Ny undersøgelse om partnervold: Vidner reagerer sjældent

Hvor mange danskere bliver i et livsperspektiv udsat for partnervold? Hvor parate er danskerne til at handle, når de er vidne til partnervold? Og hjælper det overhovedet, når vidner reagerer? De spørgsmål — og mange flere — er nu blevet afdækket i en ny befolkningsundersøgelse, som VIVE har udarbejdet på vegne af Mary Fonden.
Undersøgelsen viser, at 29 % af alle kvinder siden 15-årsalderen har været udsat for enten fysisk, seksuel eller psykisk partnervold mindst en gang. Det samme gælder for 12 % af mændene.
”Alt for mange danskere udsættes for vold i hjemmet – både kvinder og mænd. Mere end hver femte dansker er i et livsperspektiv udsat for partnervoldvold mindst en gang. Vold kan have omfattende konsekvenser for både den voldsudsatte og for de børn, der lever i voldens skygge. Vi ved, at vidners indgriben kan spille en afgørende rolle for, at de voldsudsatte kan bryde med volden. Med VIVEs rapport har vi nu fået virkelig vigtig viden om, hvor mange der rent faktisk griber ind, og hvilke barrierer, der kan være for at gribe ind,” siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.
Få griber ind
I undersøgelsen er de personer, der har været udsat for vold, blevet spurgt, om der var vidner til volden, og om vidnerne greb ind. To tredjedele af de udsatte svarer, at ingen så eller hørte volden, eller at der kun var børn til stede. Når der har været voksne vidner, har det som regel været et familiemedlem, en ven eller en nabo. Blandt dem, der fortæller, at der var et voksent vidne til volden, er det kun en tredjedel, der fortæller, at vidnet gjorde noget for at gribe ind.
Et markant flertal af de voldsudsatte, der har oplevet støtte fra et vidne, fortæller, at det gjorde en positiv forskel for dem.
Barrierer for at handle
Men hvad er årsagerne til ikke at handle, når man er vidne til partnervold? Spørger man dem, der i undersøgelsen har angivet, at de kender nogen, der har været udsat for partnervold – men som ikke har hjulpet eller støttet – svarer 26 %, at de var i tvivl om, hvad de skulle gøre, 26 % at de ikke vidste, om der var tale om vold, og 13 %, at det ikke kom dem ved.
”Undersøgelsen tegner et meget tydeligt billede: Det hjælper, når vidner rækker ud. Men der er for få, der gør noget. Ikke fordi de ikke vil, men fordi de enten er usikre på, om der er tale om vold, eller ikke ved, hvad de skal gøre. Derfor kalder den her undersøgelse på, at vi sørger for, at danskerne kender til tegnene på vold og samtidig får viden om, hvad man kan gøre for at hjælpe. I Mary Fonden er vi i gang med at udvikle et konkret redskab, der skal gøre netop det,” siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.
Du kan læse hele rapporten ”Danskernes kendskab til partnervold” (VIVE, 2022) her. Og i en kortere let tilgængelig version her.
Om undersøgelsen
Resultaterne er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 1.684 tilfældigt udvalgte borgere i Danmark i alderen 18-64 år. Derudover er der gennemført kvalitative interviews med 14 pårørende til partnervoldsudsatte og seks voldsfaglige rådgivere.
Undersøgelsen er gennemført af VIVE på vegne af Mary Fonden og med finansiel støtte fra TrygFonden.
Fakta fra undersøgelsen
- 22 % af respondenterne i undersøgelsen har oplyst, at de selv har været involveret i et voldeligt parforhold siden 15-årsalderen (29 % kvinder mod 12 % mænd).
- Kvinder er langt oftere end mænd udsat for partnervold. 14 % kvinder og knap 6 % mænd har været udsat for fysisk vold. 11 % kvinder og 1 % mænd har været udsat for seksuel vold, og 9 % mænd og 24 % kvinder har været udsat for psykisk vold
- 57 % har personligt kendskab til partnervold, enten fordi de selv har været involveret i et voldeligt parforhold i løbet af livet, eller fordi de kender andre, der har været det
- Et flertal af de partnervoldsudsatte har talt med andre om volden – voldsudsatte kvinder hyppigere end mænd
- De voldsudsatte selv forklarer, at kun i en tredjedel af tilfældene, hvor der er et voksent vidne til volden, griber vidnet ind
- Når man spørger vidner, hvorfor de ikke greb ind, svarer 26 %, at de var i tvivl om, hvad de skulle gøre, 26 % at de ikke vidste, om der var tale om vold, og 13 % at det ikke kom dem ved
- Når danskerne bliver spurgt om, hvordan de ville handle, hvis de var vidner til partnervold (altså rent hypotetisk), er der stor villighed til at handle – især hvis der er tale om fysisk vold. Men rapporten viser samtidig, at den hypotetiske handleparathed er større end den faktiske
Kontakter
Bodil Liv HolmKommunikationschef
Tlf:26 60 78 49blh@maryfonden.dkBilleder

Information om Mary Fonden
Mary Fonden er stiftet med det formål at bekæmpe social isolation. Fondens indsats er koncentreret inden for tre områder: Mobning og Trivsel, Vold i Hjemmet og Ensomhed, hvor projekter identificeres, udvikles og gennemføres i partnerskaber med forskere, fonde og organisationer.
Følg pressemeddelelser fra Mary Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mary Fonden
VIVE-rapport: Unge oplever ensomhed på seks forskellige måder2.12.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny omfattende undersøgelse af ensomhed blandt unge giver en dybere forståelse af ensomhed blandt unge. Undersøgelsen identificerer seks unikke måder, hvorpå unge kan opleve ensomhed.
Ny undersøgelse: Hvert andet barn mellem 5-9 år kan opleve at føle sig forkert i skolen30.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Mary Fonden og Red Barnet viser, at en stor del af forældrene til de mindste skolebørn oplever, at deres børn kan føle sig forkerte, og at mange har svært ved at passe ind i skolens fællesskaber.
H.K.H. Kronprinsessen pakkede rygsække til børn på krisecentre14.8.2023 16:16:32 CEST | Pressemeddelelse
Mary Fonden, Ole Kirk’s Fond og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre har nu i 15 år uddelt rygsække med tøj, legetøj m.m. til børn, der kommer på krisecenter med deres mor. Mandag den 14. august deltog H.K.H. Kronprinsessen i pakning af rygsække til den årlige udsending til landets krisecentre.
Konkurrence står i vejen for ensomme unges deltagelse i fritidslivet22.7.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I kampen mod den stigende ensomhed blandt unge har forenings- og fritidslivet længe været fremhævet som en afgørende løsning. En ny undersøgelse, gennemført af Mary Fonden og SocialRespons, viser imidlertid, at trods de gode intentioner og tiltag kan forenings- og fritidsliv indeholde barrierer, der afholder ensomme unge fra at blive en del af det.
Nyt forskningsprojekt: Fællesskaber er hårde for mange unge25.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fællesskaber med andre unge er helt afgørende for det gode ungdomsliv. For nogle unge er det at finde sin plads i fællesskaberne dog et omfattende og hårdt arbejde, der kan føre til mistrivsel. Det viser forskningsprojektet ”Kan ungefællesskaber gøre ondt?”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum