Djøf: Problematisk, hvis politiske ønsker og prioriteringer tørres af på embedsmændene
28.3.2022 15:39:29 CEST | Djøf | Pressemeddelelse
Tibetkommissionen finder grundlag for at kritisere Københavns Politi, PET og Udenrigsministeriet for at have tilsidesat Grundloven i forbindelse med statsbesøg fra Kina i årene 1995 til 2013.
- Det er altid alvorligt, når en uafhængig undersøgelseskommission finder grundlag for at kritisere offentlige myndigheder og embedsmænd. Det handler grundlæggende om vores demokrati og tilliden til den offentlige forvaltning. Det skal vi tage dybt alvorligt, siger Tomas Therkildsen, adm. direktør for Djøf, og fortsætter:
- Ingen embedsmænd går på arbejde med et ønske om at tilsidesætte grundlovssikrede rettigheder som eksempelvis ytrings- og forsamlingsfrihed, og ingen embedsmænd har en selvstændig dagsorden om at tækkes Kina. I forhold til tilrettelæggelsen af statsbesøg fra Kina, har man som embedsmand taget bestik af de politiske ønsker og prioriteringer i forhold til relationen til Kina. Men det er klart, at politiske og handelsmæssige interesser ikke må overtrumfe ytringsfriheden, siger Tomas Therkildsen og tilføjer, at Djøf naturligvis vil bistå embedsmænd, hvis vurderinger fra undersøgelseskommissionen giver anledning til et efterspil.
- I Djøf vil vi nu nærlæse kommissionens beretning og vurdere de mere principielle aspekter. Et af de forhold, som må give anledning til principielle overvejelser, er kommissionens konklusion om en instruktions- og vejledningsforpligtelse på tværs af ministerområder.
- Djøf har i februar måned nedsat et ekspertudvalg, der arbejder med at belyse, om vi har de rigtige rammer for samspillet mellem politikere og embedsmænd. Her vil Tibetkommissionens rapport indgå, slutter Tomas Therkildsen.
Yderligere kommentarer kan fås ved henvendelse til Tomas Therkildsen, tlf. 20 42 80 23.
Nøgleord
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf-panel: Skærpet trussel stiller nye krav til virksomhedernes øverste ledelser - medarbejderne skal vide, hvad der skal ske, før krisen rammer9.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trusselsbilledet mod Danmark er netop blevet skærpet. Samtidig viser en ny analyse fra Djøfs lederpanel, at mange virksomheder og organisationer mangler at omsætte det voksende trusselsbillede i Danmark til konkret handling. Håndteringen af den stigende trussel skal i endnu højere grad på ledelsesdagsordenen, lyder det fra ekspertpanelet.
Djøf: AI gør arbejdslivet lettere – men bekymringen for fremtidens job vokser7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Djøf viser en markant stigning i bekymringen for AIs konsekvenser for arbejdsmarkedet. Særligt de studerende er bekymrede for, om der vil være job til dem, når de er færdige. Samtidig oplever et stort flertal af de erhvervsaktive, at AI gør deres arbejdsliv bedre.
Djøfs specialepris 2026: Årets vinderspecialer tager livtag med kunstig intelligens1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan AI understøtte politiets efterforskning af overgreb mod børn? Hvem bærer ansvaret, når kunstig intelligens forårsager skade? Det er nogle af de højaktuelle problemer, som vinderne af årets Djøfs specialepris kommer med spændende løsninger på.
Djøf: SPS hjælper – men studielivet halter for studerende med funktionsnedsættelse31.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere studerende har en funktionsnedsættelse, men Djøfs nye studielivsundersøgelse viser, at mange fortsat møder barrierer i hverdagen. De er mindre tilfredse, føler sig oftere ensomme og har sværere ved at navigere i studielivet.
Djøf: Studerende oplever utilstrækkelig undervisning i AI31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er blevet en fast del af studielivet, men de studerende føler sig ikke godt nok klædt på. Det viser en ny studielivsundersøgelse fra Djøf blandt studerende på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
