Klumme: Iffe Lundbergs klubskifte er historisk
13.3.2022 13:55:39 CET | Meresalg Marketing | Aktuelt
For at se dette indhold fra fullcourt.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Danske Gabriel ´Iffe´ Lundberg skifter tilværelsen i Moskva, Rusland ud med Phoenix, USA.
Det står klart, efter at den danske stjerne lørdag aften blev præsenteret som ny spiller for Phoenix Suns i verdens bedste basketball-liga. Lundberg er den første danske spiller i NBA og skriver sig dermed direkte ind i historiebøgerne - ikke kun for dansk basket, men for dansk sport generelt.
Skiftet til NBA-topholdet Phoenix Suns er en realitet, og Iffe Lundberg træder nu ind i en liga, der består af verdens 450 bedste basketballspillere. Den 27-årige københavner skal nu spille overfor nogle af de allerbedste basketballspillere i form af LeBron James, Giannis Antetokounmpo og Stephen Curry, og det er historisk stort.
Succeshistorier i dansk basket
Basketball i Danmark er i fremgang, og i de senere år har vi oplevet adskillige succeshistorer på et professionelt plan. Den danske mastodont Bakken Bears har for alvor slået sit navn fast i europæisk basketball, hvor de har deltaget i både FIBA Europe Cup og Basketball Champions League, og de bliver efterhånden betragtet som en reel kandidat til at løbe med sejren i førstnævnte turnering.
Det danske herrelandshold var sidste år uhyre tæt på at kvalificere sig til Europamesterskaberne, da de som store underdogs tog fusen på Tjekkiet og Litauen, der er nogle af de helt store basketball-nationer i Europa. Det blev ikke til en EM-billet, men det var uhyre tæt på - og det er en kæmpe sejr i sig selv.
Ligesom herrerne er det danske kvindelandshold også på vej frem. Efter en årrække uden deltagelse i diverse kvalifikationsturneringer grundet manglende økonomi, tog Kvindelandsholdet sagen i egen hånd og indsamlede penge, så de igen kunne spille med om en plads til en slutrunde.
Og så er der herrernes hjemlige liga, Basketligaen, der er gået hen og blevet et udstillingsvindue for spillere med professionelle ambitioner. Basketligaen er respekteret, hvilket kan ses ved, at spillere fra udlandet, såsom Michel Diouf, Ryan Evans og Vedran Borovcanin, vælger at blive i Danmark og spille fremfor at bruge én sæson i ligaen som et springbræt til noget større.
Et bevis på, man godt kan drømme stort
Men Iffe Lundbergs skifte til Phoenix Suns slår alt dette.
Iffe Lundberg drager nu over Atlanten, og selvom han allerede har skrevet historie, før han overhovedet er landet i det forjættede land, vil dansk basket fremover ikke længere være det samme - hvis man kan sige det sådan.
Hør vores podcast om skiftet her
For Lundbergs kontrakt med Phoenix Suns er et vidnesbyrd på, at man som dansker rent faktisk godt kan tør drømme om at lande en kontrakt i NBA - så længe man altså arbejder hårdt, tror på sig selv og har lidt held, som danskeren beskriver det i et opslag på Instagram. Dette klubskifte baner vejen for andre danske spillere, der har store drømme.
Og historien om den danske superstjerne bliver blot endnu mere utrolig, idet han jo startede karrieren hjemme i lille Danmark: først for Falcon, dernæst Copenhagen Wolfpack og så Horsens IC. Siden sæson 2017/18 har Lundberg beriget europæisk basket, og år efter år har han truffet de rigtige beslutninger, spillet sine kort rigtigt og taget et skridt frem mod målet om NBA - et mål, der nu er nået.
Iffe Lundberg har over for TV 2 udtalt, at han forventer at rejse til Phoenix inden for de næste to uger.
Information om Meresalg Marketing
Følg pressemeddelelser fra Meresalg Marketing
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Meresalg Marketing
Små og mellemstore virksomheders adgang til alternativ finansiering19.8.2026 15:44:16 CEST | Pressemeddelelse
For små og mellemstore virksomheder er adgang til kapital og fleksibel finansiering afgørende for drift og vækst. Flere vælger i dag at undersøge alternativer til traditionelle banker, hvilket skaber et bredere landskab af finansieringsmuligheder. Udviklingen stiller krav til gennemsigtighed og forståelse af vilkår på tværs af nye løsninger, så SMV finansiering kan vurderes mere præcist.
Personfradraget i 2026: Så meget af indkomsten kan holdes skattefri17.8.2026 10:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Personfradraget er en af de mest grundlæggende dele af det danske skattesystem, men det er langt fra alle, der ved præcis, hvordan det fungerer.
Danskerne er villige til at gå på kompromis for at få have - i Syddanmark er drømmen endnu stærkere10.8.2026 13:21:22 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne drømmer om deres næste bolig, står egen have øverst på ønskelisten. Men ønsket om et privat uderum er mere end bare et ekstra plus. For mange boligkøbere er haven, terrassen eller altanen så vigtig, at de er villige til at gå på kompromis med både boligstørrelse, beliggenhed og transporttid for at få den. I Region Syddanmark står havedrømmen endda stærkere end på landsplan - og det er en tendens, der også kan genkendes på boligmarkedet i Haderslev og Vojens.
Sådan sammenligner du forsikringsselskaber og får personlige tilbud3.8.2026 16:16:45 CEST | Pressemeddelelse
Danske husstande bruger hvert år en anselig del af budgettet på at sikre bil, bolig og personligt ansvar. Selvom markedspriserne ændrer sig løbende som følge af klimaudvikling, inflation og ny lovgivning, fastholder mange de samme policer i årevis. Passiviteten skyldes sjældent manglende vilje til at optimere budgettet, men snarere en udbredt opfattelse af, at branchen er præget af kringlede betingelser og uigennemskuelige undtagelser.
AGF går fra guldfest til titelprøve28.7.2026 12:39:02 CEST | Pressemeddelelse
Efter 40 års ventetid er AGF igen dansk mester, og nu begynder arbejdet med at gøre triumfen til starten på en ny stærk periode. En aktiv sommer, en bredere trup og europæiske kvalifikationskampe giver Jakob Poulsens hold en spændende mulighed for at vise, at guldet kan forsvares. Men kan det så forsvares? Det prøver denne artikel at dykke ned i.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
