Stærkt samarbejde giver Jennumparken et frisk pust

I løbet af sommeren 2022 kan borgere i Randers se frem til resultatet af byggeprojektet ’’Infrastruktur Jennumparken’’. Boligområdet får et nyt udtryk og gøres mere åbent og tilgængeligt for beboere såvel som borgere, blandt andet med skabelsen af nye natur- og aktivitetsområder.
Anlægsgartner og klimaentreprenør OKNygaard står for anlægsarbejdet i Jennumparken. Ved udgangen af 2021 anlagde virksomheden ny bundsikring og belægning, og sidenhen er en del af det udvendige inventar og de nye lysmaster også kommet op.
’’Den nye infrastruktur i Jennumparken handler om at give området et frisk pust. Området ligger lige op ad store naturområder. Det skal beboerne kunne mærke, så vi styrker koblingen mellem det bynære og den omkringliggende natur. Jennumparken får bl.a. nye stiforbindelser, nye indgange og nye aktivitetsområder, som beboere i alle aldre kan benytte’’, fortæller Nicolai Cramer, der er produktionschef hos OKNygaard og ansvarlig for anlægsprojektet i Jennumparken.
Blandt andet bliver fire nye lysende træer en arkitektonisk krone på værket, som kun findes to andre steder i Danmark. Træerne kommer til at stå ved indgangene til boligområdet og ved aktivitetsområdet.
Brugerinddragelse og tidlig involvering speeder anlægsprocessen op
Udviklingen af projektet i Jennumparken skrider stærkt fremad. Spørger man OKNygaard skyldes det bl.a. det gode samarbejde mellem de involverede samarbejdspartnere i projektet.
”Der har været rigtig god dialog og et godt samarbejde mellem alle involverede parter fra starten af. Derfor styrer vi direkte mod mållinjen med hastige skridt på trods af dårligt vejr i løbet af vinteren. Når vi anlægger by- og uderum, hvor der også er beboere at tage hensyn til, så er det afgørende med løbende brugerinddragelse og en samarbejdsorienteret tilgang”, fortæller Nicolai Cramer, produktionschef hos OKNygaard.
Peter Pedersen, som er inspektør i Møllevænget & Storgaarden, har også kun rosende ord om samarbejdet.
’’Vi deltager i alle byggemøder og er rigtig meget inde over processen. Det giver god mening, fordi vi kender området til bunds og følger byggeriet tæt. Vi kan fx se, hvis der er folk, der kører på en ny belægning, som ikke er beregnet til det, og så kan vi tage det med til entreprenøren, som kan finde en løsning’’, forklarer han.
Han er enig i, at projektet vil give området et stort løft.
Faktaboks:
Bygherrerne i projektet er boligorganisationerne Lejerbo Randers og Møllevænget & Storgaarden. Boligorganisationerne har tilsammen fem boligafdelinger i området, som er administreret af henholdsvis Lejerbo og RandersBolig. Arkplan Landskabsarkitekter har udformet projektet.
Nøgleord
Kontakter
Nicolai Cramer AlmdalProduktionschef Jylland
Tlf:20339060na@oknygaard.dkBilleder
Information om OKNygaard A/S
OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør
Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.
Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os.
OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.
Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.
Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Første etape af nyt torv må nu betrædes1.7.2024 09:07:07 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge blev første etape af det nye torv i bydelen Støvring Ådale klar til aflevering. Gennem godt et halvt år har anlægsgartner OKNygaard arbejdet på den nye bymidte, hvor der er mulighed for både afslapning og aktivitet. Torvet kommer også til at fungere som klimasikring med store LAR-bede, der kan håndtere voldsomme regnhændelser.
Robotter og vilde enge27.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsgartner OKNygaard er ved at færdiggøre udearealerne omkring det nye robot-hovedkvarter ’Cobot Hub’ i Odense. Et projekt med fokus på vildenge, træer og stauder.
OKNygaards arbejde i Jelling ind på på opløbsstrækningen30.4.2024 09:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsgartner OKNygaards arbejde på projektet med at færdiggøre anden etape af Jelling Monumenterne er stadig i fuld gang. Det næste cirka halve år skal belægningsarbejde og etablering af timiansteppen færdiggøres, og i den forbindelse afsluttes arbejdet med den 1,4 km lange palisade.
Med nye samarbejdsformer baner OKNygaard vejen for biodiversitet6.2.2024 08:36:23 CET | Pressemeddelelse
En tillidsbaseret samarbejdsform har banet vejen for faglig udvikling og mere biodiversitet i driften af VandCenter Syds LAR-bede. En samarbejdsform, OKNygaard gerne vil brede ud til andre projekter.
Fremtidens ledere udvikles i OKNygaard28.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledelsesudvikling i anlægsbranchen handlede tidligere om at lede projekter, men i dag er der i lige så høj grad fokus på at lede mennesker. I hvert fald hos OKNygaard - en del af idverde, hvor de har trukket dele af opgaven hjem for at styrke alle ledelseslag i anlægsforretningen. Efter nytår kommer turen til driftsforretningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum