DI Byggeri

DI Byggeri: Hillerød er nordsjællandsk mester i at give byggetilladelser

Del
Mens Hillerød har barberet seks dage af sagsbehandlingstiden sammenlignet med sidste år, går det den modsatte vej for mange andre kommuner i Nordsjælland. I Allerød Kommune er sagsbehandlingstiden fordoblet. Flere nordsjællandske kommuner bør sætte mere fart sagsbehandlingen, mener DI Byggeri Nordsjælland.

I Nordsjælland er der store forskelle på, hvor langt tid man skal vente på at få byggetilladelsen i hus. I Hillerød Kommune tager det i gennemsnit 25 dage at få sagsbehandlet en byggesag, mens det i Allerød, Gribskov og Hørsholm tager henholdsvis 139, 117 og 124 dage i gennemsnit. Det viser en ny analyse fra DI Byggeri.

- Der er en markant forskel på kommunernes sagsbehandlingstider, hvilket selvfølgelig kan undre. Der er godt gang i byggeriet, og derfor skal Hillerød kommune have ros for, at sagsbehandlingstiden er helt nede på 25 dage. Det er forbilledligt, siger Jørgen Simonsen, formand for DI byggeri Nordsjælland

Ventetiderne er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det dermed er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.

- Vi ser meget gerne, at kommunerne gør meget mere i forhåndsdialog og har mere åbenhed i sagsbehandlingen. Vi hører fra vores medlemmer, at det er en stor fordel, når man kan få ansigt på sagsbehandleren og have en dialog om forskellige løsninger, inden man ansøger. På den måde undgår man dumme fejl, og man forkorter sagsbehandlingstiden, siger Jørgen Simonsen.

Den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse i Nordsjælland er steget fra 61 dage i 2020 til 78 dage i 2021.

- Vi ved, at kommunerne har fået mange ansøgninger og har haft svært ved at følge med. Men det er enormt ærgerligt, hvis væksten i kommunen og byggeriet bliver bremset af sagsbehandlingstider. Derfor vil jeg opfordre til, at kommunerne kigger på for eksempel fast track-løsninger, så simple byggesager ikke forsinkes af de store, komplekse byggesager, siger Jørgen Simonsen.

Vallensbæk og Odder er de to kommuner i Danmark, der er hurtigst til at sagsbehandle byggesager med en gennemsnitlig ventetid på seks dage. København har med en gennemsnitlig ventetid på 158 dage den længste ventetid i hele landet.

Se ventetiderne for din kommune her. 

Kontakter

Formand for DI Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen, 4050 2640
Regional konsulent for DI Byggeri Hovedstaden Anne Ginderskov, telefon 4079 5870

Information om DI Byggeri

DI Byggeri
DI Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.

Læs mere: DI Byggeri

Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri

Invitation: Fælles pressemøde om start på overenskomstforhandlingerne i byggeriet13.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

DI Byggeri og 3F Byggegruppen skyder overenskomstforhandlingerne for cirka 85.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen på 3F’s område i gang med et fælles pressemøde. Tid og sted for pressemødet er: Torsdag den 16. januar 2025 kl. 11.00 Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 På pressemødet vil vicedirektør Niels Grøn og underdirektør Anja Bülow Jensen fra Dansk Industri (DI) sammen med formand Claus von Elling og næstformand Jacob Scavenius fra 3F Byggegruppen kort introducere de to parters input til OK25-forhandlingerne. Herefter vil være mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding hos nedenstående. Pressekoordinator i DI Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk Pressekoordinator i 3F Byggegruppen Esther Antreasyan Keller, 61672067, esther.keller@3f.dk

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye