Det smukke og forunderlige ukrudt

Der findes ingen officiel liste over hvilke planter, der er ukrudt. De fleste vil nok betegne mælkebøtten som ukrudt. Men hvorfor egentlig? Om noget er ukrudt eller ej, handler i virkeligheden om, hvor og hvornår planten vokser. Ukrudt kan måske bedst beskrives ved at være noget, der vokser på et sted, hvor vi ikke vil have det. Så en eng fyldt med mælkebøtter er ikke nødvendigvis en eng fyldt med ukrudt, mens det for mange er en helt anden sag, hvis mælkebøtterne spreder sig i haven.
Måske er det på tide at give slip på lidt af modstanden mod ukrudtet og omfavne det og byde det velkommen? I Havens forunderlige ukrudt beskriver Lilli Gruwier 50 forskellige planter, der traditionelt betragtes som uønskede. Beskrivelserne er ledsaget af de klassiske og unikke Flora Danica-tegninger, der viser hvor smukke, de forskellige planter er.
Ukrudt er planter, som med deres særegne egenskaber og sammenspil med insekter og dyr er en afgørende kilde til biodiversitet og dermed liv i haven og alle andre steder, hvor naturen findes.
Med Havens forunderlige ukrudt ønsker Lili Gruwier at give planterne et bedre ry, så de får lov til at sprede sig. I forordet fortæller havemanden Søren Ryge, at han lader ukrudtet vokse vildt nogle steder i sin have. Andre steder luger han ud i det, for ellers ville han aldrig få gulerødder og salat ud af sin køkkenhave. Han afslører også, at han har 10.000 valmuer i sin have.
Lilli Gruwier er biolog og har mange års erfaring med naturformidling. Hun er fortaler for vilde haver, som hun også har udgivet en bog om. I dag er hun medejer af konsulentfirmaet Vildskab, der rådgiver om anlæg og drift af bynær biodiversitet.
Udgivelsen af Havens forunderlige ukrudt markeres med en reception i Væksthusene i Aarhus, hvor alle er velkomne. Her vil det være muligt at møde forfatteren, der vil fortælle meget mere om ukrudt, gå på opdagelse i Væksthusene, og der bydes også på et lille glas. Det sker d. 30. marts kl. 15.
Fakta om bogen:
Titel: Havens forunderlige ukrudt
Forfatter: Lilli Gruwier
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740672008
Sidetal: 114
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 23. marts 2022
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny satirisk roman af Halle Butler8.5.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Halle Butlers satiriske samtidsroman Banalt mareridt om den kultur og verdensopfattelse, der præger det moderne samfund og nutidens mennesker, udkommer nu på dansk i oversættelse af Sigrid Adamsson.
Ali Smith skriver om en nær fremtid fuld af frygt30.4.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste kronikører af verdens politiske tilstand i sine romaner. GLIF er fortællingen om et England i en nær fremtid, hvor overvågning, mistro og politisk ekstremisme har fået overtaget og skabt et samfund, der måske ikke er så svært at forestille sig verdens nuværende tilstand taget i betragtning.
Ditte Larsen forener museumsbesøg og håndarbejde24.4.2025 09:40:31 CEST | Pressemeddelelse
Når strikdesigner Ditte Larsen ser på kunstværker, kan hun ikke lade være med at lade sig inspirere af farver og motiver, som hun omsætter til vidunderligt kunsthåndværk i form af broderi og strik. I Fynbomalerne på pindene har hun ladet sig inspirere af seks af de anerkendte fynbomalere samt arkitekturen og interiøret på to af de museer, der i dag huser malerierne.
Morten DD begejstres over naturen alle årets dage8.4.2025 11:09:15 CEST | Pressemeddelelse
Morten DD Hansen er landskendt for sin store begejstring for den vilde natur. I bogen 365 dage i naturen på Mols inviterer han alle med ud i den danske natur hver dag året rundt og fortæller med ord og billeder om alt fra drikfældige natsværmere til stålorme og rødstjert.
Paula Hawkins er tilbage24.3.2025 12:45:41 CET | Pressemeddelelse
Da Paula Hawkins debuterede som skønlitterær forfatter med Kvinden i toget gik det ikke ubemærket hen. Den blev en international bestseller og udkom på over 50 sprog. Nu udkommer hendes anmelderroste spændingsroman fra 2024 – Den blå time – på dansk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum