Vi Unge går nye veje
20.9.2017 14:00:00 CEST | Aller Media | Pressemeddelelse

Aller Media, der står bag Ungdomsmagasinet Vi Unge, er i færd med at ændre strategien bag det populære magasin. Målet er at udvikle Vi Unge til et samlende teenageunivers, fremfor kun at være et printet magasin, et website og tilstedeværelse på sociale medier. Ændringerne sker i takt med, at danske unge i dag i stigende grad lægger deres medieforbrug over på deres mobiltelefoner via sociale medier, streaming og andre digitale muligheder.
Vi Unge har i 59 år været teenageres fortrukne ungdomsmagasin. Det startede i 1958 under navnet Filmjournalen, og i 1963 fik det navnet Vi Unge. Siden 2000 har det udelukkende været et magasin til piger, og indeholder i dag alt det, en teenagepige interesserer sig for lige fra musik og film, mode og skønhed til nogle af de mere alvorlige emner som krop, selvtillid og kærlighed.
“Det er nu, der skal ske et markant skifte, hvis Vi Unge skal bibeholde den relevans, magasinet har haft siden 1958. Vi flytter helt kort midler fra print til sociale medier og går en del nye veje for at vedblive med at være Danmarks største pigeunivers for piger i alderen 12-17 år. Der er i dag cirka 197.000 piger i Danmark i den alder, og vi må indse, at det liv, en teenagepige havde i 2000, da vi sidst lavede bladet om, slet ikke er det samme i dag. Derfor må vi forandre os, hvis vi også i fremtiden vil være teenagepigernes foretrukne medie. Vi vil derfor nu tilpasse alle vores platforme til nutidens teenagere”, siger chefredaktør Julie Lund Mikkelsen.
Baggrunden for de forandringer, Vi Unge gennemgår, er en stor repræsentativ undersøgelse af danske teenagepigers dagligdag kaldet “ALL ABOUT TEENS”. I undersøgelsen har over 3500 piger besvaret spørgsmål og dermed kortlagt deres hverdag, holdninger, medieforbrug og sociale ageren. Blandt teenagepiger ser 44 procent af dem i dag YouTube dagligt, 64 procent streamer film og serier på ugentligt basis, og der bliver brugt 2,5 time på sociale medier hver eneste dag. Især på Snapchat, hvor målgruppen i gennemsnit er på 64 minutter dagligt. Mobilen er centrum for det hele, hvorfra der både streames, lyttes til musik og interageres med veninderne.
“25 procent af en teenagepiges vågne timer mellem klokken 07.00 og 23.00 tilbringes i dag på mobilen. De Snapchatter, er på Instagram og ikke mindst Messenger. Faktisk bliver telefonen kun brugt syv minutter dagligt til at tale i telefon. I dag er YouTube målgruppens foretrukne søgemaskine og ikke Google. Når der søges inspiration til eksempelvis skønhedsprodukter, sker det for 60% af pigerne på YouTube, og kun 11% på Google, hvilket er markant anderledes end for kvinder 18 år+. Radio og musik er populært, men også nyheder indenfor egen verden er i højsædet, ikke mindst når man kan dele det med sine veninder. Vi Unge er i dag allerede til stede på mange af de sociale medier som Snapchat, Instagram, Facebook og musical.ly, men som led i den nye strategi bliver disse kanaler opprioriteret. Vores fokus er, at lave indhold til målgruppen på deres og den aktuelle platforms præmisser”, siger chefredaktør Julie Lund Mikkelsen.
Undersøgelsen “ALL ABOUT TEENS” har ført til mange opsigtsvækkende indsigter om målgruppen, som Aller/Vi Unge vil offentliggøre senere.
Skiftet er allerede i gang
Vi Unges strategiske skifte er allerede i gang, og mediet står stærkt rustet på de sociale medier med over 180.000 fans på Facebook, 63.000 følgere på Instagram og over 10.000 åbninger, hver gang mediet poster på Snapchat. I juni gik Vi Unge i luften med en radiostation i samarbejde med Bauer Media, hvor det er de unge lyttere selv, der er med til at sammensætte playlisten. Vi Unge har også med succes lanceret podcasts med de emner, de unge elsker fra magasinet – blandt andet deres brevkasse, hvor mange teenagepiger har fået gode råd om alt fra kys og kærester til mobning mv. Podcasten har allerede haft over 110.000 streams og downloads de første tre måneder.
Satser på YouTube
Vi Unges måske mest markante satsning gik i luften forrige fredag på YouTube – nemlig serien “Første gang”. Serien handler om Sofie, Alma, Clara og Lærke, som går på den samme efterskole. Den hedder “Første gang”, fordi den handler om de første gange, mange oplever i teenageårene f.eks. den første kæreste, det første hårde breakup og aktuelle problemstillinger fra de sociale medier som f.eks. deling af nøgenbilleder. Den handler også om tætte venskaber, om at få overskredet sine grænser og selvfølgelig om kærlighed. Serien har fået en fantastisk premiere med indtil videre 139.000 visninger på første afsnit, og masser af positive kommentarer fra seerne. Afsnit 2, der blev lagt på YouTube i fredags, har allerede over 80.000 visninger.
“Serien er et godt eksempel på, at Vi Unge gerne vil være der, hvor de unge er i dag. Vi ved fra “ALL ABOUT TEENS”-undersøgelsen, at YouTube er et medie, de unge piger bruger meget tid på. Og vi ved, at for Vi Unges læsere er hele begrebet “første gang” meget centralt, da unge piger i den alder oplever mange ting for første gang. Og det er lige fra den første kæreste til menstruation, svigt og at stå alene i svære situationer. Derfor har vi valgt at lave en serie om fire piger, der begynder på en efterskole. Vi tester i første omgang to afsnit og tilbyder dem gratis på vores YouTube-kanal. Det handler om konstant at afsøge, hvordan vi fortsat kan være relevante overfor vores målgruppe”, siger Julie Lund Mikkelsen.
Relevansen er vigtig
“Vi Unge er i dag et yderst relevant medie for unge piger, og det skal vi blive ved med. Hver dag skriver massevis af teenagepiger til os med spørgsmål, glæder, tanker og hemmeligheder. Generelt søger de gode råd, trøst eller støtte, og vi svarer alle. Læsernes engagement viser, at vi er vigtige for vores læsere – nu skal vi så i højere grad leve op til, at læsergruppen er forandret og i dag interagere langt mere på digitale platforme. Her skal vi være meget mere tilstede. Vores strategi er ganske kort fortalt, at Vi Unge skal være med alle de der “første gange”, som teenagere oplever. Vi skal være rammen for at guide, rådgive og hjælpe. Vi skal gøre en forskel i pigernes liv – og vi skal gøre det lettere, tryggere og sjovere at være teenager”, slutter Julie Lund Mikkelsen.
Nøgleord
Kontakter
Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85
Magnus HviidKommunikationschefPresse og kommunikation
Tlf:+45 28 72 63 85magnus.hviid@aller.comBilleder
Information om Aller Media
Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.
Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
For andet år i træk præsenterer Vi Elsker Serier Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen 20263.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er med stor glæde, at Vi Elsker Serier kan offentliggøre, at Det Vi Elsker Prisen vender tilbage den 3. juni 2026 i Store VEGA. For andet år i træk bliver det skuespiller Afshin Firouzi, der skal føre publikum gennem en spektakulær aften. Her kan publikum se frem til en aften dedikeret til fortællingerne, der samler os, gennem uddelingen af 14 priser på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast.
SPICE har fået nyt hjem - skifter fra DR til Heartbeats26.2.2026 13:10:19 CET | Pressemeddelelse
De to kvinder bag det populære program på P3, SPICE, skifter nu Danmarks Radio ud med Heartbeats, hvor de hver fredag fremover vil udkomme med en ny podcast. ”Vi føler, at vi nu får en anden frihed,” siger de.
Heartbeats producerer nyt radioprogram for DR med Karl William9.2.2026 08:48:00 CET | Pressemeddelelse
Hver lørdag vil den danske sanger stå bag sit helt eget program på P6 Beat. Det hedder ’Rastløs’, og her vil Karl William med erfaringer og lydbeskeder fra sit eget liv beskrive den knitrende energi, der har præget hans liv på godt og ondt. Programmet produceres af Heartbeats for DR og første afsnit fik premiere i lørdags den 7. februar.
Årsregnskab: Aller Media Nordic A/S leverer et positivt resultat og styrker den digitale transformation21.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aller Media Nordic, der blev etableret i oktober 2024 og består af Aller-koncernens medieaktiviteter i Danmark, Sverige, Norge og Finland, leverer et årsresultat før skat på 15,1 mio.dkk. for regnskabsåret 2024/2025. Selskabet vil fortsat styrke medieforretningens fremtid gennem øget digitalisering, fælles platforme og tværnordisk samarbejde.
HULiGENNEM fejrer 1 års-fødselsdag: Fra idé til anerkendt børnemedie på rekordtid25.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
HULiGENNEM har fødselsdag og fejrer sit første år som det nyskabende danske lydunivers for børn i alderen 3-13 år. Redaktionen ser tilbage på et år, hvor HULiGENNEM er vokset i både ambition, publikum og kritisk anerkendelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

