer:I den helt anden ende af spekteret finder vi serien ”Danmark sælger ud”, som sætter fokus på salget af blandt andre TDC og lufthavnen til en række udenlandske kapitalfonde. Der er tale om en smidigt struktureret og journalistisk veltilrettelagt gennemgang af de voldsomt komplicerede og sammensatte forløb disse forretninger fører med sig. Der redegøres grundigt for baggrundene og en lang række af konsekvenserne af de implicerede politikeres beslutninger belyses fremragende i denne klassiske TV-dokumentar.
Et bredt kandidatfelt
De fem nominerede er udvalgt blandt en lang række dokumentarprogrammer, der har det tilfælles, at de alle er blevet vist på TV i løbet af 2014. De danske TV-stationer har på eget initiativ foretaget indstillingen til den prestigefyldte TV-pris.
De nominerede til TV-GULD-prisen er udvalgt af en komité bestående af filminstruktør Bille August, direktør Bent Fabricius-Bjerre, filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen, forfatter Sara Blædel, filmproducent Per Holst, skuespiller Cecilie Stenspil, executive producer Karen Boel Holst, cand. mag. Preben Wilhjelm, chefredaktør Annemette Krakau og producer Mads Egmont Christensen, der også er formand for dommerkomiteen.
Ifølge Mads Egmont, formand for dommerkomiteen, udtrykker alle de nominerede TV-dokumentarprogrammer sædvanen tro deres tilrettelæggeres og instruktørers engagement og professionalisme. Dog er det deres forskelligheder, der først og fremmest falder i øjnene.
”Som det fremgår af de fem nomineringer, er der tale om en usædvanlig bredde i de historier, som TV-stationerne har valgt at vise deres seere i det forløbne år. Det er meget sigende for den høje kvalitet, der i disse år præger dansk dokumentarisme, at alle de nominerede programmer har vakt betydelig opmærksomhed i brede kredse af befolkningen,” fortæller Mads Egmont.
Sidste år gik BILLED-BLADETs TV-GULD og de 100.000 kroner til ”Bush, Blair og Fogh – Krigskampagnen”, der er instrueret af Boris Bertram og har Christoffer Emil Bruun som manuskriptforfatter. Dokumentarprogrammet handler om spin og løgn på verdenshistorisk niveau og sætter fokus på, hvordan beslutningen om at angribe Irak ikke blot hvilede på tvivlsomme forudsætninger, men også på forhold, der blev præsenteret som fakta uden at have noget hold i virkeligheden.
Udover prisen for årets bedste TV-dokumentarprogram uddeles BILLED-BLADETs TV-GULD også til Årets kvindelige og mandlige nyhedsværter, Årets kvindelige og mandlige underholdningsværter, Årets kvindelige og mandlige sportsværter samt Årets TV-program.
Se de nominerede her og læs mere om BILLED-BLADETs TV-GULD-fest på www.billed-bladet.dk.
Kontakter
Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85
Magnus HviidKommunikationschefPresse og kommunikation
Tlf:+45 28 72 63 85magnus.hviid@aller.comBilleder
Information om Aller Media
Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.
Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
For andet år i træk præsenterer Vi Elsker Serier Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen 20263.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er med stor glæde, at Vi Elsker Serier kan offentliggøre, at Det Vi Elsker Prisen vender tilbage den 3. juni 2026 i Store VEGA. For andet år i træk bliver det skuespiller Afshin Firouzi, der skal føre publikum gennem en spektakulær aften. Her kan publikum se frem til en aften dedikeret til fortællingerne, der samler os, gennem uddelingen af 14 priser på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast.
SPICE har fået nyt hjem - skifter fra DR til Heartbeats26.2.2026 13:10:19 CET | Pressemeddelelse
De to kvinder bag det populære program på P3, SPICE, skifter nu Danmarks Radio ud med Heartbeats, hvor de hver fredag fremover vil udkomme med en ny podcast. ”Vi føler, at vi nu får en anden frihed,” siger de.
Heartbeats producerer nyt radioprogram for DR med Karl William9.2.2026 08:48:00 CET | Pressemeddelelse
Hver lørdag vil den danske sanger stå bag sit helt eget program på P6 Beat. Det hedder ’Rastløs’, og her vil Karl William med erfaringer og lydbeskeder fra sit eget liv beskrive den knitrende energi, der har præget hans liv på godt og ondt. Programmet produceres af Heartbeats for DR og første afsnit fik premiere i lørdags den 7. februar.
Årsregnskab: Aller Media Nordic A/S leverer et positivt resultat og styrker den digitale transformation21.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aller Media Nordic, der blev etableret i oktober 2024 og består af Aller-koncernens medieaktiviteter i Danmark, Sverige, Norge og Finland, leverer et årsresultat før skat på 15,1 mio.dkk. for regnskabsåret 2024/2025. Selskabet vil fortsat styrke medieforretningens fremtid gennem øget digitalisering, fælles platforme og tværnordisk samarbejde.
HULiGENNEM fejrer 1 års-fødselsdag: Fra idé til anerkendt børnemedie på rekordtid25.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
HULiGENNEM har fødselsdag og fejrer sit første år som det nyskabende danske lydunivers for børn i alderen 3-13 år. Redaktionen ser tilbage på et år, hvor HULiGENNEM er vokset i både ambition, publikum og kritisk anerkendelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

