Ali Smith skriver om en nær fremtid fuld af frygt
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste kronikører af verdens politiske tilstand i sine romaner. GLIF er fortællingen om et England i en nær fremtid, hvor overvågning, mistro og politisk ekstremisme har fået overtaget og skabt et samfund, der måske ikke er så svært at forestille sig verdens nuværende tilstand taget i betragtning.

En dag om ikke så lang tid kommer to børn hjem og finder en stor rød cirkel malet rundt om deres hus.
Hvad betyder det? Det er en sandhed i vores tid, at det bliver den næste generation, der skal leve i den giftige verden, vi er ved at skabe. Og skal prøve at få den på ret køl igen. Men hvad betyder det i virkeligheden? Når samfundet er fjendtligt, og verden er delt, når folk er enten indenfor eller udenfor, hvordan kan modstanden og oprøret så se ud? Hvad kan mennesker holde fast i og søge trøst hos, og hvad har en hest med det hele at gøre?
Ali Smiths roman Glif handler om, hvordan vi skaber mening, og hvordan vi bliver gjort meningsløse. Med træk af det dystopiske og inspiration fra Franz Kafkas labyrintiske litterære tradition har Smith skabt en anmelderrost fortælling om menneskers værdi, og om hvordan vi forvalter den værdi, om sprog, natur og om de mørke skyer, der hænger i historiens horisont.
Anmelderne skrev:
”Ali Smith har skrevet endnu et mesterværk.” – Washington Post
”Isnende og længselsfuld roman, der taler lige ind i vores tid.” – The Guardian
Ali Smith er skotsk forfatter, journalist og dramatiker. Hendes forfatterskab har indbragt hende bl.a. Costa Novel of the Year Award og The Goldsmiths Prize. Fire gange har hun været shortlisted til Man Booker-prisen. Ali Smith blev født i Inverness i Skotland, hun bor i dag i Cambridge, England.
Glif er den første af to tvillingeromaner, den følges i 2026 af romanen Glyf.
Fakta om romanen:
Titel: Glif
Forfatter: Ali Smith
Oversætter: Signe Lyng
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743607861
Sidetal: 233
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 8. maj 2025
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Hvil i fred – mens du stadig lever9.6.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hvilekuren er den norske læge og forfatter til bestselleren Pulskuren, Torkil Færø, på jagt efter de ting, der kan få hvilepulsen ned, så vi på den lange bane lever bedre, sundere og længere liv.
Strik Astrid Lindgrens eventyrlige verden frem3.6.2025 11:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Astrid Lindgren har begejstret generationer med sine vidunderlige historier om børn, leg og masser af eventyr. KlompeLOMPE-designerne har ladet sig inspirere af de mange fantastiske historier og karakterer til de strikkeopskrifter, der nu udkommer i Strik fra Astrid Lindgrens verden.
Martin Glaz Serup skriver om vold, avantgarde og forældrefremmedgørelse i sin romandebut13.5.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Del af livet er titlen på Martin Glaz Serups første roman. Den roman, han har skrevet på de seneste otte år, er han nu klar til at sende ud i verden.
Camilla Kjems: Jeg har lært at omfavne livets kaos og erfaret posttraumatisk vækst12.5.2025 09:27:00 CEST | Pressemeddelelse
Lotuseffekten – Kunsten at finde ro og styrke i livets kaos er titlen på Camilla Kjems’ nye bog, hvor hun med afsæt i sine egne livserfaringer søger svar på, hvordan vi kan vokse gennem modgang. Den smukke lotusblomst har en særlig evne til at være selvrensende, og den egenskab er essensen af det svar, Camilla finder frem til.
Ny satirisk roman af Halle Butler8.5.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Halle Butlers satiriske samtidsroman Banalt mareridt om den kultur og verdensopfattelse, der præger det moderne samfund og nutidens mennesker, udkommer nu på dansk i oversættelse af Sigrid Adamsson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum