DI Hovedstaden

DI-prisvinder skiftede spor i karrieren som voksen kontorelev

Del
Jamal Jakobsen har foretaget lidt af et karrieremæssigt sporskifte fra cateringbranchen til DSB som kontorelev. Ud over topkarakterer i faget, har han bygget på med tekniske kompetencer og lederegenskaber, der gør, at han i dag er en værdsat og fastansat projektleder. Derfor modtager Jamal DI Hovedstadens Lærlingepris 2022 for København.
Næstformand i DI Hovedstaden, Kenneth Aaby Sachse (tv) overrakte lærlingeprisen til Jamal Jakobsen, der her også er flankeret af DSB's adm. direktør Flemming Jensen. Foto: DI
Næstformand i DI Hovedstaden, Kenneth Aaby Sachse (tv) overrakte lærlingeprisen til Jamal Jakobsen, der her også er flankeret af DSB's adm. direktør Flemming Jensen. Foto: DI

Det er en stor beslutning og kræver mod at turde starte på ”forfra” med en ny uddannelse og skifte spor midt i ens karriere. Ikke desto mindre er det, hvad Jamal Jakobsen har gjort. Efter flere år i cateringbranchen kunne han en dag mærke, at det var tid til forandring. Jamal tog springet og blev ansat som voksenelev i DSB og har ikke set sig tilbage siden.

- Jamal griber de nyeste arbejdsformer og teknologier, og han mestrer dem hurtigt og skaber i den grad værdi til organisationen. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at Jamal som kontorelev har ydet en ekstra indsats både fagligt og socialt. Med sit arbejdsomme sind og hårde flid har han skabt stor værdi for sit team såvel som DSB som virksomhed, og det er derfor, at han blev indstillet til DI Hovedstadens Lærlingepris, siger Tine Moe Svendsen, HR-direktør i DSB. 

Ud over en kontoruddannelse har Jamal også fingeren på pulsen i forhold til nye teknologier. Han har blandt andet været med til at bygge robotter og automatisere teamets nye rapporteringssystem. Hans flair for det tekniske og gode lederevner gør ham dygtig i rollen som projektleder i teamet. Han formår at styre store teams med mange forskellige personlighedstyper og fagligheder - alt fra administrative medarbejdere til it-udviklere - og få dem til at samarbejde. Måske er det netop hans erfaring fra køkkenet, der kommer ham til gode. I hvert fald nyder teamet godt af Jamals store overblik, evne til at prioritere arbejdet og kommunikere klart, så alle forstår opgaven. Alt i alt er Jamal en person, der er med til at gøre arbejdet lettere for sine kolleger.

- Jamal har jo i en relativ sen alder valgt at bytte køkkenet ud med en ny uddannelse som voksenelev i DSB – og her har han virkelig fundet sin rette hylde. Jamals eksempel er med til at vise andre unge mennesker, at det aldrig er for sent at tage en erhvervsuddannelse, siger næstformand i DI Hovedstaden, Kenneth Aaby Sachse.  

Lærlingeprisen blev overrakt 17. marts 2022 af næstformand for DI Hovedstaden Kenneth Aaby Sachse.

Fakta om lærlingeprisen:
- DI Hovedstadens lærlingepris uddeles hvert år til en elev eller lærling, der i ekstraordinær grad har udmærket sig fagligt og kollegialt.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Chefkonsulent Anne Ginderskov Hansen, angh@di.dk, tlf. 4079 5870

Billeder

Næstformand i DI Hovedstaden, Kenneth Aaby Sachse (tv) overrakte lærlingeprisen til Jamal Jakobsen, der her også er flankeret af DSB's adm. direktør Flemming Jensen. Foto: DI
Næstformand i DI Hovedstaden, Kenneth Aaby Sachse (tv) overrakte lærlingeprisen til Jamal Jakobsen, der her også er flankeret af DSB's adm. direktør Flemming Jensen. Foto: DI
Download

Information om DI Hovedstaden

DI Hovedstaden
DI Hovedstaden



For yderligere information om DI Hovedstaden:

Chefkonsulent Anne Ginderskov Hansen 
Mail: angh@di.dk
Tlf. 3377 4841
Mobil: 4079 5870

Koordinator Mischa Thordahl-Jensen
Mail: mgb@di.dk
Tlf. 7216 0216

Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Nordsjælland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på nogle skoler i Nordsjælland. Men hvis det skal lykkes de nordsjællandske skoler allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Hovedstaden

Omkring hver tredje virksomhed i hovedstadsområdet samarbejder med en skole16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I hovedstadsområdet samarbejder kun 40 procent af virksomhederne med en lokal skole om f.eks. erhvervspraktik eller klassebesøg. Men det er alt for få, mener DI Hovedstaden, der opfordrer skolerne til at skrue op for samarbejdet med virksomhederne, hvis det skal lykkes allerede fra næste skoleår at finde en uges erhvervspraktik til alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye