Morten DD begejstres over naturen alle årets dage
8.4.2025 11:09:15 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
Morten DD Hansen er landskendt for sin store begejstring for den vilde natur. I bogen 365 dage i naturen på Mols inviterer han alle med ud i den danske natur hver dag året rundt og fortæller med ord og billeder om alt fra drikfældige natsværmere til stålorme og rødstjert.

Biodiversitet og genopretning af den danske natur bliver diskuteret intenst i disse år. Alle er enige om, at der skal gøres noget, så vores natur bliver mere mangfoldig og rigere på arter, end den er i dag.
Morten DD Hansen har i mange år været tilknyttet Molslaboratoriet, der i mere end 80 år har været en aktiv feltstation, hvor der er blevet udført økologisk forskning på de arealer, der hører til den gamle gård, som Ellen Dahl i 1941 overdrog til Naturhistorisk Museum i Aarhus. Gennem årene har forskningen bidraget med ny viden om edderkopper, natsværmere, springhaler og sankthansorme – og naturforvaltning og rewilding. Alt sammen for at sikre en rigere natur for eftertiden. Og det er netop den fantastiske natur, Morten DD Hansen formidler i sin naturdagbog, der myldrer med billeder og autentiske beskrivelser.
Morten DD Hansen har indtil videre tilbragt mere end 2000 dage af sit liv i naturen på Mols, ja selv juleaftensdag og nytårsaftener har han tilbragt derude. Med sig har han haft sit kamera og en notesbog, så han har kunnet dokumentere sine fund og oplevelser. På tværs af årene har han samlet de bedste billeder og oplevelser, så de udgør et helt år, der dag for dag dokumenterer fascinerende naturoplevelser.
”Hvis man spørger mig, er Mols suverænt Danmarks dejligste sted. Ikke bare når solen skinner, og lærken slår sine triller oppe fra himlen, men også en tåget januarformiddag med hestenes vrinsken i det fjerne, den første syngende sangdrossel i marts, skybrud og torden med vilde floder på grusvejene i august og sværme af ringduer på vej sydover i oktober,” fortæller Morten DD.
Mens Morten DD viser vej ned til bækken i januar, dykker ned i højsommerens blomsterflor eller studerer insekterne, der sværmer rundt i sommernatten, så fortæller han indsigtsfuldt om de store ændringer, den danske natur har undergået de sidste 30 år – og som bliver tydelige, når han ser sine mange billeder igennem.
Morten DD Hansen er uddannet biolog og har i mange året været en populær formidler af den danske natur i forskellige fjernsyns- og radioprogrammer. I dag er han selvstændig naturformidler og fortaler for en mangfoldig og fri natur.
Fakta om bogen:
Titel: 365 dage i naturen på Mols
Forfatter: Morten DD Hansen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743607243
Sidetal: 432
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 11. april 2025
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny roman: Rasende kvinder i små, trækfulde huse18.3.2026 11:37:00 CET | Pressemeddelelse
Humoristen Gunnhild Øyehaug er tilbage med en finurlig roman om en enlig kvindelig forfatter i et hus på en bakke. Den anmelderroste roman Her kommer solen udkommer nu på dansk.
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent10.3.2026 13:54:01 CET | Pressemeddelelse
D. 15. januar 1920 blev Ellen Jensen-Saltø ansat ved Københavns Politi som kriminalbetjent. Den første kvinde i Danmark med den titel. Tidligere kriminalinspektør og forfatter Frode Z. Olsen er dykket ned i Ellen Jensen-Saltøs efterladte kildemateriale og gjort hende til hovedpersonen i en dokumentarbog om hendes baggrund og pionerindsats som kvinde i dansk politi.
Dyrehavens historie udfoldes i et pragtværk9.3.2026 12:40:57 CET | Pressemeddelelse
Dyrehaven nord for København er Danmarks mest besøgte rekreative område, og dets historie rummer alt fra kongelige jagter til Bakkens Pjerrot og syngepiger. Niels Christensen har brugt flere år på at studere de historiske kilder, som hans firbindsværk – Dyrehaven – Jægersborg Dyrehave og de omliggende skoves historie fra oldtid til nutid – er baseret på. Få hele historien om området, der både kan betegnes som kongens jagtmark og folkets have.
En roman om doktor Glas og magtmisbrug9.3.2026 09:23:00 CET | Pressemeddelelse
Malin Lindroths roman En anden doktor Glas er en skildring af magtmisbrugets anatomi, en slags havareret undersøgelse, hvor grænserne mellem den, der efterforsker, og den, der efterforskes, snart opløses. Den udkommer nu på dansk.
Vild fortælling om Tysklands moderne kulturhistorie6.3.2026 12:04:00 CET | Pressemeddelelse
I En plads i solen beskriver litteraterne Adam Paulsen og Rasmus Vangshardt den tyske livsreformsbevægelse, der begyndte som en protestbevægelse i slutningen af 1800-tallet og siden har sat sit præg på tysk kultur og politik fra det yderste højre til det yderste venstre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum