Hvad foregik der i den glemte hule i det hellige land?

Mon der lå en guldskat?

Tanken må som minimum have strejfet John Allegro, da han - udsendt af British Dead Sea Scroll Foundation og med støtte fra Kong Husein af Jordan - i 1960 begav sig ind i en hule nær vestbredden af Det Døde Hav, kun 20 km øst for Jerusalem.

Ikke mange år tidligere var der nemlig fundet en helt speciel dødehavsrulle af kobber ved den verdenskendte lokalitet Qumran, med beskrivelser af skjulte guld- og sølvskatte.

Guld fandt Allegro ikke noget af; fundene begrænsede sig mestendels til nogle mønter, nogle brugsgenstande, tekstilrester og keramikskår. Ikke noget, der kunne rydde forsider, synes man dengang.

Gemt – og næsten glemt

Allegro gjorde nogle få optegnelser i sin dagbog og udgav i 1966 en populær bog om sine udforskninger; Search In The Desert, men da syvdageskrigen kom i 1967, fortabtes kendskabet til hulen og de bortpakkede fund i glemsel.

Allegro havde kaldt hulen ”The Christmas Cave”, fordi han og hans team havde fundet den juledag 1960, men de havde ikke fået opmålt dens præcise placering, og på kasserne, der blev gemt væk på École biblique et archéologique de Française (EBAF), stod et misvisende navn.

Så da EBAF’s medarbejdere og et internationalt forskerhold 40 år senere kom på sporet af kasserne, vidste de ikke, hvilken af de ca. 400 huler i området vest for Det Døde Hav, som fundene var hentet i.

Konflikter, revolter og krige

Professor Kaare Lund Rasmussen fra Syddansk Universitet var en del af det forskerhold, og han har nu været med til at undersøge fundene med moderne teknikker.

Han er kemiker og hans bidrag har primært været at underkaste fundene kemiske og petrologiske analyser, herunder dateringer, der forhåbentligt kunne give ny viden om alder og oprindelsessted.

Det tværvidenskabelige forskerhold tæller også kolleger fra Israel, Italien, England, Holland, Argentina og USA, og arbejdet er nu offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Heritage Science. 

I og med, at hulen ligger på vestbredden af Det Døde Hav, er den automatisk interessant for dem, der forsker i jødedommens opståen og de konflikter, revolter og krige, som var vilkårene i den første tid.

Allerede Allegro mente, at The Christmas Cave havde fungeret som tilflugtssted for flygtende jøder under den anden jødiske opstand mod romernes tilstedeværelse i bl.a. Jerusalem, som ligger 20 kilometer vest for hulen.

- Den anden jødiske opstand, der kaldes Bar Kochba-opstanden efter den jødisk oprørsleder Simon Bar Kosiba, fandt sted 132 – 136 e.v.t. og vores analyser af især keramik- og tekstilrester kan bakke Allegros formodning om dette op, siger Kaare Lund Rasmussen.

Men analyserne har også afsløret, at The Christmas Cave sandsynligvis også havde besøg af mennesker i 66 e.v.t., hvor det første jødiske oprør fandt sted.

- Det er muligt, at The Christmas Cave var tilflugtssted også under den første jødiske opstand. Ja, det er faktisk sandsynligt. Ligesom hulen har fungeret som tilflugtssted gennem århundreder og faktisk årtusinder før: den ligger kun en god dagsmarch fra Jerusalem, og dens indgang er svær at få øje på, hvis man ikke er lokalkendt i området, siger Kaare Lund Rasmussen og fortsætter:

- Når vi ser samlet på vores dateringer, kan vi konkludere, at der sandsynligvis har været mennesker på besøg i hulen efter at den romerske hær drev alle jøder ud af Jerusalem i kølvandet på den første jødiske opstand, siger Kaare Lund Rasmussen.

Konklusionen bygger på analyser, kulstof-14-dateringer og termoluminiscens-dateringer af materialer som træ, keramikskår, tekstilrester, kerner, korn, strå og dyreafføring, som blev fundet i hulen.

Træ var sjældent og dyrebart

Det svære ved netop denne slags fundsituation er, at der ingen sediment er – og dermed ingen stratigrafi (det vil sige aldersrelation mellem bjergarter og geologiske hændelsesforløb, red.) Normalt bygger mange af de arkæologiske ræsonnementer på, at genstandene er fundet i en lagdelt sekvens med de yngste fund øverst.

Men i The Christmas Cave, som i så mange af den slags huler, er der ingen lagfølge – alle genstandene ligger i et rod på gulvet. Det har udgjort en stor udfordring for forskerholdet.

Det ældste fund er et stykke delvist forkullet træ, som de nye kulstof 14-analyser daterer til at stamme fra ca. 4700 f.v.t.

- Vi tror ikke, at denne allertidligste datering er spor efter et besøg af mennesker i hulen. Træ var sjældent og dyrebart i ørkenen, så det giver bedre mening at forestille sig, at dette stykke træ har henligget i ørkenen i hundredvis af år, og først senere er samlet op og taget med ind i hulen, siger Kaare Lund Rasmussen og uddyber:

- At mine israelske arkæologikolleger, Uri Davidovich, Amos Frumkin og Roi Porat, er ret sikre på, at det er sådan, det er gået for sig, skyldes at der ikke er nogen anden kendt menneskelig aktivitet i området så langt tilbage som 4700 f.v.t., siger Kaare Lund Rasmussen.

Der var uld

Flere stykker tekstil og en del potteskår fra hulen er dateret til romertiden, dvs. fra tiden omkring de to jødiske opstande, og her er det interessante, mener Kaare Lund Rasmussen, hvad tekstilerne er lavet af:

- Ifølge mine to kolleger Orit Shamir og Naama Sukenik, der tekstileksperter ved Israel Antiquities Authority, er nogle af tekstilerne i The Christmas Cave lavet af uld. Det var typisk i Israel i Romertid, hvor 65 % af alle tekstiler normalt er fremstillet af uld, siger han og uddyber:

- Det sære er så, at The Christmas Cave kun ligger otte kilometer fra et område, hvor der slet ikke blev fundet tøj af uld, nemlig Qumran-bebyggelsen; et åndeligt magtcentrum med bygninger, vandcisterne og et avanceret keramikværksted - og også det område, hvor de berømte dødehavsruller blev skrevet og opbevaret.

- Vi har to potteskår, der sandsynligvis er fremstillet af ler fra Qumran, men deres datering passer ikke med tidsrammen for Qumran-bebyggelsen, der strækker sig fra 200 f.v.t. til 66 e.v.t. Sammenligner vi alle de andre keramikskår fra The Christmas Cave med skår fra Qumran, finder vi ingen ligheder i råmaterialet, siger Kaare Lund Rasmussen og uddyber:

- Det ser ud til, at den keramik, der blev fundet i The Christmas Cave, var produceret af ler fra tre til fire forskellige steder, som vi altså endnu ikke ved hvor er, siger Kaare Lund Rasmussen.

På nogle af potteskårene var man været så heldig at finde ganske små spor efter madvarer, og et organisk-kemisk hold fra Pisa University afslørede, at hulens beboere nok havde tilberedt mad, der indeholdt både planteolier og dyrefedt, og at der er blevet spist oliven, dadler og korn.

- Så vi er kommet en del tættere på en forståelse af de mange mennesker, der har besøgt denne hule, som jo nok mest har været brugt i forbindelse med krig og uro gennem et formidabelt tidsrum over de sidste 5000 år, siger Kaare Lund Rasmussen.