De er nomineret til årets største modepriser
4.4.2017 11:00:00 CEST | Aller Media | Pressemeddelelse

Den 23. maj 2017 i DR Koncerthuset kåres de største talenter og hotteste navne i dansk mode, når ELLE, verdens største modemagasin, for femte gang afholder ELLE Style Awards i Danmark. 42 navne er nomineret i 14 kategorier, og listen tæller kendte profiler som Ganni, Stine Goya og Mads Nørgaard, der kæmper om titlen som Årets brand, mens Mark Kenly Domino Tan, Christina Exsteen (By Malene Birger) og duoen Helle Hestehave og Rikke Baumgarten (Baum und Pferdgarten) er nomineret i kate-gorien som Årets designer.
Dertil fylder erfaring meget på årets liste, hvor blandt andre Sine Ginsborg og Anne Staunsager er nomineret til prisen for Årets makeupartist og Signe Vilstrup og Henrik Bülow til prisen for Årets mode- og beautyfotograf, mens journalist Sarah Skarum og organisationen for bæredygtig mode Copenhagen Fashion Summit med Eva Kruse i spidsen er nomineret til prisen for Årets mode-formidler.
To af priserne, ELLE-prisen og Årets uund-gåelige, har ingen nominerede, og kun vinderne afsløres på aftenen.
“Det er et stort privilegium for os at uddele ELLE Style Awards-statuetterne for femte gang på dansk grund. For selv om Danmark er et lille land, markerer den danske modebranche sig i den grad på verdenskortet, og ambitionen med ELLE Style Awards er netop at sikre, at de, som har gjort sig ekstra umage, løftet deres kreative niveau og i den grad gjort sig positivt bemærket i løbet af året, får anerkendelse og opmærksomhed af international karakter,” siger Cecilie Ingdal, chefredaktør på dansk ELLE.
SUCCES ANERKENDES MED NY PRIS
Blandt de 16 priser til dette års ELLE Style Awards er Årets powerpris ny på programmet. Powerprisen gives til et moderelateret firma, som i løbet af året har markeret sig ekstraordinært ud fra økonomiske og virksomhedsmæssige tiltag, der har åbnet for nye markeder eller konsolideret den position, firmaet allerede havde i markedet. Pandora, Becksöndergaard og DK Company er nomineret i kategorien.
“Den danske modebranche spiller en væsentlig rolle for den danske økonomi og eksport og sikrer beskæftigelse til mange tusinde personer. Derfor er det også vigtigt, at vi hylder de virksomheder, som formår at udnytte aktuelle trends og tendenser kommercielt og udvikle produkter med ekstrem høj efterspørgsel.
Årets tre nominerede har i den grad markeret sig på præcis de områder i løbet af året,” siger Cecilie Ingdal.
Årets ELLE Style Award-jury består af medlemmer fra ELLE Danmarks redaktion, modebosserne Kim Grenaa (Grenaa Creative) og Uffe Buchard (Darling Creative) samt As Øland (Dansk Mode & Textil) og Camilla Frank (Danish Fashion Institute).
Se alle nominerede her.
OM ELLE STYLE AWARDS OG AWARDKATEGORIER 2017
ELLE Style Awards blev afholdt første gang i Danmark i 2013, hvor prisuddelingen fandt sted i Skuespilhuset i København. Siden 2014 har DR Koncerthuset dannet ramme. ELLE Style Awards er internationalt anerkendt og afholdes i flere af de i alt 46 ELLE-lande, bl.a. Storbritannien, Kina og Sverige. Til ELLE Style Awards 2017 vil der blive uddelt priser inden for følgende kategorier:
Årets model, Årets stylist, Årets hårartist, Årets makeupartist, Årets mode- og beautyfotograf, Årets internationale modehus, Årets designer, Årets brand, Årets smykkekollektion, Årets stilikon, Årets CSR-pris, Årets uundgåelige, Årets accessorykollektion, Årets modeformidler, Årets powerpris og ELLE-prisen.
L’Oréal Paris og Profil Optik er hovedsponsorer ved ELLE Style Awards 2017. L’Oréal Paris står for hår og makeup på modeshows til selve awardshowet og er vært for en VIP-lounge i Magasin, hvor udvalgte gæster vil få sat hår og lagt makeup inden aftenen. Følgende virksomheder er også sponsorer ved ELLE Style Awards 2017: Moët & Chandon Champagne, Georg Jensen, Audi, Fredericia, H&M, Kildevæld, Magasin, Egetæpper og Annette von Einem. Georg Jensen, der har en lang tradition for at støtte og hylde talentfulde designere, står bag ELLE Style Awards-statuetten.
BILLETTER TIL ELLE STYLE AWARDS 2017 KAN KØBES PÅ www.ELLE.dk/billet
FØLG OS PÅwww.ELLE.dk/ELLE-Style-Awards
www.facebook.com/ELLEDenmark
instagram.com/ELLEDanmark
#ElleStyleAwards2016
Nøgleord
Kontakter
Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85
Magnus HviidKommunikationschefPresse og kommunikation
Tlf:+45 28 72 63 85magnus.hviid@aller.comBilleder

Information om Aller Media
Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.
Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
Her er de nominerede til Det Vi Elsker Prisen 202615.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kan Vi Elsker Serier løfte sløret for, hvem der er nomineret til Det Vi Elsker Prisen 2026. Årets nominerede på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast tegner et billede af et stærkt dansk kulturliv, hvor både spirende talenter og erfarne navne præger feltet. Prisshowet løber af stablen med Afshin Firouzi som vært den 3. juni 2026 i Store VEGA.
For andet år i træk præsenterer Vi Elsker Serier Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen 20263.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er med stor glæde, at Vi Elsker Serier kan offentliggøre, at Det Vi Elsker Prisen vender tilbage den 3. juni 2026 i Store VEGA. For andet år i træk bliver det skuespiller Afshin Firouzi, der skal føre publikum gennem en spektakulær aften. Her kan publikum se frem til en aften dedikeret til fortællingerne, der samler os, gennem uddelingen af 14 priser på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast.
SPICE har fået nyt hjem - skifter fra DR til Heartbeats26.2.2026 13:10:19 CET | Pressemeddelelse
De to kvinder bag det populære program på P3, SPICE, skifter nu Danmarks Radio ud med Heartbeats, hvor de hver fredag fremover vil udkomme med en ny podcast. ”Vi føler, at vi nu får en anden frihed,” siger de.
Heartbeats producerer nyt radioprogram for DR med Karl William9.2.2026 08:48:00 CET | Pressemeddelelse
Hver lørdag vil den danske sanger stå bag sit helt eget program på P6 Beat. Det hedder ’Rastløs’, og her vil Karl William med erfaringer og lydbeskeder fra sit eget liv beskrive den knitrende energi, der har præget hans liv på godt og ondt. Programmet produceres af Heartbeats for DR og første afsnit fik premiere i lørdags den 7. februar.
Årsregnskab: Aller Media Nordic A/S leverer et positivt resultat og styrker den digitale transformation21.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aller Media Nordic, der blev etableret i oktober 2024 og består af Aller-koncernens medieaktiviteter i Danmark, Sverige, Norge og Finland, leverer et årsresultat før skat på 15,1 mio.dkk. for regnskabsåret 2024/2025. Selskabet vil fortsat styrke medieforretningens fremtid gennem øget digitalisering, fælles platforme og tværnordisk samarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
